Årtusindets tyndeste nytårstale

'Hvad får vi egentlig ud af, at Mette Frederiksen i 10 minutter tager os med til hendes møde med Kommunernes Landsforening, hvor hun argumenterer for flere tvangsfjernelser,' spørger Randahl Fink Isaksen. Foto: Philip Davali Ritzau/Scanpix
'Hvad får vi egentlig ud af, at Mette Frederiksen i 10 minutter tager os med til hendes møde med Kommunernes Landsforening, hvor hun argumenterer for flere tvangsfjernelser,' spørger Randahl Fink Isaksen. Foto: Philip Davali Ritzau/Scanpix

Randahl Fink Isaksen, software innovatør, indehaver af teknologivirksomheden ROCK IT, skriver om den politiske debat.

Mette Frederiksen gør det godt. Hun er lykkedes med at skabe den étparti-regering, hun havde bebudet før valget, og hun har indtil nu haft en rolig og stabil regeringsperiode, hvor oppositionens uenigheder og især Venstres interne konflikt har taget al fokus.

Det går også godt i Danmark. Kriminaliteten er lav, arbejdsløsheden er lav, økonomien er stærk. Faktisk er økonomien så stærk, at Mette Frederiksen har gode muligheder for at indfri nogle af de mange løfter, hun gik til valg på. Men intet af dette fik vi at høre i nytårstalen. Selv den berømte Arne, der skulle have lov at gå på pension, var glemt, men i løbet af talens 15 minutter havde Mette Frederiksen til gengæld fundet hele 10 minutter til at tale om, at børn skal have det godt.

Den såkaldte ikke-test, er en test, man kan bruge til at afprøve, om man siger noget nyt og visionært, eller man blot siger det, alle mener. Man kan f.eks. sige, solskin er dejligt, men eftersom ingen mener, at solskin ikke er dejligt, er det klart, at der er tale om en almindelighed.

Hele 32 gange, indgik ordet 'barn' i forskellige bøjninger i talen, og hele Danmark skulle nu vide, at Mette Frederiksen mener, at børn skal have det godt. Men hvem i dette land mener ikke det? Efter 10 lange minutter om børnene, fik Mette Frederiksen desuden forklaret, at kriminalitet skal bekæmpes og klimaet skal reddes. Hvem mener ikke det?

Vi er alle forskellige. Vi mener noget forskelligt og stemmer noget forskelligt. Men I de 15 minutter nytårstalen varer, er vi for en sjælden gangs skyld på samme hold, for vi er alle danskere, og der er kun én statsminister. Det gør nytårstalen til en helt unik mulighed for at få alle til at reflektere over og tage del i en fælles, samlende vision for landet.

Da Poul Nyrup Rasmussen holdt sin nytårstale i 2001, indledte han med at fortælle, at den sydkoreanske præsident Kim Dae-Jung havde spurgt ham ‘Hvordan er det egentlig at være statsminister i paradis på jorden?’. Derpå fortalte Nyrup noget om alt det, der faktisk var rigtig godt ved vores land. Alt det, som vi danskere kan være stolte af. Og Nyrup fortsatte med at tale om de ting, han følte, vi skulle blive endnu bedre til — om at skabe et arbejdsmarked, alle kan holde til at være en del af, om at få integrationen til at fungere. Nyrups ord var en inspiration til, hvordan vi allesammen kan tage del i den fælles vision for landet.

Men når Mette Frederiksen bruger 10 minutter på at tale om, at Danmark er et sted, hvor børn bliver slået, og flere burde tvangsfjernes, er der ikke meget at være stolt af.

Og hvad får vi egentlig ud af, at Mette Frederiksen i 10 minutter tager os med til hendes møde med Kommunernes Landsforening, hvor hun argumenterer for flere tvangsfjernelser? Det er umuligt for os at vide, om Mette Frederiksen fagligt set har ret i, at flere bør tvangsfjernes. Det er heller ikke os, der slår børnene, og vi har ingen indflydelse på, om de bliver tvangsfjernet eller ej. Hvad skal vi med det, Mette?

Jeg tror, Mette Frederiksen er et ordentligt menneske, der ikke vil love noget, hun ikke kan holde. Det har jeg respekt for. Men hvis man vil være skibets kaptajn må man også sætte kursen, og man må frem for alt tale sådan, at alle på skibet inspireres til at følge den.

I 2001 rundede Poul Nyrup Rasmussen sin tale af med ordene:

‘Her i aften har jeg berørt nogle vigtige eksempler på, hvordan vi får mere kvalitet i vores daglige liv i Danmark. Den røde tråd er, at problemerne kun kan løses i fællesskab. At vi skal hjælpes ad.’

Første januar 2020 missede Mette Frederiksen chancen for at træde i karakter som nationens leder. Lad os håbe, hun lærer af det, så nytårstalen 2021 kan samle landet om en fælles vision.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Plus