Nydanmark er kommet for at blive

Lad os være ærlige. Lige meget hvor meget nogle drømmer om det, så kommer der ikke en tid igen, hvor alle i opgangen hedder Hansen, Jensen eller Madsen.

Lad os derpå være lige så ærlige – Nydanmark er i alvorlige problemer.

I 40 år har vi talt udenom. Integrationen af mange af de nye danskere er ikke lykkedes.

Derfor rapporterer vi frem til kommunalvalget i næste uge fra fire af integrationens danske brændpunkter.

I hver by afholder vi et valgmøde, hvor jeg forsøger at styre løjerne sammen med en af de personer, der selv har gjort allermest for at få integrationen til at lykkes i Danmark, nemlig dronningen af dialogkaffe, Özlem Cekic.

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

Vi laver ikke valgmøder for at pege fingre ad nogen, men for at finde løsninger.

Vi giver ordet til nye og gamle danskere. Vi bringer deres bekymringer og problemer fra hverdagen videre til dem, der kan ændre tingene, nemlig den lokale borgmester og dem, der gerne vil overtage hans plads.

Første valgmøde er mandag i Sønderborg.

Ekstra Bladet tager aktiv del i valgkampen, fordi der er brug for et 'parti', der målrettet arbejder for en bedre integration. Derfor har Dybbøl Efterskoles elever naturligvis også allerede opsat valgplakater i Sønderborg.

Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
 

Valgmødet starter kl.17 i Sønderskov-Skolens festsal. Mød frem, og tag del i den allervigtigste debat af alle: Hvordan sikrer vi et bedre Nydanmark.

Der er også lidt til ganen, for som Özlem Cekic siger: Hvor der er mad, er der fred!

Modelfoto
Modelfoto
 

Vores debatter bliver anderledes. Vi gider ikke mere udenomssnak. Hos os er det borgerne, der taler til politikerne, og ikke omvendt.

Onsdag er vi i Odense, nærmere bestemt i den forkætrede forstad Vollsmose.

Modelfoto
Modelfoto
 

Vollsmose er et godt eksempel på, at en smuk tanke løb helt af sporet. Idéen var at give helt almindelige familier, der boede i klemte, små lejligheder med lokum i gården, store lejligheder med eget bad i grønne omgivelser.

Men drømmen brast hurtigt. I stedet udviklede Vollsmose sig til en ghetto hærget af bander og ramt af massive sociale problemer, alt imens det bedre borgerskab bare vendte ryggen til.

På intet tidspunkt i løbet af de sidste 40 år har vi seriøst arbejdet på at få alle, der bor her i landet, til at fungere sammen.

 

Derfor synes vi her på Ekstra Bladet, at det efterhånden er på tide, at vi ser virkeligheden i øjnene: Integrationen er en opgave, der er kommet for at blive.

Lad os se mulighederne i stedet for hele tiden at påpege problemerne. Lad os sammen få det bedste ud af NYDANMARK.

Fredag er vi i en anden integrations-smeltedigel: Gellerup i udkanten af Aarhus.

Modelfoto
Modelfoto

Nye danskere kræver nye løsninger, og det bliver ikke nemt, men de er altså ikke ved at overtage vores land. Personer med anden etnisk herkomst end dansk udgør syv procent af befolkningen.

I Gellerup er borgere med anden etnisk baggrund end dansk i klart flertal. Men Gellerup er også eksempelet på, at man faktisk godt kan vride sig ud af en negativ spiral. Det vil vi naturligvis også tale om på valgmødet på fredag.

Jeg glæder mig til at komme rundt i Danmark, og jeg vil hver dag frem til valget skrive her på Opinionen om mine oplevelser i Nydanmark.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen