Mee too

Foto: Vince Bucci /AP
Foto: Vince Bucci /AP

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

I DET NU overståede år var #metoo-bevægelsen noget af det mest opsigtsvækkende og afgørende, der skete. Pludselig så meget magtfulde mænd sig selv hængt ud i offentligheden for gerninger, som de aldrig havde regnet med, at nogen skulle høre om. De var jo netop så betydningsfulde, at ingen kvinder turde fortælle om, hvad de havde været ude for. Og når de forgreb sig på kvinder, som de vidste var afhængige af, hvad de mente om dem – og altså med andre ord kunne ødelægge deres mulige karriere – så var de sikre på, at de kunne fortsætte med deres overgreb.
På en måde vidste de fleste vist godt, at den slags fandt sted, men lukkede øjnene og håbede, at det nok var værst i filmbranchen i USA. Værst, måske, men ikke enestående.

DET STÆRKE VED #metoo-kampagnen var, at vore øjne blev åbnet, og den ene kvinde efter den anden dukkede op, for de havde også været ude for noget, som de nu kunne og ville fortælle om. Pludselig viste det nogle af de grimme sider af det mandsdominerede samfund, som vi alle er en del af – også selv om flere og flere kvinder vinder frem på afgørende poster.
Spiller det nogen rolle med alle disse vidnesbyrd? Er det ikke bare en ny mediekampagne, hvor alt er ved det gamle, når den nu rinder ud? Det tror jeg ikke. Jeg ser det som en afgørende omvæltning og betydningsfuldt i forhold til den fortsatte og nye ligestillingsdiskussion.

FORLEDEN HØRTE jeg instruktøren Susanne Bier fortælle, at #metoo havde betydet, at hun i langt højere grad sagde fra, også når der ikke var tale om sexchikane, men bare almindelig nedvurdering af kvinder og hende selv. Hun vil fremover reagere helt anderledes aggressivt på den måde, nogle mænd taler til kvinder på, og den indforståethed, de har med andre mænd for at sikre de maskuline privilegier. Det skulle være slut, og hun var sikker på, at andre havde det på samme måde. Det er jeg også.

DET ER ÅBENHEDEN, der er afgørende, modet til at sige det, der ikke bør siges, og gøre det højt! At afdække diskriminerende adfærd fra mænd mod kvinder.
I mine erindringer del to, ’Valgt’, gør jeg selv meget ud af at fortælle, hvordan kvindelige politikere – mig selv inklusive – blev behandlet anderledes end politiske mænd. Og det er ikke så mange år siden, men før #metoo, at politikeren Christine Antorini helt åbent måtte vende sig og sige til forskningsminister Helge Sander, at han ikke skulle klappe hende i røven.

JEG HYLDER #metoo-kampagnen for afgørende at have bidraget til et mere åbent samfund og til at nedbryde afgørende skranker for de unge kvinder, der er i gang med at kæmpe sig frem.
Godt nytår og god fair kamp.
Det er åbenheden, der er afgørende, modet til at sige det, der ikke bør siges

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
32 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen