Da Løkke løb fra sit ord

'Lars Løkke er jo kendt for at skifte standpunkt,' skriver Randahl Fink Isaksen, der husker Løkkes nytårstale og derfor undrer sig over regeringens nye paragdigmeskifte-lov. POLFOTO
'Lars Løkke er jo kendt for at skifte standpunkt,' skriver Randahl Fink Isaksen, der husker Løkkes nytårstale og derfor undrer sig over regeringens nye paragdigmeskifte-lov. POLFOTO

Randahl Fink Isaksen, software innovatør, indehaver af teknologivirksomheden ROCK IT, skriver om den politiske debat.

Skal flygtninge forsørges af det offentlige, eller skal de integreres og forsørge sig selv?

I mange år har Venstre sagt, at flygtninge skal integreres i vores samfund og lære sproget, så de kan blive en del af arbejdsmarkedet. Op til valget i 2015 var partiets slogan 'Danmark for dem, der kan og vil'. Partiets holdning blev uddybet i Venstres partiprogram med ordene 'Alle, der kan og vil gøre en indsats, og som vil respektere de demokratiske spilleregler, skal være velkomne til at bo og arbejde i Danmark.'

Især statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort sig til talsmand for denne holdning. Så sent som i nytårstalen ved indgangen til 2019 forklarede han, at de velintegrerede mennesker med udenlandsk baggrund jo netop viste, at der var 'en vej frem' for integrationen; og han understregede sin holdning med ordene: 'Et ægte fællesskab har plads til forskellighed'.

Men Lars Løkke er jo kendt for at skifte standpunkt, og blot 51 dage senere stemte hele Lars Løkkes regering for lov 140, den såkaldte paradigmeskifte-lov, hvis formål det er at bringe integrationspolitikken til ophør. Loven ændrer en lang række andre love, så ordet 'integration' systematisk slettes og erstattes med 'hjemrejse' — 'integrationsprogram' bliver til 'hjemrejseprogram', 'integrationsydelse' bliver til 'hjemrejseydelse', osv.

Ændringerne tager ikke højde for, om det enkelte menneske 'kan og vil'. Nej, alle flygtninge — hver og én — skal fremover forberedes på snarlig hjemrejse frem for integration.

I foråret 2018 fik Venstres egen finansminister Kristian Jensen udfærdiget en rapport, der viste, at ikke-vestlig indvandring koster samfundet 33 milliarder kroner om året. Hovedargumentet var, at for få i denne gruppe var i beskæftigelse. Så hvis man bag et skrivebord forestillede sig, at samtlige ikke-vestlige indvandrere med et trylleslag kunne flyttes ud af landet, så kunne det se ud som om, det ville gavne dansk økonomi — i teorien.

Men vil det virke i praksis?

Udlændinge og integrationsministeriet (hvis det da stadig hedder dette) har regnet ud, at loven medfører, at 8.700 flygtninge, som arbejder i Danmark, nu vil blive sendt hjem. Det er mennesker i alle mulige jobs. Udlændinge, der passer vore ældre, som kører folketingspolitikerne rundt i taxaerne i København, som driver restauranter og meget andet.

Ledigheden i Danmark er faldet 9 måneder i træk, og i december var kun 3,2 procent uden beskæftigelse. Vi nærmer os en situation magen til den før finanskrisen, hvor alle virksomheder manglede folk, og ingen boligejer kunne opdrive en håndværker. Brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, HORESTA, udtrykte stor bekymring ved paradigmeskifte-loven, fordi hver 7. ansatte i branchen nu har ikke-vestlig baggrund.  Administrerende direktør Katja Østergaard forklarede, at foreningen alene i København forventede at skulle bruge 3.500 flere medarbejdere de kommende år. Med andre ord: Hvis loven kommer til at virke, virker hotellerne ikke.

Men bagved det åbenlyse ligger et langt større problem. For hvad med alle de kommende flygtninge? Hvilke virksomheder vil bruge kræfter på at ansætte og opkvalificere dem, hvis Inger Støjbergs udlændingestyrelse når som helst kan prikke virksomhedens medarbejder på skulderen og smide vedkommende ud af landet?

Og hvad med de flygtningebørn, der vokser op i Danmark, mens deres hjemlande er i krig? Foreløbigt har krigen i Syrien varet 8 år, og hjemsendelserne til Syrien er stadig ikke igang. Medierne har hidtil bragt masser af historier om syriske piger og drenge, der klarer sig godt i folkeskolen. De har lært sproget, er med i foreningslivet og har danske venner og veninder. Nogle af dem er endda færdige med gymnasiet og ved at læse til læge.

Men hvordan bliver det i fremtiden, nu hvor regeringen har vedtaget en lov, der betyder, at de ikke længere har en fremtid i vores land? Vil deres forældre fortsat støtte dem i at passe deres skole og lære dansk? Eller vil de i stedet foretrække, at deres børn lærer arabisk, så de kan klare sig, når de en dag bliver udvist? Vil børnene selv kunne motivere sig til at gå i gang med en uddannelse, der kan blive afbrudt når som helst?

Der er ingen udsigt til, at mennesker holder op med at gå i krig, og derfor vil Danmark fortsat modtage tusindvis af flygtninge i årene fremover. Men det nye er, at de 33 milliarder kroner, som Kristian Jensen har beregnet, at ikke-vestlig indvandring koster, nu bliver et langt højere beløb, fordi hans eget parti har besluttet, at Danmark ikke længere er for dem, der kan og vil.

Kristian Jensen har klogeligt undladt at offentliggøre et tal for, hvor dyrt det bliver for vores samfund at demotivere samtlige flygtninge. Men vi er alle i samme båd, og enhver kan regne ud, at båden bliver tungere at ro fremad, når nogle af passagererne ikke længere motiveres til at ro med.

Lars Løkke sagde i nytårstalen, at 'Et ægte fællesskab har plads til forskellighed', og det er jo korrekt. Men statsministeren har selv besluttet, at Danmark ikke længere skal være sådan et fælleskab.

— Er vælgerne klar til at betale prisen?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
37 kommentarer
Vis kommentarer