Gør sine medarbejdere til grin

- Det, der næsten irriterer mig mest, er, at han bare kunne sige undskyld. Men det gør han ikke, skriver Sandie Westh om B.T.s chefredaktør Michael Dyrby og anklagerne mod ham for sexisme. Foto: Ritzau Scanpix
- Det, der næsten irriterer mig mest, er, at han bare kunne sige undskyld. Men det gør han ikke, skriver Sandie Westh om B.T.s chefredaktør Michael Dyrby og anklagerne mod ham for sexisme. Foto: Ritzau Scanpix

Sandie Westh, journalist og radiovært

 

Lige siden jeg begyndte at arbejde i mediebranchen i 2013, har jeg hørt om Michael Dyrby. Jeg har fået historier om grænseoverskridende adfærd, men de er altid blevet afsluttet med, at manden har beholdt sit job, fordi han er dygtig og ambitiøs.

Jeg går også ud fra at det er derfor, Politiken i sidste uge bragte rubrikken: 'Engang stod succeserne i kø for Michael Dyrby. Men så kom Anna Thygesen.'

For Michael Dyrby har altid været så dygtig til at fortælle en historie, at han selv får Politiken til at lave en rubrik i sin favør, selvom han er forsvundet fra jordens overflade. Imponerende.

Men nu går den ikke længere. For Dyrby har svigtet sit ansvar. Både det, han havde over for de medarbejdere på TV 2, der nu fortæller om grænseoverskridende adfærd under hans ledelse. Men han har også svigtet sine nuværende medarbejdere på B.T. For de er til grin lige nu. Ikke én eneste journalist på den avis kan ringe til en kilde, en magthaver, en politiker lige nu og kræve, at de stiller op til interview, når deres egen chefredaktør ikke vover at gøre det.

Jeg går ud fra, at Dyrby blev ansat på B.T., fordi han er en dygtig journalistisk leder. Men kan man egentlig været en dygtig journalist, når man har så lidt integritet, som Dyrby har? Når alle de spilleregler, man igennem en lang karriere har sat op for andre, ikke gælder en selv? 

Jeg har ikke været en af dem, der nødvendigvis syntes, Michael Dyrby skal fyres, men jeg tror ikke, jeg er den eneste, der mistede alt for Michael Dyrby i sidste uge. Tænk at være chefredaktør, og når lokummet brænder, så gemmer du dig. Hvilket signal er det at sende til sine medarbejdere? Så jeg tror, jeg har ombestemt mig. Dyrby er ikke sin stilling voksen.

Det, der næsten irriterer mig mest, er, at han bare kunne sige undskyld. 'Undskyld for at jeg var en del af det. Undskyld for at have legitimeret en klam kultur. Undskyld, undskyld, undskyld.' Men det gør han ikke. For det ville også betyde, at han skulle indrømme, at han var en del af det. Men Michael Dyrby, kom frem fra dit skjul. For du var den. 

I weekenden genså jeg en video fra TV 2’s 25-års jubilæum i 2013. En video, hvor ledelsen på TV 2, inkl. Michael Dyrby, står og fyrer den af til en hæslig, i øvrigt, genindspillet version af Daft Punks 'Get Lucky.' Michael Dyrby står i jakkesæt og spiller lad som om-guitar, mens han danser rundt som en midaldrende jubelidiot til den årlige julefrokost. Han får gudskelov lov til at beholde jakkesættet på under hele nummeret.

Helt så heldig er en række kvinder ikke. De står i hotpants, bh og dertilhørende Minnie Mouse-ører. Især det sidste pisser mig af. Altså, hvor nedværdigende kan det blive for en voksen kvinde? Men værst er det næsten, at dygtige journalister som Divya Das, Natasja Crone, Cecilie Beck og Karin Cruz er blevet castet som eyecandy, mens de omringer rapperen Clement i en Chesterfield-sofa.

Videoen slutter med, at Jes Dorph og den daværende chef for TV 2 Sporten, Morten Stig Christensen, taler om Stigs hustru, Anne Stig Christensen, den nuværende administrerende direktør på TV 2. I den samtale fortæller Jes Dorph, at han havde lidt svært ved at koncentrere sig, fordi Anne Stig har en lækker røv, og han spørger så Morten Stig, hvordan han tror, den er i virkeligheden. Altså røven. Hvortil Morten Stig klukleende svarer: 'Det vil du ikke vide.'

Den video siger alt. Michael Dyrby kan påstå til al evighed, at han ikke så, hvad der skete dengang på TV 2, men på to minutter og 20 sekunder kan alle vi andre snildt se, hvad TV 2 har været for en størrelse. Overseksualiseret i hidtil uset patetisk grad. Hold kæft, hvor er det ulækkert.

Dyrby har været vant til at kunne styre slagets gang. At have fuld kontrol. Men denne gang har han mistet den. Med rette. For han har ikke engang forsøgt. Han sidder på sine hænder og venter på, at det hele går over. Men det gør det ikke, Michael. Så kom ud af busken. Ikke mindst for dine medarbejderes skyld.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om sagerne på TV 2 i Ekstra Bladets podcast 'Kvindetribunalet' herunder eller i din podcastapp.

 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
95 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.