Kan det virkelig passe, at vi ikke har noget vigtigere at debattere, end en homoseksuel, der bliver smidt ud af Den Store Bagedyst for sin umaskuline polterabend-kage? Det har været logikken blandt mange danskere, de sidste par dage, der har rystet på hovedet over kritikken af hele Danmarks kagebageprogram.
Det er i det hele taget et udbredt argument, særligt når ligestillingsdebatten kommer på dagsordenen. Hvorfor fokusere på danske petitesseproblemer, når kvinder i Iran har det værre? Hvorfor er danskerne så forkælede, at vi hellere vil snakke om kager end reelle problemer?
Sådan har jeg det ikke. Argumentet er for mig dybt intetsigende og tangerende til det direkte fordummende. For hvornår har det nogensinde været tilfældet, at de objektivt mest relevante debatter, fylder mest? Når Liberal Alliance kritiserer feminister for at være navlebeskuende ved at tale om danske problemer, hvorfor har de så ikke taget konsekvensen og droppet snakken om 40% skat og i stedet brugt alle deres vågne minutter på at debattere sultende børn i Afrika?
Når en tilfældig Facebook-debattør buldrer ud om det latterlige i at bruge tid på en kagedebat, hvorfor belemrer de så os andre dagligt med 40 billeder af deres spædbørn?
Al den relativisering er jo noget sludder. Selvfølgelig fortjener småting også vores opmærksomhed. Den offentlige debat er jo ikke ligefrem et nulsumsspil, hvor vi kun kan rumme én ting ad gangen, og hvor de små debatter står i vejen for de store. Det er ikke sådan, at var vi kagedebatten foruden, havde vi endelig taget ansvar for flygtningekrisen, fundet en løsning på Afrikas problemer eller opklaret, hvordan vi får skovlen under global opvarmning.’
Hvis vi ikke kunne tage de seriøse debatter de resterende 364 dage om året, hvorfor i alverden skulle #GunnarGate stå i vejen for nogen som helst vigtigere debat? De færreste mennesker kan rumme en evindelig debat om de store dagsordener, og ofte er der simpelthen bare behov for at krydre debatten med det nære og håndgribelige. Så hvorfor egentlig ikke debattere stereotype kønsroller og statsradiofoniens platte hø-hø humor?
Dertil kommer, at dem der råber højest om, hvor vigtig andre debatter er, rent faktisk sjældent er dem, der slider og slæber for at sætte fokus på dagsordenen. Jeg oplever det konstant i ligestillingsdebatten, hvor mennesker, der højest orker at skrive forudsigelige kværulerende kommentarer på Facebook, brokker sig over, at vi, der rent faktisk investerer tid og kræfter i den offentlige debat ikke sætter fokus på netop det, den pågældende synes er vigtigt.
Så tag dig dog sammen, menneske, og engager dig i debatten i stedet for at bruge tid på at skrive om, hvor lidt tid du vil bruge på at forholde dig til ligegyldige debatter!
Andre mener, at et så stort fokus på en ellers ligegyldig kageskandale må være bevis på, at Danmark ikke har større problemer. Som min redaktør på Opinionen, Mads Kastrup, spurgte forleden efter kagedebatten: ”Har vi overhovedet rigtige problemer i det her land?”
Det korte svar er selvfølgelig ja. For bare at nævne nogle få, så hører vi næsten dagligt om stjernepsykopater, der kaster betonklodser ned på biler, tusinder af danske kvinder bliver årligt voldtaget, og vi har faktisk en ret så seriøs vækstkrise på vores hænder.
Men er der så en omvendt proportionalitet mellem mængden af ”reelle” store problemer og, hvor mange småting vi taler om? Taler vi mere om småproblemer, jo færre reelle problemer vi står med?
Det tror jeg simpelthen heller ikke på. Hvis man nogensinde har begivet sig til fattige lande, bemærker man hurtigt, at noget som eksempelvis fodbold fylder ekstremt meget. Og det er der sgu en naturlig forklaring på: Fodbold – og debatten om samme – er for dem en mental ferie fra de store ting, de balancerer med i hverdagen. Hvorfor kan det samme ikke være tilfældet i Danmark?
Kan det ikke tænkes, at det – for at tage ligestillingsdebatten som eksempel – hænger mange af os langt ud af halsen, at tale om vold i forholdet, voldtægter, chikane og tvang? At det til tider også er nødvendigt at tage de knap så hårde debatter – og ja, så kan det da godt være, at mandehørmetema og forkert farve på fondanten kan virke latterlig at diskutere, men det kan også være, at den kan være et middel til at diskutere normer og strukturer, der også rykker ved de vigtige ting.
Jeg har været politisk aktiv i omkring 10 år nu, og har oplevet de mærkeligste små historier og debatter sætte liv til de reelle og allervigtigste debatter. Så det kan godt være, at mange synes kagekampen er ligegyldig – og fred være med det – men selv de helt små og på overfladen ligegyldige debatter, de fortjener sgu da også opmærksomhed. For de betyder også noget.
