Thorning lige så sand socialdemokrat som Anker

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

På smukkeste vis blev Anker begravet en solrig lørdag fra Grundtvigskirken. Alle de røde faner stod langs vejen, hvor vi gæster gik ind, og kisten blev båret ud. Det var smukt og tankevækkende.

Men var det også socialdemokratiet og partiets epoke, vi begravede?

Det var der måske nogle, der håbede, men der er stadig livskraft i partiet.

Anker fik mange pæne ord med på vejen. Jeg sad i kirken og lyttede, og bagefter læste jeg i aviserne om 'den sidste socialdemokrat', og om at der ikke ville komme en som Anker igen.

Nej selvfølgelig vil der ikke det, for vi lever i en anden tid, hvor der er brug for noget andet, og hvor det også er der.

Anker blev arbejdsmanden, der via fagbevægelsen og valget både til Borgerrepræsentationen i København og Folketinget blev statsminister. Han understregede igennem sin person den socialdemokratiske ide: Alle skulle have en chance – også dem der havde allermindst med hjemmefra.

Efterfølgende socialdemokratiske statsministre har understreget det samme.

Poul Nyrup Rasmussen kom som Anker fra en fattig baggrund. For hans vedkommende fra Esbjerg, men takket være den gennemførte socialdemokratiske politik fik han sig en uddannelse. Han blev økonom og brugte sin uddannelse i fagbevægelsen og blev den næste socialdemokratiske statsminister. Han var for sin tid en sand socialdemokrat, og der er grund til at være stolte af dem, der brugte de muligheder, som samfundet gav dem og efterfølgende arbejdede for, at andre skulle komme længere.

Helle Thorning Schmidt blev den næste og den første socialdemokratiske statsminister fra forstæderne – den socialdemokratiske kommune, Ishøj. Helle Thorning Schmidt var den første med en international uddannelse og baggrund – endnu et skridt i den retning socialdemokratiet havde arbejdet for. Og hun blev den første kvinde. Hun var ikke mindre en sand socialdemokrat end de tidligere.

Om den politik de førte, kan der være mange meninger – også blandt socialdemokrater. Jeg havde selv svært ved at se den socialdemokratiske linje i salget af Dong, 'den nødvendige politik' og konkurrencestaten som et politisk mål.

I kraft af en socialdemokratisk samfundsudvikling, som vi er kendt for verden over, er der muligheder for at komme videre fra det sted og de vilkår ens fødsel giver. Det kan være arbejdsomt, og det er langtfra alle, der klarer det, men muligheden er der. Vel at mærke hvis Danmark fortsat både kan være en del af den globale udvikling og sørge for på den hjemlige front, at også de dårligst stillede får en chance.

I vores individualistiske tid er det ikke en selvfølge, og med den smalle venstre regering går det den gale vej. Der er masser af socialdemokratiske opgaver forude for den nuværende formand Mette Frederiksen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
36 kommentarer
Vis kommentarer