To af TV2s største chefer, nyhedschef Jacob Kwon og nyhedsdirektør Mikkel Hertz, har slet ikke fattet hvad det var, der stod i det brev, 701 kvinder i mediebranchen underskrev i den her uge, og det er bekymrende.

Det samme gælder chefredaktør på Jyllands-Posten, Jacob Nybroe, og chefredaktør på nærværende avis, Poul Madsen.

Kwon, Nybroe og Madsen konkluderede alle, at hvis man er en af de kvinder, der har skrevet under på støtteerklæringen til Sofie Linde, så må man erklæres inhabil, hvilket betyder, at man fremover ikke kan beskæftige sig med pågældende støtteerklæring på hverken JP, EB eller TV2.

Da Hertz blev præsenteret for brevet, kvitterede han med at sige, at det ikke var hans indtryk, at der er en krænkelseskultur på TV2 og understregede at ansatte på TV 2 altid kan henvende sig til ledelsen, hvis de oplever grænseoverskridende adfærd fra kollegaer.

Det sidste, velvidende at der i brevet står: 'Vi får at vide, at døren altid er åben. At vi skal gå til ledelsen, hvis vi oplever noget grænseoverskridende. Men i den opfordring ligger hele udfordringen - for hvorfor er det egentlig ikke de grænseoverskridende mænd, I taler til?'

Hertz demonstrerede altså her, at han slet ikke har fattet, hvad det her handler om. At ansvaret for én gangs skyld skal lettes fra kvinderne og bør lægges over på de mænd, der har været med til at skabe den sexistiske kultur. At man så derudover straffer pågældende modige kvinder ved at erklære dem inhabile, det er jo mindst fuldstændig himmelråbende vanvittigt.

Hvis vi skal lege med inhabilitetstanken, betyder det så, at en homoseksuel på TV2 fremover heller ikke kan dække Pride? Eller hvad med en fodboldfan, der tager på stadion hver anden uge, må han eller hun ikke dække fodbold for Ekstra Bladet? Og hvad med journalister, der går til koncert? Kan de ikke dække kulturstof i Jyllands-Posten? Hvordan ser det fremover ud med en TV2-vært, der er moderator til et erhvervsarrangement på Folkemødet? Kan vi overhovedet stole på at vedkommende kan styre det næste gang vedkommende får en topchef i studiet på NEWS?

Og hvem skal dække historier om ligestilling og kønskvoter?

Hvis man erklærer alle, der tilhører de omfattede køn, inhabile, er der jo i princippet ikke nogen tilbage. Sexistiske oplevelser er ikke en holdning, Jacon Kwon, Poul Madsen og Jacob Nybroe.

At mænd vælger at udsætte kvinder for sexisme er ikke en overbevisning. Det er ikke noget, man kan sidestille med en politisk opfattelse. Hvorfor skal vi fremover fortælle om sexistisk adfærd, vi har oplevet, hvis vi på forhånd ved, at vi derefter bliver degraderet?

Hvem fanden har nu lyst til at dele ud af sexistiske hændelser, når kvitteringen er noget, der minder om en sanktion?

Det må man give jer, kære chefredaktører, det her er den perfekte måde at lukke munden på de her kvinder på. Ud over frygten for at blive gjort til grin og for at blive tvivlet på, når man fortæller om sexistisk adfærd, man har oplevet, så skal man nu også deale med en chef, der ikke tror på, at man kan styre sine følelser.

Da brevet til Sofie Linde med de 701 underskrifter ramte Politiken fredag, nåede jeg at tænke, at det kan de danske mediechefer umuligt ignorere, men man må sige, at fire af dem gør deres bedste for at gøre det her så vanskeligt og anstrengende som muligt. Hvor er sanktionerne over for de mænd, der har begået den her sexistiske adfærd?