Snart kommer ’Sporløs for tvangs-bortadopterede’

Puk Sabber, socialrådgiver og skribent, skriver om Danmark på vrangsiden

Om 15 år vil vi komme til at opleve unge, der leder efter deres familier i en slags ’Sporløs for bortadopterede ved tvang’.

I denne uge blev et forslag om at gøre det nemmere at tvangsbortadoptere førstebehandlet i Folketinget. Desværre ser det ud til, at Danmark er på vej ind i en radikal ændring af og på børneområdet.

Kommunerne fik under børne- socialminister Manu Sareen (R) øgede muligheder for at indstille til tvangsbortadoption. Det gjaldt sager, hvor børn er anbragt udenfor hjemmet og sager, hvor der ingen forældre-evne skønnes at være fra fødsel.

Det nye forslag løsner nu endnu mere op. Statsforvaltningen skal ikke længere ind over sagerne. Fremover vil det kun være Ankestyrelsen, der skal efterprøve kommunens afgørelse.

Men forældre har sjældent indflydelse på, hvem der udformer erklæringer til sager i Ankestyrelsen. Ofte er det kommunens egne ansatte, der vælger - eller ligefrem udformer erklæringerne, dvs. den ene part i sagen vælger og udformer sagens akter. Forældre kan ikke fremdrage nye aspekter eller give modsvar til de fremlagte erklæringer.

Tænketanken Justitia kom med en rapport for et par måneder siden, der netop pegede på, at der er store problemer med retssikkerheden på børneområdet. Anbefalingen var, at man helt fratog kommunerne ansvaret for anbringelser af børn, og at man rykkede ansvaret over i statslig regi.

Der er alt for mange fejl i sager om anbringelser udenfor hjemmet. I Københavns kommune, der er landets største, kunne man fx finde en fejlprocent på 97 procent, hvilket kan undre, når man ser på de afgørelser, som Ankestyrelsen træffer. Her får kun få procent medhold i de klagesager, som indbringes. Det vil altså sige, at Ankestyrelsen, på trods af de store fejlprocenter, giver kommunerne medhold i over 90 procent af sagerne, hvor forældre har klaget over en tvangsfjernelse af deres barn.

Ankestyrelsen har derfor også i folkemunde indenfor området fået øgenavnet: Blåstemplingscentralen.

Når et barn tvangsfjernes og anbringes udenfor hjemmet har man som biologisk familie ret til samvær med barnet. Lige som barnet har både ret til og bedst af at kende sit biologiske ophav.

Siden muligheden for at kommunerne har kunne tvangsbortadoptere børn væk, har der været flere afgørelser, der er gået dette princip imod.

Senest har en række advokater prøvet sager om tvangsbortadoption af ved højesteret, der i februar 2019 faldt ud til kommunernes fordel. Højesteret gav kommunerne medhold i, at de blot skal sandsynliggøre, at der ikke er en forældreevne. Kommunerne skal ikke dokumentere det. Kommunerne har hermed rettens ord for, at det er i orden at tvangsbortadoptere på baggrund af skøn, der overvejende er fejlagtige.

Kommunernes abnorme fejlprocent og Ankestyrelsens praksis skyldes ofte, at sagerne ikke er fuldt oplyste. Der er eksempler på, at kommunerne dømmer forældre ude på grund af manglende ’mentaliseringsevne’ og ’retardering’, men at disse forældre samtidig godt kan tage en fuld HF og have hjemmeboende børn, der ikke er anbragt.

I foruroligende mange sager er retssikkerheden ringe for både børn og forældre. Der bliver ikke fulgt op med lovpligtige handleplaner. Der bliver ikke afholdt lovpligtige børnesamtaler. Der bliver ikke fulgt op med tilsyn i plejefamilier og opholdssteder.

Der er således tale om børn, der ikke alene bortadopteres ved tvang. De fratages tillige deres grundlæggende ret til en biologisk familie af kommunen. De bliver i stedet statens børn.

Det er så voldsomt et indgreb i vores rettigheder som mennesker og individer, at vi kan miste retten til at have vores familieliv i fred uden indblanding. Forslaget om at lette adgangen til tvangsbortadoption er stillet af en konservativ kvindelig minister, for hvem man måtte tro, at enhver krænkelse af familielivets fred ville være et brud med god konservativ politik.

Sammenholdt med at Socialdemokratiet netop også har lagt op til, at der skal ske flere anbringelser af børn, hvis det står til dem – og de kommer til magten – er det uforståeligt. Og kommuner og Ankestyrelsens fejlprocent taget i betragtning er det åbenlyst uforstandigt.

Retssikkerheden for børn og familier går en mørk tid i møde.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
12 kommentarer
Vis kommentarer