Skal Danmark sikres med diktaturets midler, Mette Frederiksen?

Mette Frederiksen på talerstolen til Dansk Industris topmøde. Foto: Jens Dresling
Mette Frederiksen på talerstolen til Dansk Industris topmøde. Foto: Jens Dresling

Randahl Fink Isaksen, software innovatør, indehaver af teknologivirksomheden ROCK IT, skriver om den politiske debat.

Regeringen har netop præsenteret  sin såkaldte 'Sikkerhedspakke', hvis misvisende navn dækker over, at vi danskere nu skal overvåges endnu mere.

Når nyhedsdækningen af kriminalitet fylder mere og mere, kan man tro, det skyldes, at der er mere kriminalitet. Men virkeligheden er, at danskerne er mere lovlydige end nogensinde før. Tilbage i 1990 blev 25.986 danskere dømt til fængselsstraf. Men selvom vi straffer oftere og hårdere i dag, var antallet af fængslinger i 2018 faldet med 40 procent til 15.550.

 

Og det er altså netop nu, at Mette Frederiksen vil sætte ind med massiv overvågning i et land, der allerede har grænsekontrol, nummerpladescannere på byernes indfaldsveje, logning af borgernes internetfærden, og scanning af alle borgernes SMS’er, chatbeskeder og e-mails. I vore byer vil statsministeren have 300 nye, statslige overvågningskameraer sat op på steder, hvor politiet finder det nyttigt.

300 lyder måske ikke af meget i et land, der ifølge SikkerhedsBranchen allerede har 1.500.000 kameraer hos virksomheder, offentlige myndigheder og i private hjem. Men set i lyset af, at politiet selv kun har cirka 150 overvågningskameraer, vil 300 kameraer altså tredoble den aktive overvågning i landets byer. Vælger politiet f.eks. at sætte de nye kameraer op i centrum af landets 5 største kommuner, betyder det altså gennemsnitligt 30 kameraer mere i bymidten af København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.

De kameraer, som virksomheder og private har sat op på egen grund er passive. De optager typisk video ned på en harddisk eller et memorykort, og hvis ingen har begået en forbrydelse overskrives gamle optagelser automatisk med de næste. At min nabo har monteret et kamera, der overvåger bilen i carporten for at sikre den mod indbrud, har derfor absolut ingen påvirkning af min dagligdag. Det er først, hvis nogen har begået en forbrydelse, at politiet med en dommerkendelse eller med min nabos tilladelse kan få adgang til optagelserne, og det vil i så fald kun være forbryderen, der mærker konsekvensen af den overvågning, der har fundet sted.

Med politiets 300 nye kameraer er det dog anderledes. Med dem kan staten aktivt overvåge alle borgere, der færdes, hvor kameraerne er sat op — uden dommerkendelse, 24 timer i døgnet, året rundt.

Men hvis man ikke har noget at skjule, er det så ikke lige meget, at staten overvåger os i det offentlige rum? Vi bor jo i et demokrati, hvor magthaverne ikke misbruger deres magt til at undertykke os, så hvad er problemet?

Det troede de 7 millioner borgerne i Hong Kong også, at de gjorde, indtil det kommunistiske diktatur Kina overtog landet. De sidste 4 måneder har hongkongerne demonstreret mod Kinas undertrykkelse, men det kinesiske diktatur bruger overvågningskameraerne til med ansigtsgenkendelse at identificere de demonstrerende borgere, som risikerer at blive fængslet af det særdeles hårdhændede politi. Det har ført til et teknologisk kapløb, hvor borgerne beskytter sig mod ansigtsgenkendelsen ved at rette lasere mod overvågningskameraerne og ved at maskere sig.

 

I sidste uge tonede Hong Kongs Kina-tro, kvindelige leder Carrie Lam så frem på tv-skærmene for at meddele, at styret nu indførte et maskeringsforbud, der vil kunne forhindre Hong Kongs borgere i at demonstrere mod det kinesiske diktatur uden at blive genkendt. Hendes argument var ordret, at en sådan lov også var indført i andre lande. Her må man næsten forvente, hun sendte en æske chokolade til Danmarks forrige justitsminister, Søren Pape, der skænkede os vores maskeringsforbud, og dermed gav hende en undskyldning for at gøre det samme.

Også i Danmark har vi et politi, der har forhindret os i at demonstrere mod Kina. Det blev til Tibetsagen, der gav et dystert billede af en ordensmagt, som først knægtede borgernes ytringsfrihed og derpå forsøgte at slette de beviser, der kunne dokumentere politiets ulovlige gerninger. Vi har et politi, som på justitsministeriets foranledning er fortsat med at anvende masseovervågning af borgernes færden, efter EU dømte dette ulovligt i 2016. Med de såkaldte telemastedata som bevis har anklagemyndigheden retsforfulgt og fængslet utallige danskere; og efterfølgende er det endda kommet frem, at logningen var så fuld af fejl, at et ukendt antal danskere i dag sidder fængslet for noget, de ikke har gjort.

Det er dette politi, som Mette Frederiksen nu vil have til at overvåge os endnu mere, og det i en tid hvor borgerne er mere lovlydige end nogensinde før. Mette Frederiksens argumenter for overvågning er, at 180 bandemedlemmer er blevet fængslet siden nytår. Men er det ikke snarere et argument imod? For hvis politiet har kunnet sætte de kriminelle bag lås og slå og derved er i stand til at fastholde den laveste kriminalitetsrate nogensinde, hvad er så problemet?

I et sundt demokrati har lederen ikke magt, fordi ingen kan tale hende imod, men fordi folket har valgt hende. I et sundt demokrati kan alle bevæge sig frit, tale frit og forsamle sig frit, uden dette overvåges af staten. Et sådant sundt demokrati er Danmark i dag, og det skal det vedblive at være.

Folketinget åbnede 1. oktober, og et helt afgørende ord i Mette Frederiksens tale var 'tillid'. Ordet blev brugt 33 gange i talen. Er det ikke på tide, at Mette Frederiksen viser tillid til folket?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
59 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Plus