Så sjovt har de det ikke i Venstre

Jakob Ellemann-Jensen kunne have håndteret situationen med Inger Støjberg på en helt anden måde, skriver Ritt Bjerregaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen kunne have håndteret situationen med Inger Støjberg på en helt anden måde, skriver Ritt Bjerregaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

DE HAR DET ikke sjovt i Venstre. En ny formand, Jakob Ellemann-Jensen, prøver at få fodfæste, mens medlemmerne og vælgerne forsvinder.

Den tidligere næstformand Inger Støjberg skylder sit bagland meget, men ikke den ledelse, der stemmer for en rigsretssag mod hende. Det kan mærkes i partiet, og det er der ingen grund til at undre sig over. Det er en alvorlig sag.

MEN JEG KAN ikke dy mig for at tænke, at Jakob Ellemann kunne håndtere den situation, som han nu er havnet i, helt anderledes og meget klogere.

I ungdomsoprørets tid var der noget, der hed repressiv tolerance – oversat kunne man kalde det at elske eller omfavne sine modstandere.

I stedet for at kræve, at Inger Støjbjerg nu måtte tage stilling til, hvad hun ville, og udtale, at nu havde hun vist fået, hvad det kunne bære i medierne, kunne og skulle han have handlet som i ungdomsoprørets tid. Lad mig give et forslag:

EFTER LANDSMØDET og Ingers bestemt ikke venlige tale – hvad der sådan set gav sig selv, og hvad enhver kunne vide på forhånd – skulle Jakob Ellemann have takket hende. Hvor var han glad for, at hun ville blive i Venstre – det var rimeligt nok, at hun nu tænkte over situationen, det skulle hun bestemt gøre. Det forstod han godt.

Og mere ros: Inger havde nogle talenter, som Venstre og han selv havde god brug for, og hvor var det dejligt og godt formuleret, at hun stod ved de værdipolitiske holdninger, som de var fælles om.

HAN HÅBEDE, at de også sammen kunne komme igennem denne vanskelige periode, hvor de havde haft hver sin opfattelse af de juridiske implikationer af den førte udlændingepolitik. Hvis han ville sætte trumf på, kunne han henvise til, at hun jo havde været medlem af Lars Løkkes regering, som han selv havde været en del af i en kort tid.

DE HAVDE bakket hende op i hele den periode, hvor hun var minister. Jo jo, hun var egenrådig, men det havde de haft brug for. En rigsretssag kunne de desværre ikke undgå, men ved fælles hjælp håbede han, at både de og hele partiet Venstre kunne komme styrket ud af den situation.

Mere var det ikke nødvendigt at sige, men så skulle linjen selvsagt holdes i folketingsgruppen, hvor meningerne også var delte.

DET VAR HER, formandsfunktionen skulle styrke Jakob Ellemann, så både gruppen og baglandet troede på ham som formand. Der var bestemt ikke brug for, at gruppeformanden Karsten Lauritzen skulle blande sig. Det kan næppe komme bag på nogen, at den hoppede Inger Støjberg ikke på.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
7 kommentarer
Vis kommentarer