Tonen inden for det offentlige er blevet meget hård

'Flere og flere socialt udsatte mennesker presses helt derud, hvor de ender i så desperate situationer, at de trænges op i en krog og instinktivt bider fra sig,' skriver Puk Sabber.
'Flere og flere socialt udsatte mennesker presses helt derud, hvor de ender i så desperate situationer, at de trænges op i en krog og instinktivt bider fra sig,' skriver Puk Sabber.

Puk Sabber, socialrådgiver og skribent, skriver om Danmark på vrangsiden

Har offentligt ansatte selv et ansvar, når domme om vold og trusler mod dem stiger?

En nylig opgjort statistik viser, at antallet af domme for vold, trusler og chikane mod offentligt ansatte steget med 27 procent på et år. Fra cirka 2900 domme i 2017 til cirka 3700 domme året efter.

Det er meget voldsomt.

Hvad er grunden til, at så mange dømmes? Dels kan det være grundet den nye tryghedspakke, hvor strafferammen blev sat op, og der er kommet mere fokus på nul tolerance indenfor det offentlige, men samtidig kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, om det måske også er, fordi at flere og flere socialt udsatte mennesker presses helt derud, hvor de ender i så desperate situationer, at de trænges op i en krog og instinktivt bider fra sig.

Jeg har mange eksempler på situationer, hvor jeg har overværet samtaler med offentligt ansatte, der har talt yderst nedladende og som har misbrugt Deres magtpostion. Samtaler, der kunne føre til situationer, hvor det kunne ende ud i en dom, hvis ikke borgeren var istand til at undertrykke sin vrede.

Jeg har sågar selv følt mig så presset på en borgers vegne, at jeg har været ved at overskride mine egne grænser for, hvad man kunne kalde normal opførsel. Og jeg vil her sige, at tonen indenfor det offentlige ER blevet meget hård – også fra de ansattes side. Hvad der ikke bliver sagt til borgere, når de sidder bag lukkede døre i eksempelvis jobcentrerne. Lad mig give et helt konkret eksempel fra virkeligheden, der har ført til to domme om trusler om vold.

En far har ikke formået at få samvær med sin datter, der er bosat hjemme ved sin mor. Datteren mistrives og er ude i et skadeligt misbrug, som han gentagne gange underretter kommunen om, uden at de griber ind. Han skriver underretninger, henvender sig over flere måneder i en god tone i håbet om, at kommunen vil hjælpe hans datter. Men intet sker, og han bliver afvist gang på gang, imens han oplever, at hans datter får det værre og værre. Til sidst bliver han så desperat, at han overfuser en ansat, der føler sig så truet, at hun anmelder ham for trusler om vold. Han havde sagt noget i retning af: 'Hvis I ikke snart hjælper min datter, så går jeg amok på jer.'

Et andet eksempel er en mand, der har været på kontanthjælp i over 15 år. Han er syg og har haft over 35 forskellige sagsbehandlere. Han er jævnligt blevet sanktioneret, hvilket vil sige, at en sagsbehandler eksempelvis havde stoppet udbetalingen af hans kontanthjælp, de han ikke meldte afbud til samtale. I desperation over, at han nu ikke havde penge til hverken husleje eller mad, røg der en masse uheldige gloser ud af munden på ham – jeg var selv tilstede. Han råbte noget i retningen af: 'din møgkælling, det kan du simptelhen ikke gøre mod mig. Hvis du ikke udbetaler min kontanthjælp, så får du med mig at bestille.'

Manden er i øvrigt et fredeligt væsen som aldrig før er dømt for hverken trusler eller vold. Han var så magtesløs over sagsbehandlernes beslutning, at han end ikke tænkte over, hvad det var, han sagde. Han endte med at blive anmeldt af sagsbehandleren.

Jeg ser desværre et system, hvor socialt udsatte og syge bliver mere og mere pressede. Een ting er, at loven er blevet markant skærpet i forhold til de krav, der stilles til at syge og udsatte kan få hjælp, og de betingelser, der stilles til dem, er alt for strikse. Men en anden ting er også den kulturændring, der er sket indenfor det offentlige. Jeg oplever, at flere der arbejder med socialt udsatte har svært ved at skelne imellem, hvad der er et presset menneske, og hvad der er reelle trusler om vold, hvor man selvfølgelig bør reagere og anmelde det, når det er helt tydeligt, at der er handling bag.

Ved at anmelde en presset, syg og socialt udsat person, da risikerer han eller hun en dom. En dom, hvor de forgældes yderligere og skal afsone eller være i tilsyn. Dette koster staten mange penge, og dette koster den dømte endnu et hak i den forvejen hullede tilværelse. Så mit budskab er, tænk jer om, før I anmelder et presset menneske – tænk over, om personen virkelig mener det, han eller hun siger, eller om du ikke ville havde sagt det samme i deres situation. For det tror jeg er tilfældet.

Når krybben er tom bides hestene, siger et gammel ordsprog.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Plus