Danmark halter efter i at udnytte EU-penge

Landbrugsstøtten består af to dele, og nu bliver det muligt at overføre penge fra den hektarregulerede støtte til den anden del, der giver støtte til aktiviteter, der fremmer miljø- og klimapolitikken. foto: finn frandsen
Landbrugsstøtten består af to dele, og nu bliver det muligt at overføre penge fra den hektarregulerede støtte til den anden del, der giver støtte til aktiviteter, der fremmer miljø- og klimapolitikken. foto: finn frandsen

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

Midt i en sommer, der blev helt anderledes end andre somre. Præget som den var af coronaens forløb, der holdt os alle hjemme i månedsvis, og som også ændrede ferieplanerne – overstået er den ikke engang.

Men i EU lignede sommeren det jeg kendte så godt fra min tid som kommissær med ansvar for miljøet. Juli var en hård arbejdsmåned lige op til ferien, som lå i august. I år var det statsministrenes kamp om budgettet, der var særligt vanskelige på grund af Brexit og de deraf manglende tilskud fra Storbritannien. Hertil kom store hjælpepakker, især til de sydlige lande i EU på grund af coronaens hærgen.

Opmuntrende var det, at landene kunne blive enige. Godt nok skulle de bruge fire døgn, men enige blev de. Det er afgørende for det europæiske samarbejde, at så store kriser også kan håndteres i fællesskab – også selvom nogle lande skal have penge, og andre betale. Dejligt var det også at konstatere, at hensynet til miljøet og klimaet kom til at spille en stor rolle.

Nok engang kom det undervejs til at handle om de meget rigelige tilskud som landmændene får tildelt og muligheden for indenfor landbrugsstøtten at sikre, at pengene kunne gå til rent drikkevand, bedre dyrevelfærd, bedre natur dvs. biodiversitet.

Teknisk set drejer det sig om, at landbrugsstøtten består af to dele, og at det nu bliver muligt at overføre penge fra den hektarregulerede støtte til den anden del, der giver støtte til aktiviteter, der fremmer miljø- og klimapolitikken.

Danmark halter langt bagefter i at udnytte de muligheder opdelingen af landbrugsstøtte giver. I den ene del bliver EU-pengene brugt på en automatisk hektarstøtte. Kun 7 procent af de mange og gode penge bliver i Danmark brugt på miljø og klima, selvom det har været muligt at bruge op til 15 procent. Landmændenes produktion er i lang tid blevet favoriseret. Med den nye aftale bliver det muligt at bruge op til 40 procent af støtten – det kan virkelig komme til at spille en rolle, hvis den danske regering vel at mærke vil udnytte mulighederne, og det ligger ikke ligefor. I hvert fald har hverken den ansvarlige socialdemokratiske fødevareminister, Mogens Jensen, eller ordføreren haft lyst til at glæde sig over de nye muligheder.

Det er vigtigt, at disse nye tiltag bliver brugt til at forbedre klimaregnskabet og ikke mindst for at give os alle en bedre dyrevelfærd og en mere varieret natur. Der er brug for, at de grønne organisationer, og vi alle holder øje med, hvad der kommer til at ske. Regeringen skal holdes til ilden, ellers fortsætter det bare med den hovedløse støtte til landmændene, og det bliver, som det altid har været, uden at det hjælper hverken på miljøet eller klimaet.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
34 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen