FOR TIDEN holder jeg foredrag om mine erindringer ’VALGT’. Det giver mig en masse togture og ophold i forskellige dele af landet. Det er meget oplysende, fordi jeg fra min tid som politiker mente, at jeg kendte Danmark rigtig godt.

Det gjorde jeg ikke, der er meget, der er helt anderledes.

Tag nu Esbjerg. I gamle dage var der en lugt af fisk over hele byen. ’Der lugter af penge’, sagde indbyggerne selv. Nu er der ingen fiskelugt, men måske nok en lugt af penge. For der er gang i offshore industrien. En fin tryksag, der lå på mit Scandic hotel, fortalte, at der var investeret 21 billioner kroner, og i samme tryksag var der side på side alle de virksomheder, der er i gang.

DET ER IMPONERENDE, og jeg ser det som en god pointe, at det ikke er arbejdspladser eller statsinstitutioner, der er udflyttet. Det er industrier, der har udviklet sig her. Altså på stedet.

Der er heller ikke tale om udflytning i Kolding. Designskolen er et godt eksempel på en uddannelsesinstitution, der er etableret i Kolding, og som har hævdet sig ved egen kraft. ’Vi er et lokalt forankret læringsmiljø, der arbejder internationalt og på universitetsniveau’, som de selv skriver på nettet, hvor man også kan læse, at skolen startede i 1967 og i 1996 blev selvstændig og har udviklet sig på spændende vis herfra.

TÆNK HVIS VENSTRE havde haft større forståelse for de lærerseminarier, der netop var spredt rundt omkring i landet og blev lukket, fordi der var for lille søgning. I stedet kunne der være gjort en indsats for at øge søgningen, så de decentrale uddannelsesmuligheder var blevet fastholdt og udbygget. De kunne virkelig blive selvgroende, fordi de med omtanke var planlagt at ligge netop der, og de kunne have bidraget til at mindske den lærermangel, der er ved at være en realitet.

Det er den slags, der er brug for og ikke dødssyge forslag om, at en lille sekretariatsenhed hos Det Økonomiske Råd skal flyttes til Horsens. Der gives ingen svar på, hvorfor Horsens er valgt, og det eneste svar på, hvorfor de skal flyttes, er, at det har regeringen nu truffet beslutning om. Mere sølle kan en argumentation næppe blive. Vi har magten, så vi gør det bare, er vel det, argumenterne kan koges ned til.

DER ER ANDRE mærkværdige og uforståelige udflytninger til steder, hvor det ikke giver nogen mening.

Det letteste at gennemskue er de politiske hensigter ved den måde regeringen Lars Løkke og den ansvarlige Venstreminister Esben Lunde Larsen behandler miljø- og fødevareministeriet på. Først blev en stor enhed flyttet til Augustenborg, og nu bliver en endnu større enhed flyttet til Odense, mens igen andet bliver flyttet til departementet, så ministeren har styr på, hvad journalister kan få at vide via aktindsigter.

MINISTEREN SVÆKKER systematisk miljøindsatsen. Vel først og fremmest for at tækkes landbruget. Det er skræmmende at følge med i den udvikling, som også viser forskningsresultater, der til landbrugets fordel har fået lov at være forkerte i adskillige år. Det vil betyde alvorlige forringelser for kommende generationer.

Det hedder sig, at Lars Løkke og hans regering bekymrer sig om Udkantsdanmark, men i virkeligheden flytter de enheder ud, de vil have væk fra København, samtidig med, at de igennem årene har svækket udkanten ved nedlæggelser på stribe.