FERIETIDEN kan være god til at få lidt perspektiv på, hvad der er politisk vigtigt. Op til ferien var det Inger Støjberg i samråd efter samråd. Men så længe hun har sit flertal på plads, sker der ikke andet, end at et nyt samråd kan indkaldes.

Det er der ikke meget perspektiv i.

JEG HAR UNDRET mig over så lille interesse, der politisk er for de goder, vi alle sammen kan trække på. Vore fælles. Som togene. Når jeg selv sidder i toget, kan jeg se kæmpe byggearbejder der forbedrer motorveje til den individuelle trafik, men slet ikke på samme måde store byggearbejder til den kollektive f.eks. til togene.

Gang på gang fortæller folk mig, at det slet ikke kan betale sig at tage toget. For to mennesker, der skal fra Struer til København, er det billigere at tage bilen. Hurtigere er det i hvert fald, og de mener også, at de er mere sikre på at komme frem til tiden. Så selvfølgelig tager de bilen og ikke toget. Sådan behøvede det ikke at være. Det kunne være et reelt valg, der gav togturen den fordel, at de rejsende kunne sidde stille og roligt, måske læse, måske få sig en lur og møde friske frem.

PRISERNE PÅ togtrafikken er høje sammenlignet med, hvad det koster at køre i bil, når den først er anskaffet. Til Aalborg med toget er prisen ca. 438 kroner for en enkelt tur. Giver det overhovedet nogen mening? Og er det mærkeligt, at DSB er nødlidende. Og så har jeg slet ikke nævnt de gange, togtiderne ikke overholdes. Den individuelle løsning foretrækkes frem for den kollektive.

Regeringen med Venstre i spidsen understreger med mellemrum, at de agter at satse mere på motorveje end på togdrift, så der er ikke noget, der er skjult. De påstår, at det styrker væksten og har ingen mening om luftforurening eller tanke på dem, der har toget som eneste transportmulighed. Tidligere planer om højhastighedstog og timemodeller mellem de store byer i Danmark bliver efterladt i motorvejssiden.

DEN ENE SPAREPLAN følger den anden for den kollektive transport. Sidste afgørende led bliver en privatisering, så har markedet totalt overtaget, og det offentlige ingen forpligtelse.

Det eneste opmuntrende er, at Københavns Kommune i det mindste økonomisk har prioriteret udbygning af metroen, der forhåbentlig sammen med de gode cykelstier kan bidrage til at begrænse biltrafikken i hovedstaden.

JEG ER IKKE ude efter bilerne, selv om mange nok vil opfatte det sådan. Jeg har selv stor glæde af min egen, og den medvirker til at gøre livet lettere, når der skal meget bagage med frem og tilbage.

Men jeg ville gerne kunne være stolt af DSB og vide, at det var et godt og billigt tilbud, der blev givet den danske befolkning. Det synes jeg ikke, det er i dag, og det er virkelig perspektivløst.