Hvorfor lærer vi ikke af Kina?

Der fuld fart på vaccinationsprogrammet i Kina, hvor kun ganske få er døde, mens de har været smittet med covid-19. Foto: Yu Fangping/Ritzau Scanpix
Der fuld fart på vaccinationsprogrammet i Kina, hvor kun ganske få er døde, mens de har været smittet med covid-19. Foto: Yu Fangping/Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

 

Coronanen er der hele tiden. Nye mutationer dukker op og giver gys. Tænk, hvis vaccinen alligevel ikke beskytter. Stridigheder om vaccinerne fortsætter – både om mængderne af dem og om, hvorvidt de overhovedet bør bruges. Massevis af mennesker venter med længsel på at høre, hvornår det er deres tur til at blive vaccineret.

Vi orker ikke rigtig mere. Vi har passet på, holdt os på afstand af hinanden – i timer, dage og måneder. Det er ikke til at holde ud at blive ved. Jeg kan mærke det på mig selv og registrerer det også i mine omgivelser – også i medierne. Der er langt mere kritik af det, myndighederne foreslår, og ofte virker det, vi skal rette os efter, ligefrem ulogisk.

Jeg har længe argumenteret for, at regeringen styrede Danmark i den rigtige retning, og at vi bare måtte fortsætte med at være tålmodige. Samtidig med at jeg ikke syntes, at jeg fik svar på, hvorfor den russiske vaccine Sputnik ikke blev tilladt og ikke kunne bruges. På samme måde undrede det mig, at jeg aldrig hørte om den kinesiske covid-19-vaccine fra Sinopharm, Coronavac. Sinopharm er ovenikøbet et resultat af en storstilet indsats fra Danida i 80’erne og 90’erne. Det vil sige, at vaccinen har danske rødder, for flere danske forskere var involveret i udviklingen af Sinopharm. Men jeg hører aldrig, at vi i Danmark prøver at få fat i den kinesiske vaccine.

Forleden ’underholdt’ en af mine bekendte mig med tal over dødsfald under pandemien. Og det viser sig, at de mange døde er fordelt alt andet end ligeligt på de forskellige kontinenter.

Ifølge det anerkendte amerikanske Johns Hopkins University var der til og med i går registreret i alt 2.930.101 dødsfald i verden i forbindelse med covid-19. Kun én procent af dødsfaldene er sket i det østasiatiske område, der ellers rummer cirka 22 procent af verdens befolkning. I Europa, der huser cirka ti procent af alle mennesker, er det tilsvarende tal 32 procent.

Det er en frapperende forskel – og værre blev det, da jeg fik tallene fra det amerikanske kontinent, der også rummer cirka ti procent af verdens befolkning. 48 procent af alle dødsfald er sket her.

Tallene kan bruges til at overveje, hvad det er, de er så meget bedre til i Østasien, hvor blandt andet Kina ligger. Hvorfor får jeg ikke meget mere viden om, hvordan de har grebet pandemien an? At kun én procent af alle dødsfald er sket her sammenlignet med 32 procent i min egen del af verden burde være nok til, at der blev talt og skrevet om det.

Mon det er så banalt, at det er storpolitikken, der spiller ind: USA kæmper mod Kina og sin gamle fjende Rusland – og så gør Danmark det også. Det medfører i sidste ende for lidt vaccine til os og en fortsættelse af vores aflukkede tilværelse. Det er for dumt og bør ændres.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
72 kommentarer
Vis kommentarer