Glemte kvinder

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener ikke, at der skal laves om på den litteraturkanon, der gælder for gymnasiet. Foto: Anthon Unger
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener ikke, at der skal laves om på den litteraturkanon, der gælder for gymnasiet. Foto: Anthon Unger

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

 

METOO-BØLGEN BLEV opgøret med en kultur, hvor alt for mange mænd har ment, at de kunne bruge deres magt overfor især yngre kvinder. Det er mest de seksuelle overgreb, der nu er blevet trukket frem. Opgøret har været tiltrængt og skal selvsagt fortsætte. Kulturen skal ændres.

MeToo var først noget, der foregik i USA, og her i landet kunne vi nøjes med at ryste på hovedet og sige: Tænk engang, at det var muligt! Men Sofie Linde fik sat fokus på, at der var grelle eksempler også hos os selv.

Det fik sit eget forløb og er ikke overstået.

MEN LYSET blev også kastet på skævheden i kulturen i forhold til mænd og kvinder, der havde gjort en betydningsfuld indsat for landet. Det var nemt at få øje på mændene. Vi lærte om dem i skolerne, og det var indlysende, at Ørsted, Niels Bohr og andre mænd havde gjort en betydningsfuld indsats, der var værd at huske.

Men Marie Hammer var der ingen af os, der havde hørt om, før Eva Tind skrev bogen om hende, og hvad blev der egentlig af etnologen Henny Harald Hansen eller filologen Lis Jacobsen?

TILBAGE I 2004 satte kulturminister Ulla Tørnæs fra Venstre arbejdet i gang med at få etableret en kanon. Regeringen ville gerne styrke danskfaget i skolerne og var forarget over så lidt, eleverne vidste om de litterære skatte, udviklingen gemte på. De opfandt litteratur-kanonen og fik det sat i gang, så vi i dag har en kanon for danske forfattere, der skal læses i skolen.

FORHÅBENTLIG UDEN nogen særlig omtanke kom den kun til at indeholde mænd med en enkelt kvindeundtagelse, Karen Blixen, og folkeviserne. Flere kvinder var der ikke, der kunne få plads i det obligatoriske stof. De var ikke betydningsfulde nok. Og det betyder, at dem behøver skolebørnene ikke at høre om.

Til min store overraskelse har jeg læst, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser et ønske fra Dansklærerforeningen om at se på kanonen for gymnasiet igen – og gøre den mere nutidig også for kvinderne.

Ministeren mener ikke, at den bør ændres. Hun er tilfreds med den kanon, der er.

DET ER JEG bestemt ikke, og derfor var jeg også glad for at modtage en opfordring til at skrive under på et krav om at få lavet den gældende kanon om. Forhåbentlig er det nok bare at understrege, at hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen blev der plads til. Det bør der være – samtidig med at det undersøges, om der er andre, der skal med.

Og ja, det betyder, at der så er betydningsfulde mandlige forfattere, der må ud, hvis kanonen skal holdes på det samme antal.

Det er rimeligt nok og bør ske.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
81 kommentarer
Vis kommentarer