Rasmus Stoklund er fuld af løgn

Det er åbenlyst, at flere af udlændingeordfører Rasmus Stoklunds (S) udsagn ikke passer, fremhæver Randahl Fink. Foto: Jens Dresling
Det er åbenlyst, at flere af udlændingeordfører Rasmus Stoklunds (S) udsagn ikke passer, fremhæver Randahl Fink. Foto: Jens Dresling

Randahl Fink, kommentator

‘Sværger du at sige sandheden, hele sandheden og kun sandheden?’

Denne sætning indleder vidneforklaringer i amerikanske retssale, og den er nødvendig, fordi løgn, fortielser og opspind kan lede til uretfærdighed.

Jeg har i lang tid haft den fornemmelse, at sætningen burde fremsiges, hver gang regeringens udlændingeordfører Rasmus Stoklund udtaler sig. Derfor har jeg i denne uge undersøgt, hvor galt det er fat med Rasmus Stoklunds forhold til sandheden.

Den 19. oktober blev min opmærksomhed på Rasmus Stoklunds kommunikation yderligere skærpet. Underskrift nummer 50.000 var netop kommet ind til et borgerforslag fra danskere, der vil sikre, at flygtninge kan blive i Danmark, så længe flygtningenes hjemlande er farlige. De 50.000 underskrifter gør, at forslaget nu skal behandles i Folketinget.

Men allerede dagen efter forslaget var i mål, afviste Rasmus Stoklund det i et indlæg på Facebook. Netop det Facebookindlæg, fangede min opmærksomhed, fordi flere af Stoklunds udsagn åbenlyst ikke passer. Jeg har derfor læst mig igennem en stor mængde materiale og talt med en række kilder for at efterprøve indlæggets kun 8 sætninger; og som vi nu skal se, lykkes Rasmus Stoklund med den imponerende bedrift at lyve hele 6 gange:

Løgn nummer 1: På Facebook skriver Stoklund, at borgerforslaget udgør ‘en særordning for flygtninge fra Syrien’. Sandheden er, at forslaget vil ændre på Danmarks udlændingelov, som jo gælder for alle.

Udlændingeloven blev ændret i 2015, så nogle flygtninge får en ringere beskyttelse. Det har blandt andet medført, at Danmark i 2017 og 2018 inddrog opholdstilladelserne fra 928 somaliere.

Vedtages borgerforslaget, vil flygtninge — uanset hvor de kommer fra — igen få en bedre beskyttelse i Danmark. Derfor er det ikke en ‘særordning’ for syrerne.

Løgn nummer 2: Stoklund skriver, at borgerforslaget vil have den effekt for syrerne, at de ‘alle kan blive i Danmark’. Sandheden er, at forslaget ikke ændrer ved, at flygtninge ifølge dansk lov stadig tildeles midlertidigt ophold — de vil altså fortsat skulle rejse tilbage, når deres hjemlande bliver sikre.

Løgn nummer 3: Stoklund skriver, at ’har man behov for beskyttelse, får man asyl’. Sandheden er, at Mette Frederiksen har sagt, at hun arbejder for et asylsystem, der lader 0 asylansøgere komme til Danmark.

Regeringens politik har ledt til, at asylansøgere behandles markant anderledes her end i andre europæiske lande. Den danske organisation Refugees Welcome har regnet på tal fra EU, og i den seneste rapport fra organisationen kan man på side 89 læse, at eksempelvis irakere havde 41 procent chance for at få asyl i EU i 2020 — men i Danmark var deres chance kun 8 procent. Med andre ord: Hver gang EU-landene skønnede, at 5 irakere burde have asyl, afviste Danmark de 4.

Afghanere har ligeledes oplevet en markant forskel. I 2020 havde de 54 procent chance for at få asyl i EU, men kun halvt så stor chance i Danmark. Man kunne så tro, at Danmark ville give asyl til flere i år, hvor de vestlige styrker skulle forlade Afghanistan, men i de 9 måneder frem til evakueringen gav Danmark kun asyl til 3 procent af asylansøgerne.

Danmark er altså ikke et land, hvor man får asyl efter behov, men snarere hvis man er heldig.

Løgn nummer 4: Stoklund hævder, at ‘vi har et humant og generøst asylsystem i Danmark’. Sandheden er, at Inger Støjberg indførte 114 stramninger med henblik på at gøre asylsystemet så lidt generøst som muligt — et asylsystem som den nuværende regering i al væsentlighed har videreført. 

Regeringen arbejder lige nu målrettet på at sende syriske flygtninge tilbage. I den seneste rapport fra menneskerettigheds-organisationen Human Rights Watch har man gennemført 65 interviews med tilbagevendende syrere for at få indsigt i de aktuelle forhold i landet. 21 interviewede har oplevet vilkårlige arrestationer, 3 beretter om bortførelser, 1 har oplevet seksuel vold, 13 beretter om tortur, 17 om forsvindinger og i 5 tilfælde har de interviewede oplevet, at personer er blevet henrettet uden rettergang. 28 beretter om andre alvorlige forhold, herunder kidnapninger og snigmord.

Det er disse forhold, det danske asylsystem vil sende flygtninge tilbage til. Det kan ikke karakteriseres som ‘humant og generøst’.

Løgn nummer 5: Stoklund hævder, at ’her behandles alle flygtninge på samme måde, uanset hvor i verden de er fra’. Sandheden er, at regeringen blander sig minutiøst i Udlændingestyrelsens arbejde for at sikre, at flygtninge fra udvalgte lande behandles anderledes.

I juni 2020 udsendte integrationsminister Mattias Tesfaye eksempelvis en pressemeddelelse, der beskrev, at ministeren nu gav ordre om, at Udlændingestyrelsen skulle fokusere målrettet på at hjemsende 900 syrere.

Ordrer som denne har ingen konsekvenser for eksempelvis katolske flygtninge fra Venezuela. Men ordren afslører, at Udlændingestyrelsen styres helt ned i detaljen for at forfølge de politiske mål, som regeringen satte sammen med Dansk Folkeparti ved finanslovsaftalen i 2019. I finanslovsaftalen er varianter af ordet ‘flygtning’ nævnt 66 gange, og Syrien udpeges som et aktuelt mål for hjemsendelser. Derfor bliver syrerne ikke behandlet som andre flygtninge.

Løgn nummer 6: Stoklund skriver videre, at ‘man får kun inddraget sin opholdstilladelse, hvis en dommer i ankeinstansen vurderer, at det er sikkert’. Men sandheden er, at ‘ankeinstansen’ (altså Flygtningenævnet) træffer sine afgørelser på baggrund af en række rapporter om sikkerheden i de enkelte lande.

Der findes mange rapporter fra uafhængige organisationer, som har beskrevet forholdene i Syrien som farlige. Men ud fra ankeinstansens afgørelser kan man se, at ankeinstansen lægger mindre vægt på de rapporter og mere vægt på rapporter, som er udfærdiget af regeringens eget embedsværk.

Problemet ved det er, at B.T. i april kunne afsløre, at regeringens rapporter misinformerer. I alt 11 ud af 12 kilder som er brugt i regeringens rapporter, har efterfølgende påpeget, at de er uenige i rapporternes konklusioner. Det er bl.a. kommet frem, hvordan regeringens embedsfolk har sorteret i kildernes udsagn, så man systematisk undgår informationer, der giver et retvisende billede af sikkerheden i Syrien.

Syrerne risikerer altså at få inddraget deres opholdstilladelse, fordi ankeinstansen fejlinformeres — og ikke fordi der faktuelt er sikkert i Syrien.

Det ville være urimeligt at vurdere Rasmus Stoklunds troværdighed på baggrund af dette ene Facebookopslag. Men jeg fremhæver opslaget, fordi jeg mener, det er repræsentativt for den måde, Rasmus Stoklund kommunikerer på — og det er jeg ikke ene om at iagttage. 

I starten af året fortalte Rasmus Stoklund til flere medier, at Danmark sagtens kunne inddrage syrernes opholdstilladelser, fordi Syrien nu var et land, man kunne rejste på ferie i. Og på Facebook skrev han, at ‘rigtig mange syrere er begyndt at vende hjem på sommerferie. Faktisk så mange syrere, at der har været grundlag for at åbne en ny flyrute’.

Heldigvis undersøgte DR Detektor udsagnet, og den 23. april kunne de fortælle, at det også var løgn. Rygtet om flyruten var 3 år gammelt og var for længst blevet undersøgt grundigt af Udlændingestyrelsen. En stikprøvekontrol af 600 syriske flygtninge viste, at ikke én eneste af dem var rejst på ferie i Syrien. Men trods denne klare konklusion brugte Rasmus Stoklund den falske historie som forsvar for regeringens politik.

Jeg anerkender, at Rasmus Stoklund er sat til den meget vanskelige opgave at forsvare Dansk Folkepartis udlændingepolitik inde midt i Socialdemokratiet. Det jeg ikke anerkender er, at Rasmus Stoklund gør det ved hjælp af løgn. Demokratiets fundament er tillid, og derfor kan vi ikke være tjent med politikere, der lyver.

Socialdemokratiet står midt i en voksende tillidskrise, der især næres af minkskandalen og regeringens sletning af de vigtige SMS’er, der skulle bidrage til sagens opklaring. Belastende skandaler af denne kaliber er før endt som gravskrift over en væltet regerings ligkiste.

Men nu er kommunalvalget i gang, og derfor er det helt afgørende for Socialdemokratiet, at tilliden mellem partiet og vælgerne ikke undergraves yderligere. Det sidste de lokale byrådskandidater har brug for er, at Rasmus Stoklund går på Facebook og freestyler med fantasien som kompas.

Mette Frederiksen står derfor med et afgørende valg. Skal hun lade Socialdemokratiets troværdighed gå planken ud med Rasmus Stoklund? Eller skal hun i stedet indskærpe overfor Rasmus Stoklund, at regeringens kommunikation overfor vælgerne skal være sandheden, hele sandheden og kun sandheden?

Jeg ville vælge det sidste.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
120 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.