Fred for enhver pris

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, under et besøg på frontlinjen i det østlige Ukraine, hvor hans regeringshær kæmper mod separatister, som støttes af Rusland. (Arkivbillede)
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, under et besøg på frontlinjen i det østlige Ukraine, hvor hans regeringshær kæmper mod separatister, som støttes af Rusland. (Arkivbillede)
Følg Opinionen

Randahl Fink, selvstændig innovatør

‘Det kan give massive tilbageslag for vore økonomier’.

Sådan sagde Friedrich Merz, den nye leder af Angela Merkels parti CDU i Tyskland, da han for nyligt kommenterede på, om vesten skulle sanktionere Rusland yderligere og udelukke dem fra det internationale betalingssamarbejde SWIFT.

Udtalelsen er et rammende eksempel på mange europæiske politikeres tankegang: Putins angreb på Ukraine bør stoppes — så længe det ikke koster os selv noget.

Men udtalelsen er også virkelighedsfjern når man ser, hvilket dødbringende våbenarsenal Putin har stillet op på grænsen til EU’s nærmeste naboland Ukraine: 127.000 soldater, 1.300 tanks, og 36 Iskander missil-systemer. De 7 meter lange Iskandar missiler kan fremføre atomsprænghoveder hele vejen til hovedstaden Kiev og dens 3 millioner indbyggere.

Fra Syrien ved vi, at Ruslands nådesløse bombninger foreløbigt har kostet 8.661 civile livet, herunder 2.098 børn. Men disse tabstal vil blegne ved siden af det blodbad, vi om lidt vil se på EU’s dørtrin, hvis vore europæiske politikere fortsat tøver med at vise Putin modspil.

Særligt beskæmmende er det, at Ruslands store gaskunde, Tyskland, ser ud til at hindre andre lande i at støtte Ukraine. Estland har i dagevis forsøgt at få Tysklands godkendelse til at sende våben til ukrainerne, som Estland tidligere har købt af Tyskland. Men tyskerne svarer ikke.

Briterne valgte at flyve i en stor bue uden om tysk luftrum ved deres seneste leverance af 2.000 moderne anti-tank våben til Ukraine. Formelt set nægtede Tyskland ikke briterne deres overflyvning — UK fravalgte angiveligt helt at diskutere med Berlin og valgte dansk luftrum i stedet.

Til gengæld har Tyskland besluttet at sende et felthospital til Ukraine. Så kan de ukrainske mænd og kvinder, der er blevet slået til plukfisk af den russiske overmagt, ligge dér og tænke på deres faldne landsmænd, som ikke fik våbenleverancer i tide på grund af Tysklands langmodighed.

Men der er også lyspunkter. Modsat Tyskland har USA ikke gjort sig afhængig af russisk gas, og Biden har for længst godkendt, at Ukraine skulle modtage militært udstyr for 200 millioner dollars, som er ankommet til Kiev, mens tyskerne har holdt deres lange møder. 

Den amerikanske udenrigsminister Blinken har desuden meddelt, at Putin ved blot det mindste angreb vil blive sanktioneret for fuld styrke. USA vil blandt andet hindre Rusland i at handle i amerikanske dollars, og så kan man jo spørge de russiske virksomheder, der allerede har tabt 24 procent af deres værdi på børsen i Moskva, hvad de synes om udsigten til ikke at kunne købe varer med den internationale valuta.

Men hvorfor er vi ikke lige så beslutsomme i Europa? Hvorfor lytter vi til Putin, når han siger, at det hele bare er en lille militærøvelse med 127.000 soldater, der tilfældigvis foregår hele vejen rundt om Ukraine?

Historisk interesserede vil huske optakten til anden verdenskrig, hvor den britiske premierminister Neville Chamberlain begik den samme fejl at tro på en agressiv diktator. Chamberlain vendte hjem til London med fly og sagde stolt, at diktatoren havde lovet ham ‘fred i vor tid’.

Derefter angreb Hitler Polen, og menneskehedens største blodbad fulgte. Chamberlain havde nemlig overset, at diplomati kun virker blandt diplomater.

Jeg er taknemmelig for at leve i det civiliserede EU, hvor kunstmalere udtrykker deres kritik med en pensel på et lærred, og hvor Özlem Cekic løser konflikter med dialogkaffe. Men vi må aldrig glemme, at Putin lever i Rusland, hvor fjender myrdes med nervegift. Overfor ham er der ikke kaffebønner nok på hele kontinentet, hvis han ser krig som et vindende træk på skakbrættet.

Krig skal undgås for enhver pris. Men fredens paradoks er, at vi må vise evne til krig, hvis vi vil sikre, at Putin vælger en fredelig udvej. Dialog med Putin kræver ikke diplomatiets sprog, men styrkens sprog; og vi må vise Putin, at Ukraine har hele vestens styrke bag sig, så Putin indser, at prisen for en krig i Ukraine bliver Rusland for høj.

44 millioner ukraineres liv afhænger af vores næste træk.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
71 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+