Er det historisk?

Mette Frederiksen (S) satser på en S-ledet mindretalsregering.
Foto: Claus Fisker/Ritzau/Scanpix
Mette Frederiksen (S) satser på en S-ledet mindretalsregering. Foto: Claus Fisker/Ritzau/Scanpix

HISTORISK SKREV MEDIERNE om Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens, melding grundlovsdag om, at hun efter et valg ville stile mod en S-ledet mindretalsregering.

Historisk gentog kommentatorerne og gik i gang med udlægningerne om samarbejdet mellem de radikale og socialdemokratiet.

Ja, det blev så historisk, at ’Deadline’ med Niels Krause-Kjær som vært kun inviterede den radikale Morten Østergaard til at forklare om, at de radikale ikke mere skulle være en del af en mulig kommende socialdemokratisk regering. En socialdemokrat blev der ikke plads til i den udsendelse.

UNDERVEJS HAR JEG undret mig, for jeg har været del af adskillige socialdemokratiske mindretalsregeringer i 70’erne under Anker Jørgensens ledelse, det vil sige uden radikale.

Hvorfor skulle det være historisk, at Mette Frederiksen nu ville det samme, som Anker Jørgensen havde gjort i et tiår?

PARLAMENTARISK ER DET ALTID besværligt med mindretalsregeringer, hvad enten de består af et eller flere partier. Det betød og betyder den dag i dag, at ministre skal etablere flertal for deres politik i Folketinget.

Men det lykkedes gang på gang. For eksempel fik jeg sammen med de radikale, Venstre og Socialistisk Folkeparti flertal for en ny folkeskolelov i 1975. Ligesom mange andre ministre ved forhandlinger fik flertal for deres lovgivning.

DA SV-REGERINGEN i 1978 blev dannet, ønskede Venstre specifikt, at de radikale ikke kom med. Var det historisk? Ja, for Venstre, men ikke for de radikale. Det var almindelig praksis.

De radikale blev betragtet som meget krævende samarbejdspartnere. De var som håndsæben, som en socialdemokrat engang udtalte det. Man vidste aldrig, hvor man havde dem.

Hvor svært det kunne blive, blev hamret ud, da Margrethe Vestergaard i 2011 gik i regering under Helle Thornings ledelse med også SF.

HISTORISK ER DER IKKE engang noget nyt i, at de radikale har svært ved at finde ud af, hvad de nu skal stille op. De fik et nederlag ved valget i 1990 efter at have deltaget i en regering under ledelse af de konservative.

De radikale vælgere så og ser helst, at de radikale samarbejder med Socialdemokratiet. Marianne Jelved tilbød uden held sig selv som statsminister i en valgkamp i 2006, så mon det spor er tiltrækkende for de radikale i dag?

Historisk var det givetvis, at de radikale spillede en meget aktiv rolle i formandsopgøret i Socialdemokratiet. De ville ikke støtte en socialdemokratisk regering under ledelse af Svend Auken på trods af Socialdemokratiets store valgsejr.

Men det er givet, at det næste folketingsvalg kommer til at rumme masser af nye muligheder, og kommentatorerne vil udlægge mulighederne igen og igen, og især inden resultatet foreligger.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen