Ja, der findes fattige børn i Danmark

'I 2017 blev yderligere 12.000 børn fattige, så der i dag er 64.500 fattige børn i Danmark,' skriver Puk Sabber. Foto: Modelfoto
'I 2017 blev yderligere 12.000 børn fattige, så der i dag er 64.500 fattige børn i Danmark,' skriver Puk Sabber. Foto: Modelfoto

Puk Sabber, socialrådgiver og skribent, skriver om Danmark på vrangsiden

Jeg bevæger i mig det, nogle kalder underklassen i Danmark. Her vokser børn op med forældre, der af flere årsager er kommet i krise. Det kan være på grund af sygdom eller skilsmisse, hjemløshed, arbejdsløshed eller noget helt femte.

Alle kan komme ud for det. Forskellen er bare, at dem, der befinder sig i toppen af vores samfund, har private forsikringer og penge, der kan beskytte dem.

At være fattig kan være mange ting. Det er ikke kun at mangle mad og tøj på kroppen. Fattigdom kan også være økonomiske udelukkelser fra fællesskaber – som når børn fx ikke kan deltage i fødselsdage, lejrture, fritidsaktiviteter og andre sociale arrangementer, fordi der ad bagvejen bliver indført mere og mere brugerbetaling i skoler og fritidsklubber.

En mor til to børn blev fyret fra sit arbejde pga. sygdom og har været syg siden. Hun har mistet retten til dagpenge og får kontanthjælp. Når man lever på en ydelse, der i virkeligheden var tiltænkt at være en midlertidig ydelse i mange år, slider det ikke kun på de materielle værdier. Det slider også på psyken.

Alt vendes og drejes i forhold til, om der er nok penge til dagen og vejen. Sådan kan man overleve i et stykke tid. Eksempelvis vil man se, at studerende på SU heller ikke har meget at gøre godt med, men ved, at der er udsigt til, at de kommer i job, og at deres livssituation ændres, så de overlever.

Kontanthjælpen er også en midlertidig ydelse. Det vil sige en indtægt, der ikke er tænkt som varig. Virkeligheden er blot, at mange syge går uafklaret rundt på kontanthjælp i årevis. Jeg kender mennesker, der har levet af kontanthjælp i over 25 år.

Når man er mor til to børn og lever for et beløb på cirka 2000 kroner, når alle faste udgifter er betalt, så kan man sige sig selv, at det er et ubarmhjertigt budget at skulle ligge for sig selv og to børn år efter år. Man må ikke tjene noget ved siden af. Man er fastlåst.

Derfor burde kontanthjælpen være reguleret ud fra et bestemt rådighedsbeløb efter alle rimelige faste udgifter til fx husleje, varme og strøm er betalt – uanset hvor man bor i landet. Rådighedsbeløbet skulle fastsættes ud fra den officielle fattigdomsgrænse.

I 2017 blev yderligere 12.000 børn fattige, så der i dag er 64.500 fattige børn i Danmark. Børn, der nu lever under det, der officielt er fastsat som en beløbsgrænse på en voksen og to børn på 193.800 kroner om året, hvilket svarer til ca. 16.000 brutto pr. måned. Når skat har været der, vil det svare til ca. 11-12.000 netto kroner til alle udgifter for en mor med to børn. Derudover melder alle hjælpeorganisationer i 2018 om et år, hvor der aldrig før har været søgt så meget julehjælp.

Alle råber vagt i gevær, men alligevel går man politisk den modsatte vej. Indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2016 er sandsynligvis en af årsagerne til stigningen på de 12.000 ’nye’ fattige børn.

Skal vi derud, hvor vi begynder at se børn samle flasker på gaden, før vi tror på, at der findes fattige børn i Danmark?

Hvis du spørger en folkeskolelærer i de mest udsatte boligområder i Danmark, vil de meget hurtigt vide, hvad det vil sige, når man er et fattigt barn. Børn, der ikke har mad med i skolen, børn med tøj, der ikke passer til årstiden, børn, der bekymrer sig som små voksne over, at der ikke er mad derhjemme. Børn, der selv ved, at de er fattige, men som forsøger at skjule det.

Når vi taler om julen, bliver disse børn ekstra udfordret af det materielle udstillingsvindue, som julen er. Især når de kommer tilbage efter juleferie og skal skrive historier om, hvor de har været på ferie, og hvad de har lavet, og hvad de har fået, og hvem de var sammen med.

For mange af de her børn er det at ’skralde’ en helt almindelig ting, som de har vænnet sig til. De ved godt, at det ikke er noget, man taler om, men de ved selv, at de lever af mad fra supermarkedets container for at blive mætte. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er dårlig mad, men det er skammen - og tabuet over det at være fattig, der er det værste.

Vi lever i et rigt land. Vi betaler en tårnhøj skat. Når jeg har skrevet dette indlæg, afskriver jeg halvdelen af min løn til fælleskassen. Hvor længe skal jeg - og andre - blive ved med at acceptere, at vores fælleskasse bruges på dem, der i forvejen har?

På et tidspunkt bør de sultne rejse sig sammen med os, der oplever dette skred. Og så må vi kæmpe side om side med de familier og børn, der aldrig før har været så pressede, som de er i dag.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
64 kommentarer
Vis kommentarer