Vågn op og duft din digitale fremtid

Så kom sygesikringskortet på mobilen. 'Alles dagligdag bliver enklere, én app ad gangen, og jeg elsker det,' skriver Randahl Fink. Foto: Olivia Loftlund
Så kom sygesikringskortet på mobilen. 'Alles dagligdag bliver enklere, én app ad gangen, og jeg elsker det,' skriver Randahl Fink. Foto: Olivia Loftlund

Randahl Fink, politisk analytiker og debattør.

Endnu en statslig mobilapp er landet: I denne uge flytter det gule sygesikringskort ind på vores mobiltelefoner. Jeg installerede appen ‘Sundhedskortet’ tirsdag morgen, og om formiddagen var jeg ved lægen, hvor jeg meldte min ankomst i venteværelset ved at holde mobilen frem — ‘pling’ sagde det, og så var jeg registreret.

Det var ikke derfor, jeg var ved lægen, men jeg kan slet ikke få armene ned — alles dagligdag bliver enklere, én app ad gangen, og jeg elsker det! Digitaliseringsstyrelsens apps lander som perler på en snor for tiden: For blot få måneder siden var det kørekortet, der fik et lille ikon på min mobil, mens det gamle, krøllede plastik-kørekort røg ned i skuffen. Før det var det NemID, der stødte til den lange række af nyttige mobilapps.

Men hver gang vores digitaliserede samfund rykker endnu et skridt ind i fremtiden, er der brok at høre fra de forandrings-uvillige: ‘Hvorfor skal det nu laves om? Hvorfor ændre på noget, der virker?’

Selv den tidligere vært fra Radio24syv-programmet 'Aflyttet', det vidende menneske Anders Kjærulff, har været ved tasterne for at brokke sig over, at tiden går forlæns. Et af de mange velovervejede argumenter fra Kjærulff er, at de gamle løsninger, hvor vi brugte plastikkort til at identificere os med, faktisk kan flere ting, som de nye, digitale løsninger ikke kan. Når vi bruger et plastikkort, er det helt klart for enhver, hvornår og til hvad kortet bliver anvendt, fordi vi hiver kortet op af lommen.

Det er straks sværere at gennemskue, hvad der egentlig foregår, når vores liv bliver digitaliseret. Kjærulff fremhæver også, at vi har en ret god idé om, hvilke informationer vi videregiver, når de faktisk står på vores fysiske kort — tænk blot på kørekortet, hvor vi kan se, at vi videregiver cpr-nummer, billede, osv.

Men jeg er uenig: Det føles mere overskueligt at bruge et plastikkort, men det er kun en illusion. For når du rækker det gule sygesikringskort frem til stregkodelæseren, ved du jo reelt ikke, hvad der efterfølgende registreres om dig. Hvor mange af os søger indsigt i alle de oplysninger, der er blevet journaliseret, når vi har besøgt sundhedsvæsenet? Og hvem af os har overblik over, hvor alle de oplysninger havner henne?

Den ægte tryghed for borgerne opstår, når vore politikere indfører kontrolinstanser, som får til opgave at forsvare vore digitale rettigheder. Det sker eksempelvis, når Datatilsynet rykker ud til kontrolbesøg i virksomhederne og ser efter, at loven overholdes. Så sent som i januar fik møbelhuset ILVA således en bøde på 100.000 kroner for at lagre oplysninger om 350.000 danske kunder og deres købshistorik. Alle der er blevet spurgt om deres telefonnummer i en butik ved, at disse købsoplysninger kan knyttes til ens person helt uafhængigt af, om man betaler kontant, med plastikkort eller med mobilapp.

Når Kjærulff og andre drømmer sig tilbage til den gamle, analoge virkelighed, får jeg lyst til at råbe: ‘Vågn op og duft din digitale fremtid!’ For myten om de gamle dage, hvor alting var meget bedre, er jo en stor fed løgn. Det var ingen fest at stå i kø på biblioteket, fordi vi ikke selv kunne registrere de bøger, vi ville låne. Det var aldrig sjovt at tage på festival og få sine kontanter stjålet, fordi man ikke kunne betale digitalt. Det var aldrig rart at komme hen til lægen og have glemt sit sygesikringskort. Den digitale revolution er et gode, de fleste af os danskere selv har tilvalgt, fordi vi har indset alle fordelene.

I Anders Kjærulffs indlæg bliver digitaliseringen beskrevet som et bur, der fastholder mennesker, mens de bliver plukket for data af de store, onde tech-giganter Apple og Google. Men er det et fair billede af digitaliseringen?

Jeg anerkender fuldt ud, at der er grund til at holde Apple og Google i ørerne. Men hvilken velstand havde vi haft i vores moderne samfund, hvis ikke digitaliseringen havde været der til at løfte os? År efter år er sekunder af sparet tid blevet til kroner og ører på budgettet i virksomhederne, på biblioteket, i skolerne, på sygehuset — alle steder i samfundet. Fortidens manuelle bøvl var en klods om benet, der holdt velstanden nede. Digitaliseringen har sat os fri.

Jeg er helt enig med Kjærulff og andre i, at vi skal forholde os kritisk til digitaliseringen og søge en forståelse af de negative konsekvenser, som digitaliseringen også har. Men vi løser ikke den digitale fremtids udfordringer ved at drømme os tilbage. Danmark bliver aldrig en historisk landsby for de anti-digitale.

Vi bør se virkeligheden i øjenene og stille de nødvendige, kritiske spørgsmål. Sammen må vi kræve, at digitaliseringen ikke medfører unødvendig registrering og overvågning; og vi må kræve fuld transparens omkring det registrerede, så borgerne kan få magten over egne data tilbage.

Vi kunne starte med at kritisere denne regering for dens helt absurde planer om at spare millioner på Datatilsynet i en tid, hvor digitaliseringen buldrer derudaf.

Dét er den virkelige skandale!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
98 kommentarer
Vis kommentarer