Idérige ledere betaler prisen

Rane Willerslev som ny direktør på Nationalmuseet var et dristigt og meget fremsynet valg, mener Ritt Bjerregaard. foto: stine bidstrup
Rane Willerslev som ny direktør på Nationalmuseet var et dristigt og meget fremsynet valg, mener Ritt Bjerregaard. foto: stine bidstrup

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

 

I 2017 blev Rane Willerslev ny direktør på Nationalmuseet. Han var et både dristigt og meget fremsynet valg, og det var klart, at dermed fik museet en leder, der var fyldt med idéer og vilje til også at realisere dem. Allerede fra starten kom han på en vanskelig opgave, for han skulle fyre folk – og det blev gjort.

I de år, der allerede er gået, har han været i stand til både at bruge sig selv og inddrage mennesker som Jim Lyngvild, der kunne få folk ind i museet, men selvfølgelig også brød med det hidtidige Nationalmuseums tradition – dets ånd, måske ligefrem.

Nationalmuseet er en gammel institution, som viser os vores fortid, men det har som forudsætning, at vi går derind, og det var det småt med. Antallet af besøgende var igennem årene dalende, så der skulle nye idéer til for igen at få folk ind i museet.

Derfor var Rane Willerslev med sin farverige historie og sine erfaringer en klog satsning.

Mange fulgte tv-udsendelserne om ham og hans liv, og det trak også flere besøgende til, indtil coronaen lukkede det hele ned.

Jeg er gammel nok til at huske tidligere direktører, så derfor kom det ikke bag på mig, at Rane Willerslev endte i ballade i forhold til nogle af de ansatte. Han ville jo netop lave et andet museum end det, de selv var en del af.

Sådan noget viser sig i APV’er – dvs. arbejdspladsvurderinger. Det forlød, at to tredjedele af de ansatte havde mistet tilliden til den nye direktør – om de nogensinde havde haft den, blev ikke oplyst.

Der blev citeret udtryk såsom, at der var tale om stor utryghed og topstyring. Medarbejderne blev ikke nok inddraget. Jeg nikkede genkendende og huskede en tidligere direktør, Olaf Olsen, der energisk prøvede at modernisere museet og rendte ind i nøjagtig den samme ballede.

Han måtte også fyre nogle ansatte, og tilliden til direktøren faldt, utrygheden steg, og kritikken voksede.

Kan det undgås? Nej, det tror jeg ikke. Enhver leder, det være sig en direktør eller en minister, der laver om, oplever nøjagtig det samme i de arbejdspladsvurderinger, der skal gennemføres. Hvis lederne er tilstrækkeligt kendte, så finder det plads i medierne, og nu blev Rane Willerslev hængt ud i EB.

For enhver leder er det nødvendigt at komme igennem den negative reaktion hos nogle medarbejdere for at få fornyelser, og måske kan det være en trøst
– også for Rane Willerslev, at vurderingerne med årene altid bliver bedre. Medarbejderne vænner sig til, at alt ikke skal blive, som det altid har været, og måske bliver de ligefrem glade for, at der igen begynder at komme folk på museet.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
36 kommentarer
Vis kommentarer