Endnu lavere ydelser til flygtninge er at skyde os selv i foden

Rasmus Brygger er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration. Foto: Ritzau Scanpix/Rune Pedersen
Rasmus Brygger er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration. Foto: Ritzau Scanpix/Rune Pedersen

Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter For Integration

 

Der har altid været en løbende diskussion om størrelsen på ydelser til arbejdsløse. På den ene side kan høje ydelser give en dårligere tilskyndelse til at finde arbejde. På den anden side kan lavere ydelser have negative sociale effekter på dem, der ikke kommer i arbejde. Oven i det er der jo en principiel diskussion om lighed og ulighed – alt dette skaber alle forudsætningerne for en vigtig ideologisk slagmark.

I de sidste par årtier har særligt ydelser til flygtninge været i fokus: I 00'erne indførte man starthjælpen, derefter fjernede den daværende S-SF-R-regering den, hvorefter V-regeringen indførte integrationsydelsen. Integrationsydelsen er siden blevet sænket utallige gange. I dag får en ikke-forsøger på integrationsydelse ca. 6000 kr. før skat – ca. halvdelen af, hvad en kontanthjælpsmodtager får.

Nu kræver Dansk Folkeparti bl.a. en yderligere sænkning af integrationsydelsen (som i dag hedder det mundrette selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen), hvis de skal stemme for tidligere pension for nedslidte.

Første problem for forslaget er, at det måske ikke engang er muligt at sænke ydelsen mere: Alle i Danmark er nemlig sikret af grundloven et eksistensminimum: Den ret sætter en naturlig grænse for, hvor lidt Danmark kan udbetale i ydelse.

Selv hvis man dog politisk kan sænke integrationsydelsen yderligere, så er andet problem dog, at ydelsen efterhånden er så lav, at enhver sænkning vil gøre markant mere skade end gavn. Der er en god grund til, at de sædvanlige tilhængere af lave ydelser (CEPOS, erhvervsorganisationer mv.)  ikke foreslår endnu lavere ydelser til flygtninge: Det er nok meget begrænset, hvor mange flere man får i arbejde ved en endnu lavere ydelse. Til gengæld peger forskningen på, at meget lave ydelser vil øge kriminaliteten og have markante og nok varig negativ effekt på børnenes uddannelse.

Sænker vi integrationsydelsen yderligere, så er det sandsynligt, at det trækker integrationen i en forkert retning. Mens det måske kan have en lille afskrækkende effekt på flygtninge, der overvejer at søge til Danmark, så skal det så vejes op imod, at vi gør vores egen integrationsopgave så meget sværere at løse. Det er at skyde sig selv i foden.

Det betyder ikke, at der ikke er meget andet, man kan gøre for at få flere flygtninge i arbejde. Men politikerne har også andre håndtag at trække på end kun ydelsesniveauet: Man kan investere mere i uddannelse, forbedre den virksomhedsrettet aktivering eller f.eks. sikre med iværksætteri blandt flygtninge.

Det siger sig selv, men kræver måske gentagelse: Vi har alle en interesse i  at indrette politikken og indsatserne, så vi forbedrer integrationen – ikke forværrer den. Derfor skal vi passe på med at lade integrationsydelsen være genstand for værdidebatten i en sådan grad, at vi umuliggør vores egen integrationsindsats. 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
298 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen