Annonce:
Annonce:

Mette har straf på hjernen

'Lige så længe jeg kan huske, har vore politikere talt om tryghed, hver gang der var valg,' skriver Randahl Fink med henvisning til tirsdagens pressemøde, hvor statsministeren præsenterede en ny bandepakke. Foto: Jens Dresling
'Lige så længe jeg kan huske, har vore politikere talt om tryghed, hver gang der var valg,' skriver Randahl Fink med henvisning til tirsdagens pressemøde, hvor statsministeren præsenterede en ny bandepakke. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Opinionen

Randahl Fink, selvstændig innovatør

‘Danmark er et godt og trygt land’.

Sådan indledte Mette Frederiksen tirsdagens pressemøde om regeringens nye bandepakke. Blot få sekunder senere nåede hun dog frem til, at straffene nu skal sættes op i det land, hun lige havde kaldt trygt.

Statsministeren vil nemlig straffe hårdere, fordi nogle danskere føler, at Danmark er utrygt. Det vil hun på trods af, at Danmark faktisk er et af verdens sikreste lande — ja, endda på trods af, at den seneste tryghedsundersøgelse fra Justitsministeriet konkluderer, at 88,1 procent af os faktisk føler os helt trygge i de boligområder, hvor vi bor. Samlet set er det kun 7,4 procent af os allesammen, der føler os utrygge. 

Dette ændrer dog ikke Mette Frederiksens holdning, for som hun forklarede: ‘Jeg har i to årtier haft min daglige gang i omegnen af København, og jeg har talt med rigtigt mange mennesker […] der er utrygge.’

Annonce:

Men det afgørende spørgsmål er jo så, om de mennesker bliver mere trygge, fordi Mette Frederiksen hæver straffene. Det mener fagfolkene ikke. I det kriminalpræventive råd forklarer næstformand Thomas Brenøe således:

‘Når det gælder alvorlig personfarlig kriminalitet, viser omfattende forskning, at længere fængselsstraffe ikke virker forebyggende’. Brenøe peger i stedet på, at man bør vælge blandt mange andre tiltag, der virker. Man kan eksempelvis mindske volden i nattelivet ved at påvirke vores alkoholkultur, og man kan øge trygheden ved at ændre byrummenes indretning — f.eks. med bedre belysning om natten.

Annonce:

Lige så længe jeg kan huske, har vore politikere talt om tryghed, hver gang der var valg. En del vælgere vil nok huske Dansk Folkepartis slogan ‘Tryghed og tillid’ i valgkampen i 2015, som endda blev foreviget af partimedlem Kim Christiansen med en valgsang. Andre vil måske huske, at Mette Frederiksen i 2018 præsenterede det budskab, at 'flere og flere danskere føler sig utrygge’. Det påstod hun ud fra en rapport udarbejdet af Trygfonden, der dog i Ekstra Bladet kunne opklare, at rapportens konklusion faktisk var den stik modsatte.

Jeg mener, vi vælgere bør være på vagt, hver gang politikere kræver hårdere straffe. Mettes valgflæsk er nemlig ikke gratis. Det koster faktisk os skatteborgere 744.235 kroner om året at placere en person i et lukket fængsel. Så hvis Mette Frederiksen får flertal for, at en person, der tidligere blev straffet med 1 års fængsel, nu skal straffes med 2 år, så ryger der yderligere 744.235 skattekroner med ind i cellen. 

Er det en fornuftig brug af skatteborgernes penge? Det mener jeg ikke. Vi har langt mere brug for de penge til at ansætte og fastholde alle de lærere, sygeplejersker, læger, psykologer, politimænd, fængselsbetjente og alle mulige andre fagpersoner, som vi mangler.

Annonce:

Jeg vil gerne rose regeringen for endelig at ville bevilge flere ressourcer til kriminalforsorgen. Det er nemlig nødvendigt, fordi regering efter regering i dette land, konstant har hævet straffene, og derved har skabt de overfyldte fængsler, der nu om dage sætter fængselspersonalet under et urimeligt hårdt pres.

Derfor håber jeg, Christiansborgs partier vil tage Mette Frederiksen på ordet og sikre, at ressourcerne til kriminalforsorgen bevilges. Men lad nu være med at hæve straffene. Udgiften til det er nemlig kun en unødvendig og hård straf — for skatteborgerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
84 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: