Annonce:
Annonce:

Sådan løber kommune fra regningen

Silkeborgs borgmester, Helle Gade (S), vil gerne smykke sig selv og byen med en Regatta, men ikke vide af regningen, hvis det går galt. Foto: Joachim Ladefoged
Silkeborgs borgmester, Helle Gade (S), vil gerne smykke sig selv og byen med en Regatta, men ikke vide af regningen, hvis det går galt. Foto: Joachim Ladefoged
Annonce:
Følg Opinionen

Randahl Fink, selvstændig innovatør

Skanderborg har Smukfest, Roskilde har Roskilde Festival og Silkeborg har Regattaen. Det er festivaler, der alle har det til fælles, at de giver deres byer international eksponering, som trækker turister og omsætning til kommunen. Men på ét punkt skiller den nyligt afholdte Regatta i Silkeborg sig ud: Den er gået konkurs.

Det betyder nu, at danske bands som Die Herren, Le Freak, Keen On Queen og mange andre ikke får deres betaling; ligesom også lydfolk, chauffører, samaritter og andre underleverandører lider store tab i en svær tid, hvor mange har kæmpet for at overleve corona-pandemiens nedlukninger.

Men kan en kommune arrangere festival og derpå løbe fra regningen?

Annonce:

‘Danmarks største og ældste folkefest’ kalder Regattaen sig og hævder at have eksisteret siden 1899. Med et forventet besøgstal på 350.000 skulle festivalen i år være større end Roskilde Festival. Dens rolle er at vise, ‘alt det Silkeborg er og kan’, og er man i tvivl om, at festivalen arbejder for Silkeborg Kommune, kan man blot bemærke, hvordan borgmestre i kommunen år efter år skyder penge i projektet. Regatta Silkeborgs hjemmeside prydes endda af Silkeborg Kommunes logo.

I 2022 har Silkeborg Kommune budgetteret med 3,3 millioner kroner til Regatta Silkeborg, og derudover har kommunen arrangeret festivalens skiltning, oprydning og meget andet for i alt 600.000 kroner.

Og spørger man Silkeborgs borgmester, socialdemokratiets Helle Gade, så skal festivalen da også fortsætte, fordi ‘det er en del af byens DNA’. Altså bortset fra at regningen for festivalen åbenbart ikke har noget med kommunen at gøre.

Juridisk set kan Helle Gade nemlig feste uden regning, fordi ansvaret formelt er placeret i foreningen Regatta Silkeborg, som kommunen finansierer. Og nu hvor det viser sig, at festivalbudgettet ikke hang sammen, siger Helle Gade til TV Midtvest, at ‘det var ikke noget, vi kunne vide på det tidspunkt, hvor vi valgte, hvem der skulle arrangere Regatta’.

Annonce:

Læg særligt mærke til den formulering — det var altså Silkeborg Kommune, der valgte, at der skulle være festival og derpå lagde opgaven i en forening, hvis eneste opgave det var at skabe festivalen for kommunen. Og nu vil kommunen ikke vedkende sig arrangementets udgifter? Er det en ordentlig måde at drive kommune på?

Vil du på Roskilde Festival skal du betale 2.250 kroner, og Smukfest koster 2.995. Det sikrer, at festivalernes udgifter er betalt på forhånd. Men i Silkeborg reklamerede Regattaen med, at hovedparten af dens arrangementer var gratis, mens programmet dog oplyste, at koncerter på ‘SøScenen koster en smule’. Budgettet bag Regattaen var i stedet baseret på, at gæsterne skulle købe øl i festivalens telte.

Dette er selvfølgelig risikabelt, og i en tid, hvor Danmark er ramt af inflation, viste det sig også, at festivalgæsterne brugte færre penge end budgetteret. Derfor var Regattaen underfinansieret. Dette er bare ikke de optrædende musikeres fejl, men en fejl begået af de personer, som Silkeborg Kommune har udpeget til at arrangere sin festival.

Annonce:

Jeg mener, Regattaen reelt er Silkeborg Kommunes projekt. Derfor er det utilstedeligt, at Silkeborg Kommune forsøger at tørre regningen af på musikere og andre små virksomheder, der har skabt præcis den folkefest, som kommunen har bestilt. Silkeborg Kommune har fået al den eksponering, som borgmester Helle Gade kunne ønske. Så bør det også være ‘en del af byens DNA’ at betale sine regninger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
38 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: