I kan lære meget af brexit

De radikale må indstille sig på, at de ikke kan diktere resultatet af de forhandlinger, som Mette Frederiksen står i spidsen for, skriver Ritt Bjerregaard. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
De radikale må indstille sig på, at de ikke kan diktere resultatet af de forhandlinger, som Mette Frederiksen står i spidsen for, skriver Ritt Bjerregaard. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

BREXIT og dermed vanskelighederne i UK er igen forsvundet ud af det danske mediebillede og dermed også af danskernes bevidsthed. Nu drejer det sig om Danmark og dermed om en ny regering under ledelse af socialdemokraten Mette Frederiksen.

Men der er en sammenhæng, som det er værd at være opmærksom på.

I UK fik de ikke fundet løsninger, og brexit er endnu ikke en realitet. Englænderne er stadig medlemmer af EU og måtte gennemføre et parlamentsvalg til EU, selvom et flertal af befolkningen har bestemt, at de vil ud af EU. Medlemmerne af parlamentet var kun i stand til at sige nej. Der var meget, de ikke ville, og som de derfor kunne afvise. Gang på gang så vi deres afvisninger. Nej! Igen og igen.

PARLAMENTET og de engelske politikere kunne ikke enes om løsninger. Kun om hvad de ikke ville. Nu skal de have fundet en ny formand for de konservative og en ny statsminister.

I det danske Folketing har vi tradition for at kunne samarbejde, at kunne finde løsninger og dermed kompromiser, der betyder, at alle partier ikke får det, de allerhelst ville have. Kort sagt vi har tradition for, at partierne er i stand til at bøje sig mod hinanden og derigennem finde løsninger. Resultatet ser aldrig så imponerende ud, for kompromiser gør de politiske budskaber mindre klare. Men de er helt nødvendige, når der skal regeres.

DET SKAL NU VISE SIG om der stadig er vilje til kompromiser. Valgresultatet betød klart flertal for ’Rød Blok’. Det drejer sig om tre partier med hver deres politik og hver deres ønsker. De kan ikke alle få alt det, de gerne vil have, og som de har argumenteret for under valgkampen.

Derfor vil jeg anbefale især de Radikale at studere, hvad der sker i UK. Radikale har altid ment og ser ud til at mene, at alle andre skal rette sig efter dem – og det kommer der ikke kompromiser eller løsninger ud af.

I MIN TID som folketingspolitiker har jeg tit måttet samarbejde med de radikale, og jeg kan godt forstå, at Morten Østergaard har fået at vide, at han skal øve sig på at være ydmyg. Det ligger ikke til den radikale selvforståelse, sådan som det blev demonstreret af Margrethe Vestager i samarbejdet med SF og Socialdemokratiet i Helle Thornings regering.

Løsninger kræver stor vilje til at forstå, at også andre partier skal imødekommes, og måske kan brexit-udviklingen i UK tjene som advarsel.

De radikale må indstille sig på, at de ikke kan diktere resultatet af de forhandlinger, som Mette Frederiksen står i spidsen for.

FOR ALLE DE forhandlende partier gælder det, at NEJ ikke er et kompromis og ikke en løsning.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
37 kommentarer
Vis kommentarer