Dansk valg forude: De lange knives nat

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

Selvom det tyske valg i denne tid kalder på den største politiske interesse, så er det danske kommunalvalg også på vej, og kandidaterne er begyndt at positionere sig.

Det er tydeligt, at også de landspolitiske spørgsmål – som at få en mere aktiv klimapolitik og flere boliger, som folk har råd til at bo i – trænger sig på. Det er godt, for der skal meget til at få begge dele ændret. Det er dejligt at se de unges engagement i klimasagen, men der skal meget mere til, og kommunalt kan der også gøres meget.

Mest interessant – eller uhyggeligt – er det, når vi alle har stemt. Og vi kan se, hvordan stemmerne kan bruges. Det er konstitueringerne, og her afgøres det, hvem der skal være borgmester, og hvilke udvalg de valgte skal sidde i. Nogle steder udløser det, hvad der med rette er blevet kaldt ’de lange knives nat.’

I den fase af valget viser den utiltalende magtkamp sig for alvor. Kandidater, der har hentet stemmer i et bestemt parti, kan nu mene, at de hører til i et helt andet parti. De har slet ikke fået stemmer nok til at have et mandat, men de tager deres stemmer med sig, når de skifter parti, selvom mange af stemmerne er givet på det parti, de stillede op for.

I mit flotte valgresultat til overborgmesterposten i København var der under konstitueringerne to partifæller, der forlod partiet, fordi de mente, at de kunne få bedre poster i andre partier. Ingen af dem havde stemmer til deres eget mandat. De var kun valgt, fordi de brugte stemmer, der var givet til det parti, de stillede op for, altså Socialdemokratiet.

Sådan har det været i mange kommuner, og det har sjældent været kønt at overvære. Kunne det ikke ændres?

Hvad med en ordning, hvor kandidaten kun kunne tage stemmer med til et andet parti, hvis de havde så mange stemmer, at det udgjorde et mandat? Partistemmerne måtte blive i partiet. Så ville der nok ikke være mange, der lige pludselig mente noget helt andet politisk.

Kandidaten kunne selvfølgelig godt vælge at forlade partiet, men stemmerne blev hos det parti, som han eller hun stillede op for.

Der er sikkert alle mulige indvendinger og meget, der bør undersøges grundigere. Men hvor ville det være rart – også for demokratiet – hvis der kunne gøres noget ved parti-hopperiet.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
89 kommentarer
Vis kommentarer