Derfor tager islamisterne fejl

Rasmus Brygger. Forhenværende formand for Liberal Alliances Ungdom, skriver om politik og velfærdsstat.

Det stærkeste våben mod islamismen er ikke lovgivning. Det er heller ikke at erklære islamismen krig.

Det stærkeste våben er argumentets magt. Dels fordi argumentet for det liberale demokrati er så stærkt, og dels fordi det reelt er den eneste måde at afmontere en kraft, som tiltrækker særligt mange unge, der søger svar på livets og samfundets store spørgsmål.

Desværre fylder den kamp mod islamismen ekstremt lidt i den offentlige debat. Hvis ikke debatten handler om nødvendighed af lovgivning og grænsebomme, så tager den udgangspunkt i, at de skal skride ad helvedes til, for at citere en tidligere SF-partiformand. Men det gør jo intet godt for at overbevise unge muslimer om ikke at søge mod fundamentalisme. Tværtimod.

Vi skal derimod tage debatten om menneskets eksistens, om kilden til vores rettigheder, om evolutionsteorien og fysikkens love. Ikke nødvendigvis for at overbevise dem, der allerede bekender sig til islamisme, men for at gøre klart for alle andre, at det ikke er løsningen på deres problemer og frustrationer.

Islamisme bliver brugt i flæng i den offentlige debat – og er samtidig et ekstremt negativt ladet begreb. Sådan skal det ikke forstås her: For mig betyder islamisme alene en ide om, at islams religiøse regler også bør være juridiske og politiske. Jeg har personligt intet imod islam – jeg anerkender nogle af de problemer, der eksisterer blandt muslimer, men i sig selv er der absolut intet forkert eller farligt i at tro på at Allah har skabt mennesket og verden.

Problemet opstår, når man ikke længere tror, men har overbevist sig om, at man ved.

Når en religion er en tro, så anerkender man, at det ikke er noget, man kan vide sig sikker på, men at man vælger at tro, fordi man følte eller rationaliserede sig frem til, at det må være det rigtige. Men når der ingen tvivl er tilbage, når man ved, at en religion er sand, så har man jo pludselig også legitimitet til at tvinge andre mennesker til at følge dens doktriner.

Tænk over det: Hvis du lige nu var 100 % sikker på, at Allah har skabt mennesket, og at koranen er hans hellige ord, ville du så ikke føle et ansvar for at sikre dig, at alle fulgte koranens ord og regler? Jo selvfølgelig.

Og lige præcis dét er islamisternes store intellektuelle svaghed. For at du kan argumentere for etableringen af et kalifat, for at du kan indføre en fundamentalisisk sharialov, for at du kan få dig selv til at tvinge andre mennesker til at følge din islamistiske doktrin og i sidste ende true dem med stening og det, der er værre, så må du være absolut sikker på, at du har ret.

Der findes simpelthen ikke en større intellektuel last end at insistere på sikkerhed som princip. Hele videnskaben er bygget op omkring usikkerhed: Vi ved intet med sikkerhed, kun at noget er det bedste bud på en sammenhæng. indtil det bliver modbevist.

Vi kan ikke vide os sikre på tyngekraften, vi ved bare, at det er det mest sandsynlige, fordi ingen har kunnet modbevise det endnu. Vi ved reelt ikke, at evolutionsteorien er sand, vi ved bare, at det sandsynligvis er den mest sande, for der findes ikke andre teorier, der er bygget til at kunne blive modbevist – og ikke er blevet det - i samme omfang som evolutionsteorien.

En vigtig forudsætning for en god og videnskabelig ide er, at man er i stand til at modbevise den. Og det simple problem med religion er, at den ikke kan modbevises.

Jeg kan i morgen proklamere, at et usynligt Flyvende Spaghettimonster har skabt jorden og mennesket, og ingen vil kunne modbevise mig.

Betyder det så at jeg har ret? Næh. Det betyder, at jeg har fremlagt noget, som ikke nødvendigvis er en umulighed, men bare noget, der er så usandsynligt af den simple årsag, at jeg har ”bevist” spaghettimonsterets eksistens og guddommelighed ud fra mine egne forudsætninger.

Jeg kan jo ikke bevise, at Det Flyvende Spaghettimonster eksisterer, ligesom islamister ikke kan bevise videnskabeligt, at koranen er skrevet af Gud, alene fordi man ikke anerkender helt simple videnskabelige tilgange.

Der vil være utroligt meget galt i at indføre et kalifat med islamisk lov.

Den racisme, som mange islamister anklager Vesten for at udføre, vil i stedet blive erstattet af sexisme. Ideen om det frie menneske og alle dertilhørende menneskerettigheder vil blive droppet til fordel for, at alle skulle underlægges reglerne fra en bog skrevet for 1400 år siden. Det kan man være enig eller uenig i – jeg mener personligt, at et sådant samfund ville være ekstremt skadeligt for menneskeheden.

Når det kommer til stykket, så er islamismens intellektuelt største fejl, at den ikke er bygget på intellekt, men på tro.

Tro kan være udmærket. Tro kan flytte bjerge, som man siger. Og det er utroligt vigtigt, at alle mennesker har friheden og muligheden for at tro på, hvad de ønsker. Men tro er ikke viden, og troen vil aldrig kunne give dig en absolut sikkerhed i dit liv – og endnu vigtigere en sikkerhed over hvordan andre mennesker, skal leve deres liv.

Derfor tager islamisterne fejl.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
137 kommentarer
Vis kommentarer