Modige kvinder

Det er både godt og modigt, at Janni Pedersen og hendes kolleger på TV2 er trådt frem, mener Ritt Bjerregaard. Foto: Ritzau/Scanpix
Det er både godt og modigt, at Janni Pedersen og hendes kolleger på TV2 er trådt frem, mener Ritt Bjerregaard. Foto: Ritzau/Scanpix

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

I denne uge kom den længe ventede dokumentar om krænkelserne i TV 2, ”Sexisme bag skærmen”.

Før den blev vist, var der mange rygter, og det er stadig uklart og kritisabelt, at TV 2 ikke selv ville lave den dokumentar, selvom de var begyndt. Tilsvarende var der uklarhed om, hvorfor Politiken, der også var inde over, trak sig.

Vi andre kan være glade for, at dokumentaren kom, og at der nu kan ryddes op i den del af medieverdenen, men det ville være rart at vide, hvorfor de andre mediehuse stod af?

Nu kommer forhåbentlig oprydningen, og det skyldes ikke mindst, at også nogle af de kendte kvindelige studieværter valgte at træde frem. Der er heldigvis sket noget, siden Sofie Linde ene modige kvinde startede den alvorlige Me Too debat i Danmark. Forleden fortalte hun i Aftenshowet, hvor hårdt det havde været, og hvor stor fordømmelsen af hende havde været dengang, men at det havde hjulpet hende, at 1615 kvinder fra medieverdenen støttede hende.

Nu er Janni Pedersen, Cecilie Bæk og Karen Helene Hjort - alle kendt for deres professionalisme og mange udsendelser på TV2 - også trådt frem. Det var både godt og modigt. De vidste, at der ville komme misbilligelse fra andre kolleger: Var det nu nødvendigt! Og de vidste, at det ville belaste folks indtryk af dem. Alligevel gjorde de det for at komme videre med at afskaffe de strukturer, der har givet mænd i magtfulde positioner mulighed for at udnytte unge kvinder – de såkaldte ”Cheffryns”.

Michael Dyrby dengang nyhedsdirektør på TV 2 og nu chefredaktør på BT satte ufrivilligt ord på problemerne, da han til Anna Thygesen sagde, at hun aldrig ville blive til noget på TV 2, fordi hun var for højrøstet, og for grim til at han ville kneppe hende! Er der nogen grund til at tro, at Anna finder på det for at fremhæve sig selv, som nogen synes at mene. Nej, men hun sætter sig selv på spil, og efterhånden ved vist de fleste kvinder, at det ikke er populært. Det har været ynkeligt at se Michael Dyrby krybe i skjul. Ligesom der fortsat mangler svar fra andre mediechefer, der heller ikke har tid til at svar!!

Kæmpe tak også til de mange andre kvinder, der har været villige til at fortælle om deres meget ubehagelige oplevelse. Det var godt, at de turde.

Efterhånden har eksemplerne på magtovergreb hobet sig op, så jeg håber på, at når de værste mænd forsvinder fra medieverdenen, så kan der blive plads til en helt anden kultur.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
143 kommentarer
Vis kommentarer
Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.