'Vi er dovne danskere'

'Magten har kronede dage,' skriver Puk Sabber i anledning af krtikken af stilladsarbejdernes aktion i København: 'Da jeg var barn i 70'erne, demostrerede man – og børn kom med. Hvor mange børn går i dag til demostratoner? Og hvor mange voksne? Hvor mange demonstrationer er der i det hele taget,' skriver Sabber. Foto: Anthon Unger
'Magten har kronede dage,' skriver Puk Sabber i anledning af krtikken af stilladsarbejdernes aktion i København: 'Da jeg var barn i 70'erne, demostrerede man – og børn kom med. Hvor mange børn går i dag til demostratoner? Og hvor mange voksne? Hvor mange demonstrationer er der i det hele taget,' skriver Sabber. Foto: Anthon Unger

Puk Sabber, socialrådgiver og skribent, skriver om Danmark på vrangsiden

Når nogle indimellem får nok og smadrer et stillads og en rig mands bil, går hele det velmenende og moralske hylekor i gang.

Hvis alle gik rundt og gjorde det der, så ville det jo ikke hænge sammen, råber hylekoret.

For mig at se er det netop, hvad der er galt. Det hænger lige præcis ikke sammen længere.

Alt for mange 'almindelige' mennekser - og dem en socialklasse under -bliver netop udsat for alt muligt lort af dem, der bestemmer. De bestemmer, hvornår vi skal putte vores unger i børnehave og skole, hvem der kan bo hvor – altså bortset fra dem, der har penge og kan vælge frit. Vi er en nation, der bliver mere og mere stavnsbundet og snydt. Vi kan bare ikke se det, for vi lever ikke under sultegrænsen, men bøjer nakken.

Vi er dovne danskere, der ikke opdrager vores børn til at turde at sætte sig op imod magten. Da jeg var barn i 70'erne, demostrerede man – og børn kom med. Hvor mange børn går i dag til demostratoner? Og hvor mange voksne? Hvor mange demonstrationer er der i det hele taget?

Magten har kronede dage. Man skal være rimelig uheldig, hvis man bliver taget i at bedrage den almene befolkning. Men skat skal nok finde den 20'er, du selv skylder. Ellers skal man være uheldig at blive offer for et medie, der bider sig fast. Eksempelvis i sagen om den københavnske borgmester, Anna Mee Allerslev, der havde det bedre med sine frynsegoder end med at hjælpe alle de socialt udsatte på de københavnske jobcentere.

Når vi ser nogle af de sidste ret anti-autotitære faggrupper i spil, så forarges vi. Hvad fanden er det for nogle bæster, de der stilladsarbejdere og skraldemænd? Men hvor blev vi selv af på vejen?

Det er en farlig glidbane for vores sammenhængskraft at lukke øjnene og se den anden vej. At der så sidder et hylekor og udskammer dem, der rent faktisk forsøger at gøre en forskel, er hyklerisk. Ville du ikke ønske, at de samme stilladsarbejdere kom og hjalp dig, hvis din arbejdsgiver gravede et 10 mester dybt hul med en pind ovenpå og sagde, at nu skulle du sidde der og taste faktura ind - for ellers ville du miste dit arbejde?

Hvad ville du selv gøre?

Der mangeler en grundlæggende solidaritetsånd i Danmark. Vi har tabt den. Selv dem, der skulle statuere eksempler på at være solidariske med dem, der trynes, er blevet en del af magten. De bruger penge på højhælede sko frem for at møde op. Og hvad er det nu, man siger:

Når mennesker, der har magt, holder op med at lytte, er det på tide at skifte dem ud.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
71 kommentarer
Vis kommentarer