Må vi filme politiet?

Randahl Fink diskuterer, om retten til at filme politiet skal bevares. Der er både for og imod. Et argument for er, når politiet fejler i sin magtudøvelse, eksempelvis da betjente fjernede tibetanske flag fra demonstranter under den kinesiske præsidents besøg i 2012. Foto: Privatfoto, Jannik Preisler
Randahl Fink diskuterer, om retten til at filme politiet skal bevares. Der er både for og imod. Et argument for er, når politiet fejler i sin magtudøvelse, eksempelvis da betjente fjernede tibetanske flag fra demonstranter under den kinesiske præsidents besøg i 2012. Foto: Privatfoto, Jannik Preisler

Randahl Fink, politisk analytiker og debattør.

Torsdag var politiforbundets formand, Heino Kegel, igennem på den nye radiostation Den Uafhængige, hvor han argumenterede for, at der skal indføres regler, som begrænser borgernes mulighed for at filme politiets arbejde. Overfor Politiforbundet står en voksende gruppe borgere, som filmer politiet og deler videoerne på sociale medier. De synes — ikke overraskende — at man fortsat skal kunne filme ubegrænset.

Jeg var selv ved at tabe kæben, da jeg hørte Politiforbundets synspunkter. Mange af os husker nok videoer af politiets arbejde, der har haft afgørende betydning for retssikkerheden. Tænk eksempelvis på videoen fra 2012, hvor en politimand tager et tibetansk flag fra en demonstrant, der ville demonstrere under Kinas præsident Hu Jintaos besøg i København. Det var et klokkeklart brud på demonstrantens ret til at demonstrere. Videoen beviste det, og siden har 101 danskere fået erstatning med baggrund i politiets ageren under besøget.

Så hvorfor vil politiet ikke filmes? Og hvorfor vil borgerne filme politiet? Og er det i grunden lovligt?

Jeg ringede til Politiforbundets formand, og Heino Kegel forklarede, at det at blive filmet påvirker mange betjentes arbejde. Når kameraerne tændes, er den enkelte betjent ikke længere bare på arbejde — så er vedkommende også hovedperson i en filmoptagelse foran et potentielt meget stort publikum, hvis videoen deles på sociale medier. Jo mere betjenten tænker på, hvordan arbejdet ser ud på videoen, jo mere opmærksomhed flyttes væk fra at gøre et godt stykke politiarbejde.

Politiforbundet har ikke formuleret præcist, hvordan de ønsker reglerne ændret, men en mulighed kunne være at indføre et afstandskrav, så en betjent kan meddele borgere, der filmer, at de skal holde en afstand, som politiet fastlægger på stedet under hensyntagen til den konkrete situation.

Allerede i dag er det forbudt at hindre politiets arbejde, og man kan få en bøde, hvis man stiller sig klods op ad en betjent, så vedkommende ikke kan bevæge sig frit og udføre sin opgave. Men det nye vil være, at det, at en borger filmer, i sig selv kan blive en bevæggrund for, at politiet instruerer borgerne i at holde afstand.

Jeg har den seneste tid gravet grundigt i videomaterialet på sociale medier, og at nogle betjente absolut ikke ønsker at blive filmet, kan man se af en række videoer, hvor betjente går meget langt for at få mobilkameraerne slukket.

I en video optaget af aktivisten Lars Andersen den 28. maj 2021, går en betjent målrettet hen mod ham og siger: ‘Du må ikke filme mit ansigt’. ‘Det må jeg gerne’, svarer Lars Andersen. Herpå ændrer betjenten sin påstand til: ‘Hvis du filmer mit ansigt og lægger det ud, bliver du sigtet for… øh…’. ‘For hvad?’, spørger Lars Andersen, og fortsætter igen roligt: ‘Jeg må gerne filme politiet. I har ikke hjemmel til at forbyde mig at filme jer’. Lidt efter smiler betjenten og siger: ‘Det er fint nok. Du må have en god aften’. Denne video er efterfølgende delt på sociale medier uden sløring af to tilstedeværende betjentes ansigter.

I en anden video optaget i Elmegade på Nørrebro af juristen Rasmus Malver den 27. maj 2021, siger en betjent: ‘Det er fint nok, du filmer, men du skal bare vide, at hvis du lægger det op nogen steder uden min tilladelse, så bliver du sigtet for det’. ‘Okay’, svarer Rasmus Malver, ‘Hvad vil du sigte mig for?’ Og det kan heller ikke denne betjent svare på. Denne video er også delt på sociale medier uden sløring af betjentens ansigt. Rasmus Malver er i skrivende stund ikke blevet sigtet, hverken for at filme eller dele videoen.

Allerede i 2012 afgjorde Datatilsynet, at man gerne må dele oplysninger om politiet online, hvilket formodentligt også er grunden til, at Politiforbundet netop ikke hævder, at det er forbudt at filme politiets arbejde og dele videoerne på sociale medier.

De konkrete politibetjentes trusler om, at borgerne vil blive sigtet, fremstår altså grundløse; og ironisk nok, udgør de to betjentes handlinger derfor et klart eksempel på magtmisbrug, der viser, at der kan være god grund til at filme politiet. For når borgerne dokumenterer episoder som disse, får politiet mulighed for at rette op på den uønskede adfærd — det må være i alles interesse.

Alligevel synes jeg, Politiforbundets formand Heino Kegel har en pointe. Jeg gider nemlig heller ikke filmes i mit arbejde. For det første ville det give mig en følelse af at være overvåget hele tiden, og for det andet ville man med lethed kunne finde tidspunkter, hvor jeg begår små fejl, ser klodset ud, klør mig i øret eller lignende, og det vil jeg da ikke have ud på Facebook.

Heldigvis er jeg beskyttet, fordi jeg arbejder på privat grund, hvor man ikke må filme. Men politiet arbejder i det offentlige rum ligesom postbude, skraldemænd og mange andre. Og det bør vi allesammen tænke over — jeg mener, folk der filmer politiet bør overveje, om de også løber rundt i deres nabolag og filmer postbuddet eller skraldemanden for at dele de optagelser med Danmarks 4,5 millioner Facebook brugere. Hvis ikke de gør det, bør de spørge sig selv, om der er en særlig anledning til at filme den enkelte betjent, de har i linsen.

Tidligere nævnte jurist Rasmus Malver illustrerer på fornem vis en god grund til at filme. Han har nemlig iagttaget, at en betjent bevæger sig rundt i tjeneste uden det identifikationsnummer, betjenten skal bære. Det er en væsentlig forseelse, fordi betjenten derved hindrer, at borgerne kan identificere ham. Men mange andre videoer på internettet, viser intet bemærkelsesværdigt, og det illustrerer, at nogle borgere kun filmer politiet for deres egen underholdnings skyld, eller for at bringe videoer med kommentarer, der skal nedgøre helt almindeligt politiarbejde.

Politiet har monopol på fysisk magtanvendelse, og det er en væsentlig grund til at bevare retten til at filme politiet. Men vi bør også opbygge en kultur, der indebærer, at vi ikke går rundt og filmer politiet umotiveret.

Reglen må være: Hvis du filmer politiet, og der ikke er en idiot foran kameraet, så er idioten bag kameraet. Tænk over det.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
126 kommentarer
Vis kommentarer