Muslimske friskoler er bedre end deres rygte

Virkeligheden angående muslimske friskoler er knap så sort/hvid, som den bliver gjort til i den politiske debat, skriver Rasmus Brygger. Her et billede fra den muslimske friskole Al-Salahiyah i Odense
Virkeligheden angående muslimske friskoler er knap så sort/hvid, som den bliver gjort til i den politiske debat, skriver Rasmus Brygger. Her et billede fra den muslimske friskole Al-Salahiyah i Odense

Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter For Integration

 

Hvis jeg siger 'muslimsk friskole', hvad tænker du så? Udansk? Parallelsamfund? Religiøs indoktrinering? Der er ikke ligefrem mangel på kritik af de muslimske friskoler, der på mange måder har været prygelknabe i de seneste års integrationsdebat.

Socialdemokratiet har endda lovet at fjerne den økonomiske støtte til de muslimske friskoler inden sommeren 2021 – et forslag der dog stadig lader vente på sig. Ifølge Socialdemokratiet afskærer de muslimske friskoler eleverne fra de normer, som vores samfund bygger på. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skrev allerede i 2017, at en række muslimske friskoler decideret er skabt for at gøre op med danske værdier.

Der kan selvfølgelig være principielle årsager til en modstand mod religiøse friskoler eller endnu mere konkret en modstand mod det muslimske – f.eks. i forhold til hvordan skolerne er finansieret. Man kan også argumentere for, at det er sundt at eleverne blander sig mere i folkeskolen. Men holder det centrale argument om værdier egentlig. Passer det, at de muslimske friskoler giver eleverne 'udanske' værdier?

En ny undersøgelse fra forskere fra Aarhus og Aalborg universiteter viser faktisk, at elever på de muslimske friskoler ikke alene har lidt højere trivsel end andre elever med samme baggrund i folkeskolen. De er på det værdimæssige plan lige så velintegreret, og har stort set samme holdninger til samfundet, kvinder homoseksualitet mv. som elever med samme baggrund i andre skoler. Med andre ord, er der intet der tyder på, at eleverne på de muslimske friskoler skulle blive afskåret fra de normale værdier i det danske samfund. Hvis friskolernes mål var at gøre op med danske værdier, er de i hvert fald ret dårlige til at levere varen.

En undersøgelse fra tænketanken Kraka fra nogle år tilbage viser samtidig, at børn fra muslimske friskoler klarer sig markant bedre fagligt end børn i folkeskolen. Noget tyder til gengæld på, at der skal meget mere til før en muslimsk friskole underretter kommunen om overgreb og mistrivsel blandt børn. Så nogle problemer er der altså, og det kræver naturligvis politisk fokus.

Virkeligheden er med andre ord knap så sort/hvid, som den bliver gjort til i den politiske debat. Der kan være gode grunde til at kigge de muslimske friskoler efter i sømmene. Det kan endda være at nogle skoler skal miste deres økonomiske midler. Men den debat skal tages på det rigtige grundlag. Særligt fordi en lukning af velfungerende skoler kan ende med at gøre mere skade end gavn for integrationen.

Integrationsdebatten er fyldt med automatreaktioner, generaliseringer og fordomme. Muslimske friskoler er om nogen offer for alle tre. Så meget desto større grund til, at vi ikke lukker skolerne på et grundlag, som nu viser sig ikke at holde stik. 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
260 kommentarer
Vis kommentarer