Radikalt overmod

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

VALGENE ER OVERSTÅET, talerne hørt, både de glade og de skuffede. Nu er vi nået til, at politikerne skal vise, hvad de for alvor duer til. Forhandlingerne om regeringsdannelsen er i gang.

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet fik stafetten, men det var de partier, hun skal samarbejde med, der vandt valget – ikke mindst de radikale, og det var meget uheldigt for hende.

HUN VED DET GODT. I regeringen Helle Thorning var hun bl.a. beskæftigelsesminister, og det var netop her, lederen af den radikale gruppe, Margrethe Vestagers, arrogance viste sig. Ikke tale om, hun kunne forstå, at der skulle gives nogle indrømmelser til regeringspartneren Socialdemokratiet. De, der røg uden for dagpengesystemet, måtte klare sig selv.

’Sådan er det jo,’ som hun fik sagt.

Dermed fortsatte hun den linje, hun lagde allerede ved etableringen af regeringen, hvor partierne dvs. også SF tilsluttede sig en tekst, der sagde, at der skulle føres en økonomisk politik som den borgerlige regerings. Jeg er ikke holdt op med at undre mig over, at S og SF kunne gå med til det, der ødelagde deres regeringssamarbejde. Det er klart, at det ikke kan gentages.

I MINE MANGE ÅR i politik har jeg også skullet forhandle med forskellige radikale politikere i Folketinget. Det har bestemt ikke været sjovt og meget sjældent konstruktivt. De radikale mangler helt evnen til at se, at et samarbejde kun fungerer, når de parter, der indgår i det, alle får en politik ud af det, som de kan forklare deres vælgere.

Et politisk samarbejde kræver storsind, og at ikke enhver detalje skal med. Sådan har det ikke været for de radikale, jf. den seneste radikale historie om en klimaaftale, som det lyder, som om de er enige i, men alligevel kunne få et drama ud af. Igen foretrak de demonstrationen. Den position, de har, blev udnyttet til det allersidste – også selvom det trak forhandlingerne unødigt i langdrag.

DER ER KUN at håbe, at Morten Østergaard fra sin nye gruppe og sit bagland vil få at vide, at han skal udvise smidighed, og at ingen partier kan få alle deres ønsker opfyldt, hvis samarbejdet skal lykkes, og at de radikale denne gang ikke skal ind i regeringen.

De radikale mangler helt evnen til at se, at et samarbejde kun fungerer, når de parter, der indgår i det, alle får en politik ud af det, som de kan forklare deres vælgere

35 kommentarer
Vis kommentarer