Jeg vil gerne være elitefeminist

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

’Elitefeminister’ lød det fra flere sider på Kvindernes Kampdag 8. marts. Vi var mange, der var elitefeminister.

Det var ikke ment rosende, men det burde det være. Elitesportsudøvere er noget stærkt og godt. Det er sportsfolk, der har sat alt ind på at blive de bedste. Indrettet deres liv på en sådan måde, at de kan øve og øve sig og dermed præstere noget, vi andre ikke kan med vores dagligdags liv.

Vi ser beundrende til, når den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic scorer endnu et mål. Og vi sluger biografien om, hvordan han brød den onde sociale cirkel, kom helt til tops og tjente så mange penge, at forældrene kunne få et fint hus. Han var elite.

Der er masser af eksempler.

Skuespilleren Trine Dyrholm var elite, da hun for nylig fik overrakt Sølvbjørnen i Berlin af super-elitefeministen, den amerikanske skuespiller Meryl Streep. Det var fortjent, og det var flot. Mon ikke de fleste af os glædede os på hendes vegne. Hun havde ydet det usædvanlige.

Elite betyder en præstation ud over det sædvanlige.

Så hvad skulle der være galt med at være elitefeminist?

Helt åbenlyst er der debattører, der har brug for at svække kvindebevægelsen og prøver at gøre det ved at hæfte begrebet på elitefeminist på mig og andre, der stadig mener, at der skal gøres noget for ligestillingen.

Men jeg vil gerne være elitefeminist. Jeg vil gerne være en af dem, der virkelig har gjort noget for ligestillingen – sådan set synes jeg nok, det er lidt upassende at kalde mig elite på det punkt, for så meget har jeg jo heller ikke gjort, men det må der jo være andre, der synes.

Så ja, her ser I en elitefeminist.

Jeg vil bruge min elitestatus til at arbejde videre med de problemer, som Geeti Amiri, rullede op i en kronik for nylig. Hun kommer fra Afghanistan og synes ikke, at vi elitefeminister havde været der nok for hende og støttet de kampe, som hun måtte udkæmpe for at komme fri af den sociale, religiøse og kønsbestemte spændetrøje, som mange kvinder med en anden etnisk baggrund må kæmpe sig ud af.

Det var virkelig godt at læse, hvor vred hun var, for ud af den vrede kan der komme energi, og det får hun brug for. Der skal mange kræfter til, for at hun kan hjælpe både sig selv og andre kvinder i samme situation.

Deres historie og deres kampe har ikke været og kan ikke blive mine. Jeg har haft andre, så jeg ved, hvordan det er at kæmpe, og jeg støtter gerne op, hvor der er brug for det. Når jeg ser mig om, er der masser at tage fat på for os elitefeminister – og der er mange flere end mig, der er klar.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
7 kommentarer
Vis kommentarer