En stærk leder?

'Måske skulle Jakob Ellemann-Jensen genlæse socialdemokratiets nyere historie,' skriver Ritt Bjerregaard som en opfordring til Venstres nye leder, hvis han ønsker at blive en god og stærk formand for sit parti.  Foto: Ritzau/Scanpix
'Måske skulle Jakob Ellemann-Jensen genlæse socialdemokratiets nyere historie,' skriver Ritt Bjerregaard som en opfordring til Venstres nye leder, hvis han ønsker at blive en god og stærk formand for sit parti. Foto: Ritzau/Scanpix

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

Hvad er egentlig en stærk leder? Hvordan optræder sådan en?

Kommentatorkorpset har ikke været i tvivl om, at den nye Venstre leder Jakob Ellemann-Jensen i hvert fald ikke var det!

I artikler og i indlæg i medierne har de understreget, at han var svag, at han manglede en politik, at han nu måtte træde i karakter, og at han slet ikke leverede. Det blev refereret, at der nu også var kritiske røster i Venstres Folketingsgruppe, der ikke troede på ham. Vi fik ikke at vide, hvem de var –  som det er ved den slags historier, var udtalelserne uden navn. Kort sagt: Det vrimlede med negative vurderinger af Jakob Ellemann-Jensen.

Det blev vist efterhånden for meget af det gode for den nye Venstre formand, og den tidligere næstformand Kristian Jensen hjalp ham til at optræde som en rigtig mand. Sådan skal en stærk leder åbenbart optræde.

Kristian Jensen havde nogle ideer, som han fortalte en af de store aviser om. Det flugtede ikke helt med Venstres hidtidige linje, så nu kunne den stærke leder vise sig.

Ud med Kristian Jensen – i hvert fald blev han frataget alle sine poster i Venstres folketingsgruppe.

Er det en god leder, der fyrer en kollega fra al indflydelse?

I Socialdemokratiet oplevede vi det samme, dengang Svend Auken fyrede sin kollega og gamle ven Karl Hjortnæs fra alle poster. Jeg har beskrevet situationen i bind 3 af mine erindringer.

Svend Auken blev ikke en stærk leder af det, selvom det umiddelbart kunne se sådan ud. Han fulgte en folkestemning og ikke mindst en stemning i medierne.

Måske skulle Jakob Ellemann-Jensen genlæse socialdemokratiets nyere historie. Det vil han få meget mere ud af i stedet for at lytte til et kommentatorkorps, der selv bidrager til at skabe det drama, de har brug for.

Vil vi vælgere ikke langt hellere have en generøs leder, der i stedet forholdt sig til Jensens budskab? En leder, som havde kræfter til at tale kommentatorkorpset midt i mod og i stedet sige: Nej, jeg fyrer ikke nogen, og selvfølgelig vil vi i gruppen også diskutere, hvad Kristian Jensen har af ideer.

Hvis han også havde lyst til det, kunne han med rette tilføje, at idéer var der ikke for mange af i det daglige arbejde. Og at han håbede, at mange flere folketingsmedlemmer ville bidrage til debatten. Til almindelig beroligelse kunne han have tilføjet, at han ikke var spor bange for, at synspunkterne ikke helt flugtede partilinjen.

Det er nemlig på den måde, et parti kommer videre og finder på nyt. Måske er det også på den måde, man bliver en stærk leder?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
12 kommentarer
Vis kommentarer