Øger biobrændsel CO2-udslippet

Klimapolitik er noget, der engagerer folk og især unge, og vi må tage deres advarsler alvorligt, mener Ritt Bjerregaard. Foto: Martin Lehmann
Klimapolitik er noget, der engagerer folk og især unge, og vi må tage deres advarsler alvorligt, mener Ritt Bjerregaard. Foto: Martin Lehmann

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

SKOLEBØRNENE mødte ikke i skole. De strejkede for klimaet, for det var dem, der skulle leve i en verden, hvor det så ud til at gå helt galt med naturen og dermed det liv, som de skulle have mulighed for at leve.

De var velformulerede og i stand til at råbe medierne op.

Ikke længe efter kom en stor gruppe af forskere og gentog beskeden med solid forskning bag deres opråb om, at det slet ikke slog til, hvad regeringen forestillede sig i deres klimaudspil – det samme kunne siges om forslagene fra andre partier. Det var simpelthen ikke nok.

PÅ MANGE MÅDER er jeg kritisk over for de alarmistiske beskeder. Mange har igennem tiderne ment, at verden gik under, uden at det skete. Men jeg husker også, at jeg allerede i 1998 som EU-miljøkommissær i den japanske by Kyoto forhandlede internationale ordninger, der skulle nedbringe CO2-udslippet.

Det er 20 år siden, og vi var ikke i tvivl om, at landene måtte nedbringe deres CO2-udslip. Som det tit sker med internationale aftaler, så endte det med, at der var alt for mange smuthuller, så nu er det nødvendigt at råbe op for at få mere til at ske.

Klimapolitik er noget, der engagerer folk og især unge, og vi må tage deres advarsler alvorligt. Beslutningerne fra 1998, som var uhyre besværlige at nå, var ikke nok. Det gælder også dem, der kom efter.

DERFOR SPÆRREDE JEG øjnene op, da jeg for nylig læste en artikel af en seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han gjorde op med vores store tiltro til biobrændsel. Navnet lyder ellers godt, og pointen med den form for brændsel var, at det kunne erstatte kul, som var den store synder.

Allerede i 1998 var vi kritiske over for kulforbruget og interesserede i at erstatte det med noget andet. Vindkraft og solenergi har været de gode alternativer. Men forskeren mener ikke, at det duer med biobrændsel, for det er tit træpiller, som kommer fra enten danske skove eller udenlandske.

FORSKERENS OPFATTELSE var, at det i længden gav større udslip af kuldioxyd med træpiller frem for kul, og så er vi jo lige vidt og får ikke nedsat CO2-udslippet. Dertil kommer, at biobrændsel også gør landskabet fattigere for insekter, sommerfugle, svampe m.m., der lever i skovene og især i gamle udgåede træer.

Når de bliver fjernet for at blive til piller, så fjerner man også bosteder for de insekter, som skal bestøve planterne. De udgåede træer med grene skal have lov til at blive liggende.

Det er ekstra vigtigt, fordi landbrugets sprøjteprogrammer også begrænser insektmængden i naturen i Danmark. Her er en sammenhæng, som det er værd at være opmærksom på.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
8 kommentarer
Vis kommentarer