Løst krudt i Messerschmidts kanoner

Der er løst krudt i Morten Messerschmidts kampagne-kanoner, hævder Randahl Fink efter at have været til debatmøde med DF's formand. Her et billede fra åbningen på Messerschmidts nej-kampagne på Kastellet i København. Foto: Anthon Unger
Der er løst krudt i Morten Messerschmidts kampagne-kanoner, hævder Randahl Fink efter at have været til debatmøde med DF's formand. Her et billede fra åbningen på Messerschmidts nej-kampagne på Kastellet i København. Foto: Anthon Unger
Følg Opinionen

Randahl Fink, selvstændig innovatør

Bør vi stemme ‘Ja’ eller ‘Nej’ til, at Danmark skal samarbejde med de andre EU-lande om forsvaret? Det ville jeg gerne bliver klogere på inden folkeafstemningen den 1. juni. Så mandag tog jeg til debat om forsvarsforbeholdet med de to partiledere Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Sofie Carsten Nielsen fra Radikale.

Fra start stod Morten Messerschmidt med den største udfordring. På Dansk Folkepartis valgplakat står, ‘Stem NEJ til mere EU’, men en ny undersøgelse viser, at kun 16 procent af danskerne opfatter EU som noget negativt; og de aktuelle målinger viser da også, at der er stigende flertal for et ‘Ja’.

Så hvad var Morten Messerschmidts argumenter?

Til min positive overraskelse var Morten Messerschmidt ret opsat på at aflive debattens myter.  Én væsentlig myte har været, at EU er på vej til at få sin egen hær, men det afviste Messerschmidt. Både Sofie Carsten Nielsen og Morten Messerschmidt var enige om, at store lande som Tyskland og Frankrig absolut ikke ønsker at underlægge sig hinandens kommando, så derfor bliver en rigtig, selvstændig EU-hær aldrig en realitet.

I virkeligheden går forsvarssamarbejdet ud på, at EU vil definere nogle missioner, som hvert EU-land selvstændigt kan vælge at deltage i. På den måde minder EU’s forsvarssamarbejde meget om NATO — og her kom Messerschmidts stærkeste argument på banen: Hvad skal vi med et forsvarssamarbejde i EU, når vi allerede har NATO?

Det argument vil nok resonere hos mange; og faktisk har Messerschmidt ret i, at der er et væsentligt overlap, idet EU-landene er den største gruppe lande i NATO. Derudover består NATO af de militært afgørende nationer USA, Storbritanien, Canada og Tyrkiet, samt de mindre lande Norge, Island, Nordmakedonien og Montenegro. 

Messerschmidt lagde vægt på, at NATO er det samarbejde, hvor vi har amerikanerne og briterne med — to lande som Danmark historisk har kæmpet sammen med — så hvorfor lave et EU-samarbejde uden dem?

Her oplevede jeg, at Messerschmidts argumentation stod stærkt. USA er objektivt set verdens stærkeste militærmagt, og både briternes og amerikanernes militære, teknologiske og efterretningsmæssige kompetencer er afgørende.

Men Morten Messerschmidt udelod det væsentlige:

Under Donald Trump blev det fuldstændig klart, at amerikanerne er trætte af rollen som verdens politimand, der for egen regning skal holde klodens forbryderstater i ørerne. ‘NATO is a bad deal’, sagde Trump og krævede, at vi europæere i højere grad selv stod for sikkerheden. Det er derfor, vi nu hæver forsvarsbudgetterne. Så det er altså Messerschmidts ønske, at USA skal beskytte Danmark på alverdens missioner — det er bare ikke USA’s ønske.

Faktisk kunne New York Times i 2019 afsløre, at Trump arbejdede målrettet på at trække USA helt ud af NATO. Og da Trump lige nu arbejder på at blive genvalgt som præsident i 2024, ved vi reelt ikke, om NATO vedbliver at være det samarbejde, Messerschmidt taler varmt for.

Igen og igen gav Morten Messerschmidt udtryk for, at han gerne vil ligge i ly af USA. Men Messerschmidt glemte at nævne, at vores sikkerhedsinteresser ikke altid flugter med amerikanernes. Lad mig give tre eksempler:

Den amerikanske præsident George W. Bush ønskede at vise politisk handlekraft efter terrorangrebet i New York den 11. september 2001. Bush erklærede ‘War on terror’, og det mundede ud i, at han i 2002 krævede et regimeskifte i Irak, som han påstod var en del af ‘ondskabens akse’.

Den 5. februar 2003 fremlagde USA så påstanden om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og det blev bevæggrund for at invadere landet. Vi ved i dag, at den påstand var forkert, men Irakkrigen startede — en krig som Danmark altså deltog i på et falsk grundlag, fordi vi følte en forpligtelse overfor amerikanerne.

Når Messerschmidt hele tiden argumenterer for NATO frem for EU, er det altså vigtigt at huske på, at den dominerende NATO-partner USA, ikke altid vil det, der er i Danmarks interesse.

Også i Barack Obamas præsidentperiode så vi flere alvorlige konsekvenser af at følge NATO-partneren USA.

I 2012 opstillede Obama følgende røde linje overfor Assad-regimet i Syrien: Hvis Assad brugte kemiske våben, ville det få ‘enorme konsekvenser’. Derpå bombede Assad Damaskus’ forstad Ghouta med saringas, og hundredevis af civile blev kvalt. Alle ventede nu på, hvad USA ville gøre, men Obamas ‘enorme konsekvenser’ kom aldrig, og mere end 1 million syrere flygtede derpå til Europa — 31.000 til Danmark.

Det var muligvis i USA’s interesse, men absolut ikke i vores.

Og da Putin i 2014 angreb Ukraines halvø Krim, blev et europæisk landområde på størrelse med Jylland stjålet for øjnene af os. Alle skelede igen til USA, men eftersom Obama ikke gjorde noget, greb ingen ind. Det var i USA’s interesse at undgå en bekostelig konflikt med Rusland, men det betød, at Putin fik smag på mere, så vi andre nu er endt med krigen i Ukraine.

Eksemplerne viser altså, at Europas underordnede rolle i forhold til USA nok har sparet os nogle forsvarsudgifter, men samtidig har rollen medført en høj pris for sikkerheden.

Endeligt argumenterede Morten Messerschmidt med, at vores deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde ville tage ressourcer fra NATO. ‘Hvis vi skal på en hel masse EU-missioner, så er det klart, at så er der ikke tropper hjemme til at gennemføre de samme NATO-operationer’, sagde han.

På overfladen lyder det jo logisk, men ved nærmere eftersyn, falder argumentet igen fra hinanden. 

Både NATO og EU udfører nemlig et endeligt antal missioner, og historisk har det været sådan, at EU og NATO blot har aftalt, hvem der tager ansvar for hvilke missioner. Vore militære ressourcer er selvfølgelig begrænsede, men de bliver jo ikke mere begrænsede af, at nogle af missionerne udføres i EU regi — sådan er det allerede. Her mener jeg, Morten Messerschmidt opdigter en konkurrencesituation mellem EU og NATO, som ikke findes i virkeligheden.

Det var en super spændende debat, men de overbevisende argumenter fra Morten Messerschmidt udeblev. Han var vanligt velforberedt og højtflyvende — men der var løst krudt i Messerschmidts kanoner.

NATO-samarbejdet er ikke perfekt, og det bliver EU-samarbejdet heller ikke. Men i EU foregår forsvarssamarbejdet dog mellem lande, der geografisk og politisk er knyttet tæt til Danmark; og jeg mener, det øger sandsynligheden for, at det, vi beslutter sammen i EU, er i Danmarks interesse.

Vi kan godt drømme om alt det, USA skal gøre for os, men det er i EU, vi kan få indflydelse.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
293 kommentarer
Vis kommentarer