Stop hetzen mod romaerne

Rasmus Brygger. Forhenværende formand for Liberal Alliances Ungdom, skriver om politik og velfærdsstat.

Det er ubehageligt og utrygt. De ofte aggressive udenlandske tiggere, der fylder gaderne i København og andre danske byer, er et velkendt problem. På det seneste har der kørt særligt mange historier om de store problemer, som tiggerne medfører – eksempelvis, at ansatte i Tinitatis Kirken i København er blevet nødt til at vaccinere sig fordi de ofte bliver nødt til at fjerne afføring i og omkring kirken eller hjemløse i København, der bliver opkrævet beskyttelsespenge for at overnatte på gaden.

Derfor er det også politisk opportunt at gå i krig mod dette problem. Og den har ikke fået så lidt: Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, sagde her i maj, at vi skal ”stresse” romaerne ud af Indre København. Overborgmester Frank Jensen sluttede sig (måske anledt af et kommende kommunalvalg) hurtigt til debatten og krævede politisk indblanding. Og senest har selve statsministeren foreslået en strakslov, der skal give op til 14 dages ubetinget (!) fængsel for "utryghedsskabende tiggeri” – en lov, der skal vedtages inden Folketinget går på ferie om få uger.

Men hele debatten er kørt ud på et sidespor. Den er blevet til en politisk sanktioneret hetz mod romaerne.

Der er tre store problemer med de sidste par ugers debat:

1: Romaerne er en etnisk befolkningsgruppe

Romaerne er et nomadefolk, der udvandrede fra det nordlige Indien for omkring 1.500 år siden. De bliver ofte kaldt sigøjnere – om end det af romaer bliver forstået som nedladende, da det ofte har negative konnotationer. Romaerne er en etnisk gruppe, og har ligesom eksempelvis de etniske jøder i høj grad hold fast i en særegen kultur.

Mange afskyer brugen af ’jødetesten’ – dvs. en sproglig erstatning af en udskældt gruppe med jøde – og nogle gange med god grund. Men når det kommer til romaer, som ligesom jøder er en etnisk befolkningsgruppe, så er det værd, at spørge: Ville vi virkelig have accepteret en lignende formulering om jøderne?

Hvordan ville det eksempelvis lyde, hvis Pia Kjærsgaard i Berlingske skriver, at ”jøderne har taget København som gidsel”? Eller Lars Løkke: ”Vi vil ikke acceptere utryghedsskabende jøder?”

Mennesker skal ikke dømmes ud fra deres etnicitet, men ud fra deres egne handlinger. Så lad os endelig tale om, at der er udbredte problemer blandt romaer – for det er der – men lad være med at gøre alle romaer som gruppe ansvarlige.

2: Straksindgreb rider på en folkestemning

Da man indførte det nuværende parlamentariske system, hvor lovforslag skal 1., 2. og 3. behandles, var det for at sørge for, at der var plads til betænkningstid i lovgivningsprocessen. En af årsagerne var, at det kan være farligt for et demokrati at køre med på folkestemninger, for så lovgiver vi ikke ud fra en detaljeret analyse og diskussion om problemet, men ud fra følelser der kører på fuld skrue i befolkningen.

Det er lige præcis hvad debatten om romaerne er. Debatten om romaerne har kun kørt i et par enkelte uger, men alligevel får det landets mest magtfulde politikere til straks at kalde på handling.

Tag det roligt. Tag en dyb indånding. Problemet er ikke pludseligt opstået, så der er ingen grund til, at det pludselig skal løses fra én uge til en anden.

3: Vi straffer mennesker, der ikke gør andre fortræd

Der er en masse adfærd, der skal straffes. Når københavnske hjemløse bliver afkrævet beskyttelsespenge for at sove på gaden, skal det straffes. Når der bliver lavet tricktyveri eller stjålet tasker fra butikker på Strøget skal det straffes. Men der er noget grundlæggende problematisk i at straffe mennesker, der ikke gør andre mennesker fortræd – som eksempelvis ved tiggeri.

Ja, det er vildt ubehageligt med aggressive tiggere, der eksempelvis går gennem s-toge og beder om penge. Men vi har som mennesker ingen ret til at undgå ubehag – og hvis vi havde, så skulle vi principielt også forbyde vildt ubehagelige ytringer, ubehagelige demonstrationer osv. Det betyder ikke, at man intet skal stille op mod tiggeri, men der er noget grundlæggende problematisk i, at vi som samfund straffer ting ud fra en ide om opfattet ubehag. 

Derudover er der hele spørgsmålet om proportioner: Når du i forvejen ikke gør nogen mennesker skade, så bør straffen ikke være særligt hård. Men alligevel ønsker regeringen at straffe med op til 14 dages ubetinget fængsel – du kan få lavere straf ved at slå et andet menneske i hovedet.

Så er der altså noget betænkeligt i at lave straksstramninger af en lov, der knap nok bliver brugt. Politikerne kunne jo til at begynde med bede politiet om at bruge den eksisterende lovgivning i stedet for at lave symbolstramninger for love, der i dag knap nok bliver brugt.

Dertil kommer spørgsmålet om ny lov overhovedet vil have en effekt på et transeuropæisk problem, som flere eksperter har været fremme og sige.

Roma-hetzen er samlet set et rigtigt grimt billede på, hvordan folkemæssige lynch-stemninger kan få det værste frem i politik. I stedet for at få en saglig debat om hvordan vi løser et reelt problem, bruger vi ufine – og ja på grænsen til udemokratiske – løsninger til at ramme en etnisk befolkningsgruppe på et område, hvor de end ikke gør skade på andre mennesker.

Det er ikke noget at være stolt af. Derimod er roma-debatten allerede nu blevet rigtig grim, rigtigt hurtigt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
112 kommentarer
Vis kommentarer