Åben krig mod Mette Frederiksen

Enhedslisten og Radikale er klar til at vælte Mette Frederiksen, hvis hun ikke indfrier sine løfter i det forståelsespapir, støttepartierne og regeringen oprindeligt skrev sammen, skriver Randahl Fink, der mener et helt nyt spil er gået i gang på Christiansborg. Foto:Jens Dresling
Enhedslisten og Radikale er klar til at vælte Mette Frederiksen, hvis hun ikke indfrier sine løfter i det forståelsespapir, støttepartierne og regeringen oprindeligt skrev sammen, skriver Randahl Fink, der mener et helt nyt spil er gået i gang på Christiansborg. Foto:Jens Dresling

Randahl Fink, politisk analytiker og debattør.

Bedst som vi troede, at det danske folkestyre var blevet afløst af en ny type enevælde, hvor Mette Frederiksen egenrådigt dikterede landets politik via Facebook opslag, viser det sig, at Radikale, SF og Enhedslisten har fået nok; og på få døgn har alle 3 støttepartier erklæret åben krig mod regeringen.

Det kan undre i en tid, hvor Mette Frederiksen er mere populær end nogensinde før — så hvordan kunne det komme så vidt?

Først sagde Radikales politiske leder Sofie Carsten Nielsen i TV2-magasinet Lippert, at Radikale var klar til at fyre både udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup som følge af deres manglende hjælp til de danske børn i Syrien. ‘Der kan også komme et tidspunkt, hvor vi vælter regeringen på andre spørgsmål’, tilføjede hun.

Resultatet blev, at hele 3 ministre på et ufrivilligt komisk pressemøde tirsdag forsøgte at udlægge det som om, regeringen helt klart gerne ville tage de danske børn hjem fra Syrien, fordi der nu var en markant anderledes situation end for kort tid siden, hvor regeringen helt klart ikke ville tage de danske børn hjem fra Syrien. Forestillingens kulisser faldt til jorden i det sekund pressen fik ordet og spurgte, om kovendingen ikke skyldtes, at støttepartierne ville fælde ministrene — et spørgsmål der bragte en afklædt Nick Hækkerup ud i et forlegent, ufrivilligt grin.

Torsdag trak SF’s udlændingeordfører Carl Valentin stikket på Mattias Tesfayes pludselige planer om at placere 129 kriminelle og 1 økseterrorist i et nyt, åbent udrejsecenter på Langeland. Uden forudgående forhandlinger med støttepartierne præsenterede Tesfaye det for pressen som en endelig beslutning — efter Tesfayes embedsfolk i weekenden allerede havde købt udrejsecenterets kommende bygninger klos op ad turistattraktionen Langelandsfortet.

Langelænderne blev rasende, men Mattias Tesfaye trak blot på skuldrene og sagde, at der jo ville være utilfredshed, uanset hvor udrejsecenteret blev placeret. Hvordan han kunne overse det faktum, at Langeland er Danmarks eneste SF-ledede kommune, er en gåde. Det er jo indlysende, at SF ikke vil gå til kommunalvalg i november med dette nederlag som bagtæppe og risikere borgmesterens politiske fremtid. Helt som ventet danner SF nu flertal med oppositionen, og dermed er sandsynligheden for en placering på Langeland lige så stor som sandsynligheden for, at Løkke-regeringen fik sin politiskole placeret i Herning.

Torsdag aften meldte Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen ud, at partiet nu er klar til at vælte Mette Frederiksen, hvis hun ikke indfrier sine løfter i det forståelsespapir, støttepartierne og regeringen oprindeligt skrev sammen. Dengang blev det nedfældet, at Enhedslistens mærkesag om at bekæmpe børnefattigdom skulle prioriteres — noget beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard nu har forsøgt at nedtone.

Støttepartiernes markante meldinger vidner om, at Mette Frederiksen har glemt, at politik er en holdsport — du kan sagtens blive hyldet for selv at score, men hvis kampen skal vindes, er det afgørende, at hele holdet spiller sammen. 

Noget lignende skete for Thorning, der tog så meget magt, at Enhedslisten til sidst kaldte det at ‘at pisse på de mange mennesker, der har stemt på en ny regering’. Det skete også for Lars Løkke, der skrev under på at ville indfri Liberal Alliances valgløfter, men aldrig havde tænkt sig at levere. Både Thorning og Løkke mistede magten efter 1 valgperiode, og det vidner om, at det er svært at bevare magten ved at tryne sine støtter.

Om Mette Frederiksen når at indse støttepartiernes væsentlighed, inden hun selv mister magten, er uvist. Men den nye situation kan blive en fordel for landets fremtid. Nu forsvinder den tid, hvor Mette Frederiksen kunne aflive 18 millioner mink med 1 sætning på et pressemøde. Nu kommer folkestyret til at arbejde igen. Støttepartiernes udmeldinger gør, at den politiske pris, Mette Frederiksen må betale for at få flertal, er steget; og dermed vil regeringens egenrådige tromleri blive afløst af grundigere forhandlinger, der vil lede til flere velovervejede beslutninger.

Mette Frederiksen vil ikke længere kunne holde en makrelmad op foran kameraets linse og flytte opmærksomheden væk fra det væsentlige, mens landet styres bag lukkede døre. I stedet må regeringen nu samarbejde, så der findes politiske løsninger, der ikke blot giver mening i en snæver kreds af klappende socialdemokrater, men også fungerer i virkeligheden.

Tak til støttepartierne for det.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
131 kommentarer
Vis kommentarer