Losseplads og lærkesang

Amager Fælleds Venner og Extinction Rebellion ses her i en demonstration for et år siden mod byggeriet på Amager Fælled. foto: Jens Hartmann Schmidt
Amager Fælleds Venner og Extinction Rebellion ses her i en demonstration for et år siden mod byggeriet på Amager Fælled. foto: Jens Hartmann Schmidt

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

 

’EN LÆRKE LETTED og tusind fulgte’ synger vi, og hvis vi er gamle nok, minder den os om Anden Verdenskrig. Ellers er det bare en smuk sang om, at lærken er forårets og håbets fugl.

Nu har lærkerne fået ny politisk betydning. En gammel losseplads-grund på Vestamager har fået navnet Lærkesletten. Det lyder da også meget bedre end en losseplads-grund, og da der er tale om en veritabel kamp mellem boliger og natur, tager Naturfredningsforeningen alle midler i brug, og vi skal kalde arealet en Lærkeslette.KALVEBOD FÆLLED og Amager Fælled på Vestamager er et stort areal på 2000 hektar eller cirka en tredjedel af Amager. Det fungerer som rekreativt område for byens borgere. Dele af arealet er nu udpeget til urørt løvskov, således at eksisterende skovområder som Pinseskoven kan fastholdes som urørt, og der er masser af spændende naturområder og sjældne planter, insekter og dyr.

Området ligger så tæt på byen, at der gang på gang opstår strid om bebyggelser. København har haft vokseværk, og Ørestad skulle huse nogle af de nye københavnere.

De skulle bo tæt på naturen og have adgang til god kollektiv transport, så bilen ikke var så nødvendig. Derfor har der fra 2002 været metro til Vestamager. Hvis folk bor tæt på en metro, så er de langt mere tilbøjelige til at lade bilen stå, og derfor var der god logik i at prioritere tæt bebyggelse omkring de nye stationer. Samtidig skulle der et stort befolkningsgrundlag til at få en fornuftig økonomi.

Planen var at udlægge et område til bebyggelse over for Sundby metrostation ligesom ved de andre metrostationer i Ørestad. Stor ballade, for der var sjældne frøer, og kokken Nikolaj Kirk havde gyldne tv-stunder, og det hidtidige store flertal kunne ikke holde til presset. Planen blev droppet.

 

DEN NYE BEBYGGELSE skulle i stedet ligge på den gamle losseplads, og det var der stort flertal for på Rådhuset. Men nu tog Naturfredningsforeningen med præsidenten Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten fat. Det ville gå ud over lærkerne, der i særlig grad havde reder her. Enhedslisten i Borgerrepræsentationen var også imod, og alt blev sat ind på at gentage succesen med at forhindre byggeriet.

Bekymringen i forhold til Metroen skulle ikke spille nogen rolle, og pengene, som kommunen havde brug for og ville få ved salg af byggegrunde, blev også skubbet til side. For slet ikke at tale om alle de boliger, som københavnerne gerne vil have.

JEG MINDER lige om, at der er tale om et samlet naturareal på 2000 hektar eller 20 km2 og for at anskueliggøre, hvad vi taler om, så er en fodboldbane cirka 0,75 hektar. Naturarealet er altså kæmpestort, og byggeriet udgør kun ca. 11 ha – under 1 procent af det samlede område. Der er altså masser af natur tilbage, og til gengæld vil der kunne komme 2000 gode boliger, heraf over 600 almene boliger.

Jeg håber, at partierne på Rådhuset denne gang kan holde fast i den plan, som de selv har fundet frem til. De ved, at Naturfredningsforeningen med alle midler fører kampagne imod dem og boligerne.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
75 kommentarer
Vis kommentarer