Mænd med koner i jerngreb

Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter For Integration

 

Hvis der er én ting, der kendetegner store dele af integrationspolitikken, så er det straf og kontrol.

Der er tydelige elementer af straf overfor indvandrere i boligområderne, kirkepolitikken, socialindsatsen, beskæftigelsespolitikken – ja, jeg kunne blive ved. På det seneste har både Venstre, Socialdemokratiet og flere af Folketingets øvrige partier kastet sig over, negativ social kontrol blandt indvandrere. Mænd, der afholder konen fra et arbejde, fastholder hende i et ægteskab eller styrer sine børn med hård hånd, skal kunne straffes hårdt, mener politikerne. De vil bekæmpe ild med ild. Social kontrol med myndighedskontrol.

Der er ingen tvivl om, at der er mange voldsomme og forfærdelige historier om særligt muslimske kvinder, der bliver udsat for vold, kontrol og trusler. Derfor er det kun godt, at vi taler om løsninger på problemet og finder veje til at hjælpe ofrene. Vi skal dog ikke bilde os ind, at problemet bare kan løses med straf og kontrol. I nogle tilfælde kan straf faktisk gøre problemerne større.

Eksempelvis har Venstre foreslået, at indvandrermænd på kontanthjælp skal kunne trækkes i ydelsen, hvis de forhindrer deres koner i at arbejde. Men hvad forestiller politikerne sig, der vil ske, i det øjeblik manden får trukket kontanthjælpen? Vil han gå hjem og undskylde over for konen og fluks sende hende ud på arbejdsmarkedet? Eller vil have han straffe hende og isolere hende yderligere, fordi hun sladrede til myndighederne?

Negativ social kontrol er på mange måder et symptom på et mere dybtliggende integrationsproblem. Det er den skæve magtdynamik mellem mand og kone, som i høj grad muliggør, at han kan holde hende i et jerngreb. Hvis hun ikke har et arbejde, et socialt netværk – måske ikke engang taler dansk – så har hun ikke mange steder at gå hen for at undslippe kontrollen. Det er en af grundene til, at det er vigtigt at få flere indvandrerkvinder i job.

Hvis målet er at hjælpe kvinderne, så kan straf i helt særlige tilfælde måske hjælpe. Men den bedste hjælp er ikke at gøre mændene svagere, men i stedet kvinderne stærkere. Lære dem dansk, understøtte et socialt liv, få dem i arbejde og give dem steder, de kan gå til for hjælp, når de bliver nødt til at søge væk. Det er sådan, vi normalt tænker i socialindsatsen, for den bedste hjælp er præventiv og understøttende.

Hjælp og støtte lyder slet ikke så handlekraftigt som straf og kontrol. Men det er ikke desto mindre det, der virker. Når målet er at hjælpe kvinderne, hvorfor er det så ikke det, vi debatterer? 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
33 kommentarer
Vis kommentarer