Lynetteholmen - et fint projekt

Renseanlæg ved Lynetten set fra luften. Bag renseanlægget ude i Øresund er det planlagt, at Lynetteholmen skal opføres. foto: lars laursen/Ritzau Scanpix
Renseanlæg ved Lynetten set fra luften. Bag renseanlægget ude i Øresund er det planlagt, at Lynetteholmen skal opføres. foto: lars laursen/Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

Bekymringen for klimaet spillede en stor rolle ved sidste folketingsvalgkamp, og indimellem popper det op i den løbende politiske debat, men det er, som om det er svært at tage helt alvorligt. Tit bliver diskussionerne meget abstrakte.

Nu er der endelig noget, der er konkret, nemlig bygningen af Lynetteholmen i København. Halvøen der fæstner sig på Refshaleøen og nemt forbinder sig til Nordhavn. Regeringen har ligefrem indbygget det i sin klimapolitik, ligesom kommunen har gjort det.

Samtidig med at alle ved, at vi bør tage klimaproblemerne så alvorligt, at der også vises løsninger, er Lynetteholmen et så stort projekt, at det kalder på modstand – den sædvanlige fristes jeg næsten til at sige.

Lynetteholmen er et fremtidsprojekt, der først og fremmest skal give København mulighed for at sikre hele den gamle by mod store oversvømmelser, mod stormfloder, som det hedder i vedtagelsen i Folketinget. Det er vandstigningerne, som vi efter denne efterårsferie begynder at tro på, der skal tages højde for. Klimaet og beskyttelsen mod mulige vandmasser er vigtigste argument for hele planen. Samtidig med beskyttelsen af middelalderbyen kan der også med planen findes plads til jord fra andet byggeri, så der er en enestående mulighed for at bruge mængden af jord til at bygge denne halvø. At der kan komme både mange boliger, arbejdspladser, metro og veje ses ikke som en gevinst af modstanderne i den offentlige debat. Ligesom de spændende perspektiver med strandarealer til at udbygge beskyttelsen mod vandmasserne heller ikke trækkes frem af dem, der protesterer.

Folketinget er kommet så langt, at der med et meget stort flertal er vedtaget en anlægslov.

Det er glædeligt, for det giver planlæggerne mulighed for at komme videre.

Men Lynetteholmen er også en mobiliseringsmulighed for yderligtgående partier og bevægelser. Er det ikke for stort? Ødelægger det ikke mere af miljøet, end det gavner? Er der foretaget de nødvendige klima- og miljøundersøgelser?

Ligegyldigt hvor omhyggelige By & Havn har været, er det aldrig nok, for modstanderne ønsker at få stoppet hele den storslåede plan.

Igen-igen kan der mobiliseres mod den fremtidssikring, som fremsynede politikere lægger frem. Alle dem, der nu samles om at forhindre et fornuftigt byggeri over for metrostationen på Kalvebod Brygge på den gamle losseplads, kan igen samles om at være imod etableringen af Lynetteholmen. Nu skal der ligefrem være en retssag, som vi alle skal betale for.

Indimellem ville det være rart, hvis der også kunne være glæde over, at både By & Havn, regeringen og et stort flertal i Folketinget tænker så meget fremad i forhold til både miljø og klima, at de søsætter så stort og visionært et projekt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
155 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller