Tiltrængt opgør med uligheden

Det ligger uden for den almindelige forståelse, at Carlsbergs topchef, Cees’t Hart, skal have en bonus på 53 millioner kroner. Foto: Jacob Gronholt Pedersen/Ritzau Scanpix
Det ligger uden for den almindelige forståelse, at Carlsbergs topchef, Cees’t Hart, skal have en bonus på 53 millioner kroner. Foto: Jacob Gronholt Pedersen/Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregaard. Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

53 MILLIONER KRONER skal Carlsbergs hollandske topchef, Cees’t Hart, have i bonus. Beløbet er så stort, at det er nemt bare at læse videre, fordi det ligger uden for almindelig forståelse.

Er det muligt, at en topchef er så meget værd, at han skal have en bonus på 53 millioner kroner? Det plejer at være Ørsted-chef Henrik Poulsen, der får omtale på sine voldsomme bonusser. Men de overgås af Carlsberg.

ER JEG IKKE BARE misundelig, fordi jeg ikke har en funktion, hvor jeg kan få så stor en bonus? Det spørgsmål får man altid smidt i hovedet, når man rejser tvivl, om de pågældende virkelig er pengene værd.

Er det ikke kun godt, at der er nogle mennesker i vort samfund, der yder så stor en indsats, at de er 53 millioner værd i bonus?

NEJ, DET ER DET ikke. I Danmark ser vi den samme udvikling, som i mange andre lande: Forskellen mellem bund og top bliver stadig større, og der bliver flere fattige og flere superrige.

VLAK-regeringen mente ligefrem, at det var nødvendigt og politisk ønskværdigt at sænke arveafgiften for de familieejede selskaber fra 15 procent til fem procent.

BEGRUNDELSEN ER gennemgående den, at familien jo selv har tjent pengene og betalt den skat, de skulle undervejs. Men hvorfor skulle det betyde, at arvingerne slipper billigere?

Hvem siger, at arvingerne overhovedet er egnet til at drive den familieejede forretning videre, og hvad, hvis de sætter det hele over styr?

Mon medarbejderne, der måske i årevis har arbejdet i virksomheden, får tilsvarende bonusser? Det ved vi godt, at de ikke gør. Hvis de er heldige, kan de, når de er slidt ned, få tidligere pension, som det debatteres for øjeblikket ...

ALLE DISSE SPØRGSMÅL fik jeg svar på i radioprogrammet ’Slotsholmen’, som sendes på P1 om morgenen. Den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, var gæst og tog udgangspunkt i partiets udspil ’For lille til store forskelle’. Det gjorde han godt.

Jeg genkendte mit gamle parti og dets kamp mod uligheden. Det var glædeligt med de løfter, der lå om at få fjernet lettelsen i arveafgiften. Den skulle tilbage til de 15 procent.

HENRIK SASS LARSEN argumenterede for et system, der sikrede, at pengene fortsat blev brugt til at udbygge virksomheden og ikke til at forgylde de arvinger, der almindeligvis ikke har udrettet noget for pengene. Samtidig lå der i udspillet, at lønningerne i toppen skulle reguleres.

Der skal være åbenhed om de lønninger, der udbetales. Og endelig er skatten på finansielle transaktioner også kommet med. Ligesom det anbefales at inddrage det europæiske perspektiv.

Det er værd at være opmærksom på, hvordan Socialdemokratiet følger op på disse løfter. Det ligner et tiltrængt opgør med den stigende ulighed.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
21 kommentarer
Vis kommentarer