Krigen sluttede altså i 1945

Ritzau Scanpix
Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

FORLEDEN DAG i toget til Nyborg var der en familiefar, der ikke kunne finde ud af, hvor han skulle sidde. Han var tysk og talte kun tysk. Jeg fik fundet mit noget rustne sprog frem, der var ingen andre, der var i stand til at hjælpe.

Han kom videre med familien.

EPISODEN mindede mig om, hvor ringe det efterhånden er med sprogkundskaberne i Danmark. Rigtig mange kan klare sig på engelsk, og det er bestemt meget bedre, end da jeg lærte engelsk i skolen. Dengang skulle vi slet ikke tale, men kun læse og skrive. 

Det er fint, som det er nu med engelsk. Svensk, som vi engang lærte lidt af, er helt forsvundet, og nu taler vi engelsk med vore svenske naboer.

DET GØR DE også i Nordisk Råd. Det er en sølle udvikling, for det betyder også, at vi ved meget lidt om, hvad der foregår.

OG TYSK! Det er der ikke mange, der taler eller forstår. Engang for mange år siden kunne det forklares med, at der ikke var nogen danskere, der havde lyst til at tale eller høre tysk, for det mindede dem om krigen og nazisterne.

DEN GÅR ikke længere. Krigen sluttede i 1945. Men det har ikke hjulpet på sprogindlæringen. Så vidt jeg ved, er tysk eller fransk obligatorisk fra femte klasse, og det er godt, men tysk er ikke populært, og det er det heller ikke i gymnasiet.

DET SIGES at være grammatikken, der afholder de unge fra at gå i gang. Og den er vanskelig, der er mange flere bøjninger og regler end på dansk og engelsk, men det kan læres og bruges. 

Dengang der kun var én tv-kanal, så familierne på Fyn meget tysk tv, og det var der ikke de store vanskeligheder med, så sværere er det heller ikke.

NÅR JEG ER optaget af sproget, skyldes det, at Tyskland er vores store nabo, vores ligeledes store handelspartner, men vi ved umådelig lidt om, hvad der foregår i Tyskland. Den amerikanske præsident, Trump, hører vi om hele tiden og ligeledes om alt muligt andet i USA. Der er to korrespondenter i DR, som er på igen og igen, men ikke om Tyskland. 

De film, vi får tilbudt, er engelsksprogede, det samme er tv-serier og musik. Elektroniske medier er også engelske.

DET ER LETSINDIGT for et lille land som Danmark at satse så snævert på ét sprog.

Det bekymrer med rette regeringen, at brexit betyder, at englænderne nu er på vej ud af EU. Igennem mange år har vi ellers hældt vores hoved til dem i stedet for at gøre det til Tyskland. Og det på trods af at vi i Danmark har et tysk mindretal, og der er danskere, der udgør et dansk mindretal i Tyskland. Vi er knyttet til Tyskland på en helt anden måde end til andre lande.

DANMARK FÅR brug for Tyskland, men vi er overhovedet ikke forberedt på det. Det bliver ikke taget alvorligt. 

Heller ikke selvom mange af os har valfartet til Berlin – hvor vi har snakket engelsk!

Både i vores uddannelsesvæsen og i vores samfund som helhed må vi sørge for, at det tyske sprog kommer langt stærkere frem, samt at vores viden om Tyskland, og hvad der sker der, får en helt anderledes central placering.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
59 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen