Forbud mod gratis plastikposer er faktisk ikke den bedste idé

'På overfladen ligner det en vindersag. Alle ved, at plastik forurener verdenshavene, så det er vel kun rimeligt at mindske brugen af plastik. Men stikker man et spadestik dybere, dukker der en række nuancer op, som regeringen ikke taler så højt om,' skriver Randahl Fink Isaksen om statsministeren kommende forbud mod gratis bæreposer af plastik. Foto: Finn Frandsen
'På overfladen ligner det en vindersag. Alle ved, at plastik forurener verdenshavene, så det er vel kun rimeligt at mindske brugen af plastik. Men stikker man et spadestik dybere, dukker der en række nuancer op, som regeringen ikke taler så højt om,' skriver Randahl Fink Isaksen om statsministeren kommende forbud mod gratis bæreposer af plastik. Foto: Finn Frandsen

Randahl Fink Isaksen, software innovatør, indehaver af teknologivirksomheden ROCK IT, skriver om den politiske debat.

Så har vi fået Mette Frederiksens første klimatiltag: Et forbud mod gratis bæreposer i butikkerne.

Kort før Folketingsvalget 2019 målte Altinget, at miljø og klima var blevet dét vigtigste emne for vælgerne, foran både sundhed og udlændingepolitik. Den måling kom efter fire år, hvor især Liberal Alliance og Dansk Folkeparti brugte deres magt til at tale anerkendt klimaforskning ned — som om klimaproblemet var en slags influenza, der blot skulle bekæmpes fra sofaens magelige leje, før den ville forsvinde af sig selv.

Helt som ventet vandt Mette Frederiksen valget, hvilket bragte Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten tæt på magten — partier for hvilke miljø og klima er helt centrale politiske emner.

Derfor kan vælgerne vel forvente, at der virkelig kommer til at ske noget, der gør en reel forskel for klimaet nu. Eller hvad?

Folketinget er end ikke åbnet, men allerede lørdag var Mette Frederiksen i pressen for at bekendtgøre, at nu bliver butikkernes gratis bæreposer af plast forbudt. Danskerne har vænnet sig til, at går man på indkøb i eksempelvis en tøjforretning eller en isenkræmmer, så kan man også regne med at få udleveret en gratis bærepose at bære sine varer hjem i. Og det er netop dén pose, der ikke længere må være gratis ifølge regeringen.

På overfladen ligner det en vindersag. Alle ved, at plastik forurener verdenshavene, så det er vel kun rimeligt at mindske brugen af plastik. Men stikker man et spadestik dybere, dukker der en række nuancer op, som regeringen ikke taler så højt om.

Selvom medierne er fulde af historier om store øer af plastik, der samler sig i Stillehavet, og selvom poser er lavet af plast, så har de danske bæreposer overraskende lidt med denne forurening at gøre.

Plastposer udgør i forvejen en ganske lille del af plastforureningen, men dertil kommer, at den hyppigst forurenende pose er de tynde, gennemsigtige engangsposer, som nogle butikker bruger til frugt og grønt. De er lette, og det betyder, at de let føres med vinden og derfor ofte ender i havet. EU-kommissionen har opgjort, at EU’s største syndere med disse poser er portugiserne, der hver bruger 466 tynde engangsposer årligt. Men EU-kommissionen fremhæver i sin undersøgele Danmark som et foregangsland, da hver dansker i gennemsnit kun bruger 4 af de poser årligt.

Til gengæld bruger vi danskere 85 bæreposer hver om året. Jeg købte f.eks. 3 stykker tøj i en tøjforretning forleden, og uden at bruge arbejdstid på at spørge, puttede ekspedienten tøjet ned i en bærepose, som jeg tog med hjem og smed ud sammen med det øvrige, sorterede plastikaffald. Men hvor alvorligt et miljøproblem er det så?

Plastikposer udgør 5 procent af al det plastik, vi danskere smider ud. Til sammenligning udgør plastikfiltrene i rygernes cigaretskodder 12 procent, og al den plastemballage vi bruger til bl.a. madvarer udgør 78 procent.

Den gode nyhed er, at mere og mere plastik genanvendes. De kommuner, der er længst fremme, er i stand til at genanvende 50 procent af borgernes plastikaffald. Resten bliver brændt af og giver os fjernvarme. Efterhånden som vi får alle kommuner med og bliver bedre til at genanvende vores plastaffald, ser det altså ud til, at tøjbutikkens bærepose udgør et noget mindre miljøproblem end mange tror.

Alligevel vil regeringen ved lov bestemme, at butikkernes ekspedienter ikke må give os en gratis bærepose, men i stedet skal bruge tid på at spørge, om vi vil købe en pose og derpå slå den ind på kasseapparatet. Regeringen håber på, at det vil få danskerne til at fravælge hver femte bærepose. Det svarer årligt til 17 bæreposer eller i alt blot 340 gram plastik, hvoraf en stor del genbruges — et tal, der med al tydelighed afslører klimatiltagets ringe tyngde.

Mange tiltag kan have en eller anden klimaeffekt, men det er ikke alle tiltag, der har maksimal effekt og samtidig involverer et minimalt besvær i vores hverdag. Folketinget kommer til at gennemføre mange forandringer, og derfor er det helt afgørende, at både regeringen og dens støttepartier vælger klimatiltag med omtanke, så klimapolitikken bliver noget, der batter, og samtidig bliver noget, vi kan være sammen om, i stedet for at være et besvær, vi er sammen om at hade.

Et eksempel på et rigtig godt, grønt tiltag er EU’s forbud mod plastikvatpinde, der har betydet, at vatpinde fremover produceres i et forgængeligt materiale — prisen er stadig lav. Et andet eksempel er forbuddet mod engangsbestik af plast, som har bevirket, at fastfoodrestauranterne nu bruger bestik af træ. Bestikket er ligeså let at bruge, og din fastfoodmenu koster det samme, men verden er blevet lidt grønnere uden at blive pokkers besværlig — det er den slags tiltag, vi har brug for!

Men når landets ekspedienter i julehandlen for titusinde gang spørger; 'Vil du købe en bærepose?', og vi igen-igen svarer 'ja tak', så må man nøgternt konstatere, at den tid, vi spilder på dette, mest er til ære for klimaet mellem regeringen og dens grønne støttepartier.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
45 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Plus