Integrationens dødsspiral

'Når vi ønsker bedre integration, bliver vi spist af med signalpolitik,' skriver Rasmus Brygger. POLFOTO
'Når vi ønsker bedre integration, bliver vi spist af med signalpolitik,' skriver Rasmus Brygger. POLFOTO

Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter For Integration

 

Der er ingen tvivl om at den manglende integration af indvandrere og efterkommere koster samfundet dyrt. Mens Finansministeriet anslår, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere koster statskassen 33 mia. kr., har andre undersøgelser peget på omkring det halve. Dertil kommer selvfølgelig de sikkerhedsmæssige og kulturelle følger af dårlig integration.

Vi har derfor alle en meget klar interesse i bedre integration.

Der er ikke ligefrem mangel på politikere, der sætter fokus på integrationsproblemerne. Men spørgsmålet er: Hvor er politikernes overbudspolitik, når det kommer til løsningerne? Her taler jeg om løsninger, som fpr det første er realistiske at gennemføre, og for det andet har målbare effekter, der gør en væsentlig forskel for integrationen. Regeringen har f.eks. for nyligt præsenteret en storstilet reform, der skal give ledige indvandrere en såkaldt arbejdspligt, der primært kan bestå af op til 37 timers nyttejob om ugen. Her forventer regeringen selv, at det kun vil få 250 flere indvandrere i arbejde.

Dette er ikke unikt for den nuværende regering. Fælles for skiftende regeringer - uanset om vi taler om 'paradigmeskiftet', utallige kontanthjælpsreformer, ghettopakkerne, tryghedspakkerne – så har behovet for reformerne sjældent blevet retfærdiggjort med målbare effekter, men om principper eller om at sende et signal.  Der er intet galt med principiel politik, der sender klare signalet. Men problemet opstår, når de praktiske – og vidensbaserede – løsninger bliver efterladt på perronen.

Når vi som samfund ønsker bedre sundhed, så bygger vi flere sygehuse. Når vi som samfund ønsker bedre børnepasning, hyrer politikerne flere pædagoger. Men når vi ønsker bedre integration, bliver vi spist af med signalpolitik.

Årsagen er desværre simpel. Erfaringer fra Sverige og Norge tyder f.eks. klart på, at vi kunne få markant flere flygtninge i job, hvis vi gav dem en uddannelse og havde danskuddannelse af tilstrækkelig høj kvalitet. Men hvis en integrationsminister foreslog at bruge 1-2 mia. på bedre uddannelse til flygtninge, ville både medier og politiske modstandere nok udlægge det som, at man vil give pengene til indvandrerne og tage dem fra 'danskerne'.

Med andre ord: Det er tenderende til politisk selvmord at give flere penge til noget, der gavner indvandrere og efterkommere – også selvom det også gavner samfundet som helhed. Vi kommer ikke gratis til bedre integration. Og politiske signaler og principper, kan ikke gøre det alene.

De praktiske – og kedelige - vidensbaserede løsninger må trumfe symbolpolitikken, hvis vi skal gøre os håb om at komme ud af den integrationspolitiske dødsspiral.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
154 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter