Der er plads til alle - også hadprædikanter

Rasmus Brygger. Forhenværende formand for Liberal Alliances Ungdom, skriver om politik og velfærdsstat.

Derfor var fascinerende at sidde et par timer med til Hizb ut-Tahrirs årskonference i november måned. For egentlig at forstå, hvad der rører sig i de udemokratiske muslimske grupperinger.

Jeg interesserer mig meget for, hvordan nogen kan være imod demokrati. Tankegangen blandt alt fra anarkokapitalister til fascistiske og kommunistiske grupperinger er vigtig at forstå, for at vi kan begribe, hvorfor nogle mennesker vender sig mod vores samfundsform. For det er igennem kritikken af demokratiet, at vi bliver klogere på dets værdi.

Hizb ut-Tahrirs antidemokratiske paroler og ønsker om indførelsen af et kalifat er netop blandt de ytringer, man nu vil forsøge at begrænse med regeringens nye hadprædikantliste, der skal nægte særlige religiøse forkyndere adgang til Danmark. Her var det interessante dog bare, at politikernes kamp mod fundamentalistiske muslimers ytringer, var et helt klart rekrutteringsværktøj for en organisation som Hizb ut-Tahrir. 

Udover det dybt problematiske i, at regeringen nu vil blåstemple og bandlyse bestemte holdninger, så bekræfter sådan lovgivning, hvad antidemokrater og hadprædikanterne påstår: Demokratiet er grundlæggende hyklerisk.

Med de seneste par års udvikling bliver jeg nødt til at give dem ret: Hvordan kan vi under Muhammed-krisen være helt ude i offensiven i forsvaret for ytringsfrihed, og så et årti efter vende ytringsfriheden ryggen?

Hvordan kan vi påstå, at der i et demokrati er plads til alle holdninger, når vi samtidig nægter mennesker med bestemte holdninger statsborgerskab? Hvordan kan vi ærligt mene, at styrken ved et demokrati er vores alles rettigheder, når deres rettigheder bliver trampet på?

Virkeligheden burde jo være klar for de antimuslimer, der påstår, at de kæmper for ytringsfriheden: Hvis der ikke er ytringsfrihed for alle, er der ikke ytringsfrihed for nogen. Hvis islamistiske argumenter er farlige og bør straffes, hvad står der så i vejen for at straffe andre mennesker, der går imod demokratiet, går imod Danmarks interesser – ja går imod regeringen?

For adskiller de argumenter der i disse dages bruges mod hadprædikanter sig virkelig fra, hvordan Putin eller Erdogan retfærdiggør undertrykkelsen af befolkningen i Rusland og Tyrkiet? I princippet er det det samme: Man stempler bestemte holdninger som farlige, og kan dermed retfærdiggøre alskens lovgivning, der skal beskytte den stakkels befolkning mod disse farlige og samfundsundergravende ytringer.

Ytringer kan naturligvis ikke være farlige. Kun handlinger er farlige.

I en tid, hvor man kan lære at blive islamist på Youtube, hvor Islamisk Stat er på Twitter, og hvor man kan læse sig frem til dagens fatwa på en onlineforum, så kommer den slags symbollovgivning naturligvis ikke til at stoppe underskoven af fundamentalisme i visse muslimske miljøer. Derimod beviser vi nu alt det islamisterne påstår om os:

Vi skelner muslimer fra resten af befolkningen, og rettigheder er kun noget for dem der ligner os selv.

De højreekstreme, der i disse dage fremturer med nonsens om, at man ikke skal tolerere intolerance, er lige nu i gang med at undergrave vores bedste argument mod mørkemænd: Det kan godt være, at de ikke mener, at der skal være plads til os i deres samfund, men styrken ved demokratiet er netop, at det ikke er med voldsmonopol og lovgivning vi klarer uenigheder, men gennem argumentets styrke, fordi der i et ordentligt demokrati er plads til alle.

Også til hadprædikanter.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
32 kommentarer
Vis kommentarer