Derfor skal syriske Aya blive i Danmark

Der bliver stadig kastet bomber i Syrien. Dette foto er fra et luftangreb i rettet mod byen Idlib, d. 29. marts, Foto:Abdulaziz KETAZ / AFP
Der bliver stadig kastet bomber i Syrien. Dette foto er fra et luftangreb i rettet mod byen Idlib, d. 29. marts, Foto:Abdulaziz KETAZ / AFP

Randahl Fink Isaksen, software innovatør, indehaver af teknologivirksomheden ROCK IT, skriver om den politiske debat.

‘Jeg vil hellere dø her’, siger den unge HF-studerende Aya med en sagte stemme. Tårerne presser sig på, og interviewet i 19 Nyhederne bliver afbrudt. TV2’s journalist har spurgt hende, hvorfor hun ikke bare kan rejse hjem til Syrien, sådan som integrationsminister Mattias Tesfaye ønsker. Hun er en af de 900 flygtninge, som Tesfaye nu vil have ud af Danmark.

‘De skal jo tage hjem til deres eget land og hjælpe med genopbygningen’, fremstammer en tydeligt presset Mattias Tesfaye og synker spyttet en ekstra gang.

TV2’s Nyhedsvært Cecilie Beck  interviewer ham i 19 Nyhederne fredag aften og spørger, hvorfor det giver mening for Mattias Tesfaye, at Aya skal stoppe sin HF-uddannelse og flytte i et udrejsecenter. 

‘Det er et uafhængigt nævn, der træffer den her afgørelse. Det er ikke mig som minister’, indvender Mattias Tesfaye. Det argument undrer nok de opmærksomme, der husker, hvordan Mattias Tesfaye fiskede DF-vælgere i juni ved at fortælle, at han selv har besluttet, at syrerne nu skal have inddraget deres opholdstilladelse.

Når man ikke længere har brug for beskyttelse, ‘skal man altså hjem’, forklarer Mattias Tesfaye med reference til, at Danmarks officielle vurdering er, at man trygt kan flytte til Damaskus i Syrien. Regeringen har dog ikke været i stand til at genåbne den danske ambassade i netop Damaskus. Men måske er det også meget klogt at lade være, for den 11. marts vedtog EU-parlamentet en resolution, som klart fraråder EU-lande at sende flygtninge tilbage til Syrien, fordi Syrien ‘ikke er noget sikkert land at vende tilbage til’. 

Belejligt for regeringen er det, at Danmarks udenrigsministerium ikke har udfærdiget en rejsevejledning for Syrien; men på det britiske udenrigsministeries hjemmeside kan man læse, at landet anses for ‘skrøbeligt og farligt’, og at Islamisk Stat løbende gennemfører angreb på tværs af landet.

Så er det rimeligt at smide Aya ud af Danmark?

Krigen i Syrien har varet siden 2011, og Aya var altså kun 9 år, da krigen brød ud; men i hendes teenage-år har hun levet i tryghed i Danmark, hvor hun har lært sproget og er i færd med at uddanne sig. Aya vil gerne være tandlæge.

Syrere, der som Aya ikke mener, de kan vende tilbage til Syrien, bliver placeret i et udrejsecenter, hvor man med moderat psykisk pres forsøger at tvinge dem til at rejse. Ifølge Mattias Tesfaye koster det de danske skatteborgere 300.000 kroner om året per person, vi internerer på centrene — vel omtrent det samme, som den danske stat kunne tjene årligt, hvis vi lod Aya færdiggøre en uddannelse som tandlæge og betale skat i Danmark.

Det er stadig diktatoren Al-Assad, der regerer Syrien. Med Putins hjælp har han sønderbombet utallige byer, og når Putin og Assad fører krig, er det både skoler og hospitaler, der bliver jævnet med jorden. Ved gentagne lejligheder er civiles boligområder blevet indhyllet i en sky af sarin-gas, så beboerne bliver kvalt. Ifølge FN’s undersøgelser, er der indsamlet rigeligt med beviser til at stille Al-Assad for en krigsforbryderdomstol, men det er endnu ikke sket.

USA’s efterretningstjeneste har afsløret, hvordan Al-Assad har opført ekstra krematorier, så torturofres kroppe kan brændes, hvorved beviserne på regimets forbrydelser destrueres. De der ikke bliver brændt, ender i massegrave.

Derfor kan det ikke undre, at danske syrere som Aya ikke vil til Syrien og arbejde for Assad-regimet. På Facebook beretter flere syrere i Danmark, at de, der får indraget deres opholdstilladelse, har voldsomme psykiske og fysiske reaktioner. Et antal er blevet indlagt, og ifølge flere syrere er 1 person angiveligt død af et hjertestop kort efter modtagelsen af brevet fra Udlændingestyrelsen.

I Danmark bor 43.982 personer fra Syrien. De har brugt nogle år på at lære sproget, men 43 procent er i job, og tallet er markant stigende. Andre er ligesom Aya ved at uddanne sig til nogle af de job, Danmark kommer til at mangle arbejdskraft til, fordi vi føder for få børn i forhold til den voksende gruppe af ældre. 

Danske syrerene bestrider jobs som social- og sundhedsassistenter, læger og pædagoger, og om nogle år vil Aya være tandlæge. Disse mennesker skylder ikke al-Assad at genopbygge det, han og Putin har smadret. Men de vil gerne arbejde i Danmark og betale tilbage til det danske samfund for den hjælp, de har fået. Det bør vi takke ja til.

Jeg er glad for, at Mattias Tesfayes far fra Etiopien ikke blev offer for Mattias Tesfayes udlændingepolitik. Det har nemlig betydet, at Tesfaye har kunnet forfølge sine drømme om at bidrage til det danske samfund. Tesfaye har i disse dage travlt med at hævde, at mennesker med udenlandsk baggrund ikke kan bruges til noget i Danmark. Måske skulle Tesfaye tage et kig i spejlet og spørge sig selv, om han ikke netop er bevis på det modsatte.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
171 kommentarer
Vis kommentarer