Integration handler ikke kun om holdninger

Rigtigt meget af debatten om integration 'bruges ikke på det vi ’ved’ noget om, men om det ting vi ’mener’ noget om. Om det så er frikadeller, paraboler eller muslimers religiøse praksis,' skriver Rasmus Brygger. POLFOTO
Rigtigt meget af debatten om integration 'bruges ikke på det vi ’ved’ noget om, men om det ting vi ’mener’ noget om. Om det så er frikadeller, paraboler eller muslimers religiøse praksis,' skriver Rasmus Brygger. POLFOTO

Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter For Integration

 

'Men kære Rasmus Brygger, ved du overhovedet, hvad du snakker om?'

Sådan spurgte debattør Geeti Amiri, der har fået det indtryk, at jeg tror, integration ikke har noget med værdier at gøre.

Det er desværre noget af en fejllæsning af min kritik af, at danskerne ved for lidt om integration, fordi vi alt for ofte kun diskutere værdier. Værdier er vigtige. De fleste kan hurtigt blive enige om, at det er vigtigt, at befolkningen i Danmark på flere områder har et fælles værdisæt – f.eks. i synet på demokrati, på ligestilling, trosfrihed osv.

Det gode er, at vi allerede ved meget om disse værdier hos indvandrere. Det er nemlig noget, man kan undersøge og måle på. Vi ved for eksempel fra en af de seneste medborgerskabsundersøgelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

•       90 pct. af ikke-vestlige indvandrere og 96 pct. af efterkommerne mener, at folk i Danmark skal have samme rettigheder uanset religion. Det samme mener 81 pct. af danskerne.

•       42 pct. af ikke-vestlige indvandrere og 48 pct. af efterkommerne mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det samme mener 20 pct. af danskerne.

•       28 pct. af ikke-vestlige indvandrere og 24 pct. af efterkommerne mener, at homoseksuelle ægteskaber er moralsk forkerte. Det samme mener 11 pct. af danskerne.

Disse og mange andre forhold, der bunder i værdier, skal vi selvfølgelig diskutere, fordi de på mange måder er nøglen til bedre integration. På samme måde skal vi også diskutere mere håndfaste ting som beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet.

Men rigtigt meget af debatten bruges ikke på det vi ’ved’ noget om, men om det ting vi ’mener’ noget om. Om det så er frikadeller, paraboler eller muslimers religiøse praksis. I de såkaldte værdidebatter træder forskere og praktikere i baggrunden for politikere og debattører.

Det er ikke, fordi de debatter er irrelevante. Men de debatter handler ofte lige så meget om ideologiske og principielle forskelle mellem liberale, konservative og socialister som indvandrerne selv, der ofte bliver genstand for en ideologisk debat.

Værdidebatten er vigtig. Men den giver ikke nødvendigvis svaret på, hvordan efterkommeren får bedre karakterer i folkeskolen, eller hvordan vi her under coronakrisen fastholder indvandrere på arbejdsmarkedet.

Vi løser ikke integrationsproblemerne ved at blive ved at diskutere holdninger over alt andet. Vi mangler også en tilsvarende prioriteret debat om, hvordan vi politisk og i praksis løser helt konkrete integrationsudfordringer ude i samfundet. Det gælder både de problemer, vi kan aflæse i ledighedstallene, men også de fortsatte udfordringer vi har, der er værdibetinget. I den debat rækker værdier og holdninger ikke langt uden viden.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
74 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen